Senest opdateret 15. oktober 2021

Persondata
Født: 26/03-1876 i Arrild sogn
Død: 08/08-1945 i Gram
Uddannelse:
Erhverv:
Bopæl:
Hustru: gift 25/10-1906 i Gram med Maria Jensen f.28./03-1876 i Hyrup, Bevtoft sogn.
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: Søn af mølleforpagter Julius Hansen Schau og hustru Cathrine Marie f. Hansen.

Militær løbebane før krigen
–

Militær løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er):
Rang:
Såret:
Udmærkelser:
Andet:

Tyske tabsliste:

Efter krigen
Maler- og glarmester i Gram by og sogn.

Kilder
Personregister Arrild, fødte 1876. Link.
Alfabetiske lister Arrild 1876. Link.
Personregister Gram, døde 1945. Link.

Publikationer
Link til slægtsside.
Indsendt af Ingrid Noer: Marie og Hans Peter Schau og Den store Krig

Fotos
–

Udsnit fra Marie og Hans Peter Schau og den store krig.
”I foråret 1918 påtvang det kejserlige Tyskland det bolschevikiske Rusland freden i Brest-Litowsk. Senere følte Tyskland Versaillesfreden som blodig uretfærdighed, men den stod næppe mal med Brest-Litowsk. De baltiske stater, store dele af Hviderusland og Ukraine helt ned til olien Kaukasus blev afstået til Tyskland og vældige mængder levnedsmidler og råstoffer blev sendt fra Rusland vestpå. Det gav kræfter til Tysklands sidste fortvivlede offensiv på den franske front, der slog fejl, og i november 1918 brød Tyskland sammen. Da stod der tyske tropper helt inde pst for Sortehavet omkring floden Kuban, hvor der var kosakland.

Onkel Hans Peters afdeling var et kompagni på et par hundrede mand. I oktober fik de ordre til tilbagetog, men da var der allerede kaos bag fronten, og de måtte selv slå sig igennem.

Det tyske kompagni lagde beslag på et jernbanetog og fyldte flest mulige vogne op med korn, lader, der kunne bruges til sko, og levnedsmidler. Lokomotivet blev fyret med kul, træ og hvad man kunne få fat på af brandbart undervejs. Til tider blev der gjort holdt i en skov, og alle mand måtte ud og fælde træ. I en af vognene sad soldater og drejede på et par store kaffemøller, der kunne male mel. På en anden vogn stod et feltkokken, og der var et par sanitetere med, der kunne tage sig af syge og sårede. Kompagniet var en lille isoleret verden, der forsørgede sig selv og langsomt bevægede sig vestpå gennem Revolutionens Rusland. Beretningen om denne færd huskes nu kun ufuldstændigt, den burde have varet skrevet ned, men det skete ikke. Gengivelsen er sikkert meget unøjagtig.”