Oldenburg, Johannes Marius (1890-1914)

Johannes M. Oldenburg - formodentlig fotograferet efter afsluttet værnepligt. Foto i privateje.
Johannes M. Oldenburg – formodentlig fotograferet efter afsluttet værnepligt. Foto i privateje.

Persondata
Født: 02/04-1890, Løgumkloster, Løgumkloster Sogn
Død: 23/11-1914, Borowo, Polen
Uddannelse:
Erhverv:
Bopæl: Alslev
Hustru: Ugift
Børn (før krigsafslutningen):   Efterlod sig 1 barn, født uden for ægteskab, som 1920 opholdt sig i Oksenvad Sogn

Bror til bl.a. krigsdeltagerne: Peter Dethlef Oldenburg (1877-1961), Thomas Nicolaus Oldenburg (1887-1928), Friedrich Wilhelm Oldenburg (1897-19xx) og Hans Heinrich Oldenburg (1885-1966).

Militære løbebane før krigen

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 03/08-1914
Udtrådt:  Faldet
Enhed(er):  Garde-Grenadier-Regiment Nr. 5, 2. Kompagnie
Rang:  Reservist, Unteroffizier
Såret: –
Udmærkelser: –
Andet:
Opført i ”Verlustlisten” (dateret 01/02-1915) under navnet ”Martius Oldenburg” som savnet. Militærenhed ifølge denne liste.
Opført i ”Vermisstenlisten” 1919 under navnet ”Marius Oldenburg” som savnet 24/11-1914 ved Borowo.
Ifølge Marselisborg Monumentet død ved Lodz, Polen.
Der findes en by kaldet Borowo  øst for Lodz, Polen.
Efterfølgende oplysninger ifølge ansøgning i Invalidenævnets Efterladtesager, sag E-01968, der er ansøgning om efterladterente til moderen, enke Ingeburg Marie Oldenburg født Hansen, Løgumkloster.  Johannes Marius Oldenbrug var ugift og blev indkaldt 03/08-1914, hvor han var bosat i Alslev.  Militærenhed, rang og bopæl mm. ifølge E-01968. Efterladtesag E-01725 omhandler et barn, født uden for ægteskab. Deri ligger en faderskabssag, dateret 04/05-1912

Kilder
Fødselsbiregisteret, Løgumkloster Flækkes, LAA
Kirkebog, fødte, Løgumkloster, LAA
Verlustenliste  (01/02-1915)
Vermisstenlisten, 1919
Efterladtesager, Invalidenævnet, LAA. Sag E-01968 og E-01725
Mindesten, Løgumkloster Kirkegård
Mindetavle, Løgumkloster Kirke
Marselisborg Monumentet, Aarhus

Publikationer

Fotos
Foto af mindesten og mindetavle, Sønderborg Slot
Foto af Johannes M. Oldenburg, ca. 1910, i privateje

Mindesten, Mindelunden Løgumkloster
Mindesten, Mindelunden Løgumkloster
Mindetavle, Løgumkloster Kirke
Mindetavle, Løgumkloster Kirke. Marius Oldenburg står i venstre spalte under Løgumkloster

5 tanker om “Oldenburg, Johannes Marius (1890-1914)”

  1. Hej!
    Jeg er først for nylig kommet igang med denne spændende hjemmeside. Tak til de frivillige som yder en stor indsats for at belyse detaljer fra krigen.
    Johannes Marius Oldenburg er en bror til min farfar, som også deltog i krigen. Min farfar Thomas Nicolaus Oldenburg (f. 1887)overlevede krigen, men døde i 1927, efter hvad jeg har fået fortalt, sandsynligvis af følgeskader fra giftgas.
    Jeg har haft svært ved at finde oplysninger omkring begge brødrene, men lidt har jeg som måske kan være interessant at få tilføjet.
    a) Et billede af Johannes i gallauniform? Det er ihvertfald en flot uniform som måske alene er til brug for foto?
    b) Et billede hvor Johannes i civil sidder sammen med sin kone, et lille barn og en schæferhund. Ind til videre har jeg ikke kunne finde noget som kan identificere kone og barn.
    I forhold til min farfar, så døde han ikke under krigen så måske er det ikke lige nu materialerne vedr. ham er interessante for hjemmesiden. Her har jeg et sorthvid opstillings billede af ham i kampuniform. Desuden har jeg et stykke birke bark som han sendte til min farmor med indridset en påskehilsen fra østfronten.
    Jeg har her på hjemmesiden set at yderligere en soldat blev dræbt ved lodz. Her står regimentnavn. Ved man noget om regimenterne – hvor mange enheder der var ved Lodz og måske derigennem også om min farfar (eller 2 øvrige brødre som jeg heller ikke kan finde oplysninger på) måske også var med her.

    1. Kære Heine

      Send meget gerne fotos m.m. af din farfar og hans bror. Og hvis du har regimentsnavne, så er det forholdsvis nemt at følge dine slægtninge i krig. Send mig gerne en mail – jeg har dog meget travlt de næste uger med udstillinger og andet.

      Mvh
      René

    2. Til Heine Oldenburg.

      Jeg har nu opdateret siden om Johannes M. Oldenburg, da der i forbindelse med projektet med gennemgang af efterladtesagerne, som ligger i Invalidenævnets Arkiv på Rigsarkivet Aabenraa, er fremkommet en del supplerende oplysninger.

      Johannes M. Oldenburg var ikke gift.
      Da René har travlt er du velkommen til at sende mig supplerende oplysninger om din farfar og hans brødre pr. mail. Så kan man måske finde mere om dem i tabslisterne, men det kræver, at man kender navnet, fødselsdato og fødested.
      Er din farfar født 29. oktober? I så fald er han opført i tabslisten i 1918 som let såret.
      Ved du, om han evt. søgte eller modtog invaliderente? Hvis ja, så findes der muligvis en sag på dette.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.
      Projektleder for arbejdsgruppen, der 2012 indsamlede data på de faldne i forskellige kilder.

      1. Hej Hanne!
        Ja min farfar er født 29.10.1887 i Løgumkloster!
        At han blev såret en gang stemmer med at min far har nævnt det. Jeg ved faktisk ikke om han igen blev sendt til fronten eller fik invaliderente. Blot fortalte min far at han både havde været ved vestfronten og østfronten.

        I forhold til broderen Johannes, så har jeg fået bekræftet fra Jørgen Bendorff at farvebilledet jeg har sendt, er Johannes. Derimod er det billede hvor der også figurerer en schæfer, ikke Johannes, men derimod en yngre bror.

        Venlig hilsen
        Heine Oldenburg

  2. Til Heine Oldenburg.

    Så er der oprettet sider for Johannes M. Oldenburgs 4 brødre, som ligeledes deltog i 1. verdenskrig.

    Med venlig hilsen
    Hanne C. Christensen
    Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918