Schmidt, Søren Hansen (1885-1915)

Persondata
Født: 24/10-1885, Spandetgaard, Spandet Sogn
Død: 19/04-1915, Hartmannsweilerkopf, Frankrig
Uddannelse: –
Erhverv: Gårdejer. Landmann
Bopæl: Arnum, Højrup Sogn
Hustru: Ugift
Børn (før krigsafslutningen): –

Militære løbebane før krigen

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: ?
Udtrådt: Faldet
Enhed(er): Reserve- Infanterie-Regiment Nr. 75, 3. kompagni
Rang: Ersatz-Reservist
Såret:
Udmærkelser: –
Andet: I kirkebogen, fødte, staves navnet “Smidt”

Kilder
Dødsbiregisteret, Højrup, LAA
Kirkebog, døde, Højrup, LAA
Fødselsbiregisteret, Højrup, LAA
Kirkebog, fødte, Spandet, LAA
Mindeblad, LAA
Mindetavle, Højrup Kirke
Marselisborg Monumentet, Aarhus

Publikationer
Mariane Blume Aarhus: Det tunge budskab. Læs den her: Det tunge budskab Søren Hansen Schmidt

Fotos
Foto af mindesten, Sønderborg Slot

Mindetavle, Højrup Kirke
Mindetavle, Højrup Kirke

Indlæg 3. maj 1915 i Ribe Stiftstidende:
“Sparekassebestyrer Vilh. Schmidt, Spandetgaard, har modtaget efterretning fra vedkommende hærafdeling om, at hans søn Søren Schmidt er falden i én af den sidste tids hårde kampe om Hartmansweilerkopf. Søren Schmidt var gårdejer i Arnum, 29 år gammel, men ugift”

3 tanker om “Schmidt, Søren Hansen (1885-1915)”

  1. Søren skriver i et Postkort dateret 14. marts 1915 til sin bror:
    (et stykke inde i teksten):
    “Gud give det atter lakker mod Høst
    Gud give jeg atter var hjemme”. – I et brev fra Christian Vogt (IR144) til konen Midde – 8. juni 1915 – findes samme citat, men hvor er citatet fra?

    1. Til Mogens Hansen.

      Ifølge en kildehenvisning i “Det tunge budskab” om Søren Hansen Schmidt (se dette link, nederst side 22) stammer citatet fra ”Sæterjentens søndag”, der er en norsk sang med tekst af Jørgen Moe og melodi af Ole Bull.

      En google-søgning giver denne tekst:

      Sæterjentens Søndag
      Paa solen jeg ser,
      Det lider alt frem,
      Snart ar det ved hømessetide.
      O, den, som en stund
      Fik ønske sig hjem
      Blandt folk,
      Som paa kirkevej skride!
      Naar solskiven stiger lidt,
      saa den staar der midt
      Over skaret i kammen,
      Da ved jeg, i dalen
      Klokkerne garr,
      Da ringer fra taarnet
      Det sammen.

      Det nytter ej stort
      At tage sin bog
      Og synge i hejen sin salme;
      Mit loft er for højt,
      Og her er det dog,
      Som tonerne blegne of falme.
      O den, som i dag
      Fik blande sin røst
      Med hans og de øvriges stemme!
      Gud give, at snart
      Det lakked mod høst,
      Gud give, jeg atter var hjemme!

      Sangen er bl.a. udgivet af Sissel Kyrkjebø.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

      1. Mange tak for dit svar – jeg havde kun fundet frem til 1. strofe.
        Christian Vogt, hvis brevsamling jeg læser i øjeblikket, bruger Moe/Bull- citatet i et brev hjem fra Vestfronten/Varennes den 8. juni 1915. Jeg forstår, at Søren Hansen Schmidt før krigen var på Højskole i Ollerup – Christian Vogt var på Ryslinge Højskole samtidig. Sæterjenten har åbenbart været kendt stof i det miljø.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918