Paulsen, Anders (1882-1967)

Anders Paulsen ses liggende til vestre for skiltet.

Persondata
Født: 31/07-1882, Rurup, Branderup Sogn
Død: 15/05-1967
Uddannelse:
Erhverv: Knecht (i 1902). Landmand
Bopæl: Købehoved, Skrave sogn (i 1902). Pughøj, Toftlund Sogn
Hustru: Gift januar 1914 med Christine Hövedsgaard
Børn (før krigsafslutningen): –

Andet: Hans to brødre Andreas Peter Paulsen (1892-1915) faldt den 30/10-1915 ved St. Marie-a-Py og Thomas Ribsdorf Paulsen (1889-1918) den 19/07-1918 i Frankrig.

Militære løbebane før krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed:
Rang:  –
Andet: Mødte på session i 1902, 1903 og 1904. De første 2 gange blev værnepligten udsat 1 år, hvorefter han igen skulle møde på session. I 1904 blev han vurderet egnet til “Landwehr mit Waffe”. Det er i den alfabetiske liste (= lægdrulle) ikke angivet hvor og hvornår værnepligten evt. er aftjent.

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: August 1914
Udtrådt: 04/12-1918
Enhed(er): Pionier-Bataillon Nr. 20, 2. Kompagnie
Rang: –
Såret:
Udmærkelser: Jernkorset II Klasse
Andet:

Oplysninger ifølge “Fra Vestegade til Vestfronten”:
Anders Paulsen var født i Rurup. Han fik i 1913 skøde på den lille ejendom Rømøvej 3 på Pughøj. I januar 1914 giftede han sig med Christine Hövedsgaard. Christine, der blev kaldt Stinne, medbragte en 3-årig søn i ægteskabet.

Den lille ejendom kunne ikke føde en familie, så Anders Paulsen arbejdede som daglejer i Rømet. Christine gik to gange om dagen til Musvang og malkede gårdens køer. Når hun var færdig med det, ventede deres egne to køer. Mælken blev kørt op til Rømet-Toftlundvejen i trillebør. Mælkespandene blev sat af og hentet igen ved middagstid. Da Anders Paulsen blev indkaldt, var der kommet endnu en søn i familien.

Indkaldelsen kom i august 1914. Anders Paulsen var en stor, kraftig mand, så han blev pioner. Også hans to brødre, Andreas og Thomas, blev indkaldt.

Anders Paulsen blev indlagt to gange på lazaret. Den ene gang var han såret, og den anden gang havde han kradset sig så meget for lus, at han havde fået blodforgiftning.

Anders Paulsen ses under pilen i højre side. Billedet er taget under et af hans lazaretophold.

Flere gange i løbet af krigen var Anders Paulsen hjemme på orlov.

Fra juni 1916 til krigens slutning var Anders Paulsen ved Vestfronten. Han deltog i adskillige slag og træfninger. Han var med i Verdun, Somme og Flandern.

Slaget ved Verdun var det første af af de to store opslidningsslag på Vestfronten i 1916. Slaget blev indledt af tyskerne og var tænkt som et udmattelsesslag, der skulle tvinge Frankrig til overgivelse. Kodenavnet for angrebet var ”Operation Gericht”. Den 21. februar om morgenen indledte tyskerne et massivt artilleribombardement af de franske spærreforter der omgav fæstningsbyen Verdun.

Efter ni timer blev skydningen indstillet og ca. 140.000 tyske soldater begyndte at rykke frem over en 12 kilometer bred front på østsiden af floden Meuse. Verdun havde stor national betydning for franskmændene, og de franske styrker blev beordret til at forsvare Verdun for enhver pris. Da situationen ikke muliggjorde modangreb, måtte de franske styrker forsvare sig og ”holde fast”. Det krævede enorme mængder forsyninger og hyppige afløsninger. Næsten 75 % af den franske hær kom under krigen i kamp ved Verdun.

Slaget var fra start til slut, præget af voldsomme og meget blodige kampe, med store tab til følge. Landskabet hvor der blev kæmpet fik karakter af et kraterlignende månelandskab. Der blev bl.a. kæmpet om forterne Douaumont og Vaux. En række landsbyer i området blev totalt udslettet og aldrig senere genopbygget. En af dem – landsbyen Fleury – blev der kæmpet om 16 gange, hvor den skiftevis var på franske og tyske hænder.

Fra marts 1916 blev der også kæmpet om højdedragene Mort Homme (Toter Mann) og Høj 304 på vestsiden af floden Meuse. Ved slagets afslutning var højdedreaget Mort Homme seks meter lavere, end ved slagets begyndelse. Slaget ved Verdun varede frem til midten af december 1916, men fik ingen strategisk betydning. Det var et af de længste og blodigste slag, og blev kaldt ”blodkværnen” (die Blutmühle). De samlede franske tab beløb sig til omkring 542.000 døde og sårede og de tyske til omkring 434.000 døde og sårede.

Fort Douamont, der lå på højderne ved Verdun, var han med til at erobre flere gange. Slaget bølgede frem og tilbage omkring højderne. Nogle gange var de tyske og nogle gange franske. Det lykkedes til sidst tyskerne at holde fortet. Anders Paulsen har fortalt, at han gik ud for at forrette sin nødtørft. Imens fik fortet en fuldtræffer, og alle hans kammerater omkom.

Som pioner deltog han i gravearbejde ind under ingenmandsland og ind under fjendens stillinger. Det var meningen, at der skulle anbringes sprængstof under stillingerne for at tilintetgøre dem. Under en af disse graveopgaver blev soldaterne opdaget. Det var sikkert fjendens lytteapparater, der havde hørt, hvad der var ved at ske. Det endte med, at hele området blev sønderbombet. Graveholdet lå i 14 dage, inden det lykkedes Anders Paulsen og 3 andre at komme tilbage til stillingen. Resten af kompagniet var gået til. Anders Paulsen fik tildelt Jernkorset II Klasse efter denne opgave. Udmærkelsen kom dog først 4 dage efter krigens afslutning.

Anders Paulsen blev hjemsendt den 04.12.1918.

Derhjemme på Pughøj havde Christine Paulsen klaret det hele under mandens fravær. I ejendommens spisekammer var der jernstænger for vinduerne og en kraftig lås på døren. Spisekammeret tjente også som logi for ukrainske krigsfanger, der arbejdede på nabogårdene. Når de havde fri, hjalp de ofte til i ejendommens have.

Efter Genforeningen fik parret to sønner. Sønnen Andreas overtog hjemmet omkring 1950.

I hans familie findes der en del feltpost bevaret“.

Efter krigen
Se ovenstående uddrag.

Kilder
Alfabetiske lister (= lægdsruller), Haderslev Landråd, militæralder 1902, Rurup, Rigsarkivet. (Eksternt link, juni 2022).

Publikationer
Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918.
Hjemmeside: www.toftlund-lha.dk

Fotos

En tanke om “Paulsen, Anders (1882-1967)”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918