Nielsen, Asmus Friedrich (1877-1963)

Asmus Fr. Nielsen i midten

Persondata
Født: 28/10-1877 i Sofiendal, Tinglev sogn
Død: 19/11-1963 i Aabenraa
Uddannelse:
Erhverv: Malermester
Bopæl: Hjordkær
Hustru: Gift 18/11-1904 med Margrethe Louise Petz i Hjordkær
Børn (før krigsafslutningen): –

Militær løbebane før krigen
Aftjente sin værnepligt som (gefreiter) soldat i Altona og Lockstedt lager. I forbindelse med optøjer i den tyske koloni Sydvestafrika (Namibia), meldte han sig til frivillig tjeneste der.

Militær løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er): Res. Inf. Regt. 93
Rang:
Såret: Ja, kom på sygeorlov.
Udmærkelser: –
Andet:
Krigsfange i Rusland.

Tekst på Kort 116: ”Nielsen, Asmus, maler. Har været maler i Hjordkær senere Wollesgyde 3 i Aabenraa. Kom til Tjita, Krasnojarsk, Pavlovo Posad, Nisjnij Novgorod. Død 17.11.1963”

Tyske tabsliste: Nielsen, Asmus, 28.10., Sophienthal, Tondern, RIR 93, 13.3.1915 vermisst, 27.7.1915 bisher vermisst, in Gefangenschaft, 17.5.1918 aus Gefangenschaft zurück.

Efter krigen
Kartotekskort 116: Medlem af ”Foreningen af forhenværende krigsfanger i Rusland”. LAA

Kilder
Kirkebog Tinglev, fødte: 28.10.1877 Asmus Friedrich Nielsen, søn af murer Hans Peter Nielsen i Sophiendal.

Kirkebog Aabenraa, døde: 19.11.1963 Asmus Friederich Nielsen, fhv. malermester, Wollesgyde 3, Aabenraa, f. I Tinglev sogn 28.10.1877, søn af murer Hans Peter Nielsen.

Publikationer
B. Preben-Hansen & A. May. Sønderjyder i russisk krigsfangenskab under 1. verdenskrig. Forthcoming 2018.
John T. Lauridsen: ”Frits Clausen i russisk krigsfangenskab 1915-18.”

Fotos

Bagsiden af billedet foroven.

Hejmdal 04/03-1915: I Fangenskab. Under Kampene i russisk Polen er ifølge “A. T.” Flere fra Aabenraa og Omegn kommen i russisk Fangenskab, bl. A. Christian Paulsen fra Havnen, Bendixen og Maler Nielsen fra Bolderslev og endnu flere fra Egnen.

Hejmdal 27/04-1918: malermester Nielsen fra Hjordkær, der allerede i 1914 faldt i russisk fangenskab og har været interneret i Sibirien, er iflg. A.T. vendt tilbage fra fangenskabet. Samtidig med ham er flere krigsdeltagere fra omegnen vendt hjem fra det russiske fangenskab.

Margrethe Petz og Asmus F. NIelsen

Oplysninger fra familien.
Asmus er født i Sofiendal, og efter endt skolegang kom han i malerlære i Tinglev, og som udlært malersvend arbejdede han bl.a. i Flensborg.

Asmus Friederich Nielsen startede som selvstændig malermester i Hjordkær, indtil han blev genindkaldt som soldat i 1´ verdenskrig.

Som soldat blev han såret, – kom på sygeorlov, og blev genindkaldt. I lang tid hørte familien ikke fra ham, man vidste intet om hans skæbne. Det fortælles, at Asmus en overgang var i samme kompagni under 1. verdenskrig som læge Fritz Clausen i Bovrup.

Iflg. Hejmdal 27. april 1918: malermester Nielsen fra Hjordkær, der allerede i 1914 faldt i russisk fangenskab og har været interneret i Sibirien, er iflg. A.T. vendt tilbage fra fangenskabet. Samtidig med ham er flere krigsdeltagere fra omegnen vendt hjem fra det russiske fangenskab.

Endelig og efter lang tid kom der endelig et kort, dateret 2. august 1917, afsendt igennem Røde kors, fra en fangelejr (Starobielsk) i Rusland.

Efter krigsafslutningen med Rusland, flyttede nu fra Hjordkær til Aabenraa. Han blev først var ansat som lagerforvalter i engros farvehandel, og derefter bestyrer af “Lutherhuset” eller som det hed i tysk tid: “Herberg zu Heimath”, og senere KFUMs pensionat i Wollesgyde, hvor Margrethe Louise stod for husholdningen. Da det blev ombygget til KFUM og Ks Ungdomsborg, købte de nabohuset Wollesgyde 3, og han startede igen som selvstændig malermester indtil han blev pensioneret.

Asmus fik en krigsinvaliderente på ca. kr. 70,00 pr. md. Han led meget af gigt, og var mærket på krop og sjæl af krigen, fangenskabet, og over uvisheden om hans frigivelse eller hvad der skulle ske med ham?  Under denne uvished, var det en svær tid for Margrethe og børnene, der skulle mad på bordet hver dag, indtægter var der ingen af, så familien måtte holde sammen, og nøjes med det venner og familie kunne hjælpe til med. Familien havde nær forbindelse med Margrethes far, Otto Heinrich Petz, som boede i Nr. Ønlev, og da familien senere flyttede til Aabenraa, flyttede han med, og boede hos dem til sin død.

Der stod stor respekt for Asmus, på grund af hans retlinethed og dybe religiøsitet.

2 tanker om “Nielsen, Asmus Friedrich (1877-1963)”

  1. Flensborg Avis 20-10-1915:
    Fra fangenskabet. Malermester Asmus Nielsen fra Hjortkær faldt i fjor efteraar i russisk fangenskab. Da hans hustru imidlertid ikke havde haft efterretning fra ham siden i april maaned, begyndte hun at blive ængstelig. I lørdags modtog hun nu endelig efterretning fra ham, og da baade et kort og et brev, der var daterede 30. august henholdsvis 5. september. Asmus Nielsen skriver, at han har det godt. Han er i Sibirien og arbejder i sit fag; han har ogsaa privat kunnet tjene noget ved malerarbejde.

  2. Her er noget som er skrevet om hans kone, hendes familie samt tiden i Aabenraa.

    5. Margrethe Louise Petz #595, født 12. august 1883 i Gårdeby, Tinglev sogn, døbt 2. september 1883 i Tinglev, død 20. marts 1970 i Aabenraa, begravet 25. marts 1970 i Aabenraa.
    Faddere: Botilla Petersen Tinglev, Christine Eriksen Gerrebæk, Peter Wilhelmsen Vollerup.

    Hun blev gift 18. november 1904 i Hjordkær kirke, Asmus Friedrich Nielsen #599, født 28. oktober 1877 i Sofiendal, Tinglev sogn (søn af Hans Peter Nielsen #1238 og Anna Marie Jensen #1239), døbt 02. december 1877 i Tinglev kirke, stilling Malermester, død 19. november 1963 i Aabenraa, begravet 22. november 1963 i Aabenraa.
    Faddere: Hans Peter Sørensen, Hans Peter Johannsen, Anna Cathrina Madsen, alle fra Sofiedal.
    Asmus er født i Sofiendal, og efter endt skolegang kom han i malerlære i Tinglev, og som udlært malersvend arbejdede han bl.a. i Flensborg.
    Asmus F.N. aftjente sin værnepligt som (gefreiter) soldat i Altona og Lockstedt lager. I forbindelse med optøjer i den tyske koloni Sydvestafrika (Namibia), meldte han sig til frivillig tjeneste der.
    Asmus Friederich Nielsen startede som selvstændig malermester i Hjordkær, indtil han blev genindkaldt som soldat i 1´ verdenskrig.
    Som soldat blev han såret, – kom på sygeorlov, og blev genindkaldt. I lang tid hørte familien ikke fra ham, man vidste intet om hans skæbne. Det fortælles, at Asmus en overgang var i samme kompagni under 1. verdenskrig som læge Fritz Clausen i Bovrup.
    Endelig og efter lang tid kom der endelig et kort, dateret 2. august 1917, afsendt igennem Røde kors, fra en fangelejr (Starobielsk) i Sibirien.
    Efter krigsafslutningen i 1918, kom han efter lang tid hjem, og familien flyttede nu fra Hjordkær til Aabenraa. Han blev først var ansat som lagerforvalter i engros farvehandel, og derefter bestyrer af “Lutherhuset” eller som det hed i tysk tid: “Herberg zu Heimath”, og senere KFUMs pensionat i Wollesgyde, hvor Margrethe Louise stod for husholdningen. Da det blev ombygget til KFUM og Ks Ungdomsborg, købte de nabohuset Wollesgyde 3, og han startede igen som selvstændig malermester, indtil han blev pensioneret. Familien boede på 1. sal, med stue ud til Wollesgyde. Her opholdt familien sig gerne og kunne, via spionspejlet der var monteret på ydersiden af det ene vindue, følge med i hvad der skete ude på gaden. Datteren Ida der var u/gift, boede også på 1´sal sammen med sine forældre indtil de døde.
    Der var tradition for ved juleindkøb m.m. da skulle vi lige ind til onkel Asmus og tante Margrethe og have kaffe og en snak. Datteren Ida, der var ugift, boede hjemme hos forældrene. Hun var i mange år ansat v/ firma Peter Jessen A/S.
    Deres datter Anne Marie blev gift med Skomager Christian Lock fra Tumbøl, som først etablerede sig med skomagerforretning i Avnbøl, hvor datteren Ida er født. I 1936 flyttede familien til Wollesgyde 3, der havde beboelse, værksted og butik i stueetagen.
    Asmus fik en krigsinvaliderente på ca. kr. 70,00 pr. md. Han led meget af gigt, og var mærket på krop og sjæl af krigen, fangenskabet, og over uvisheden om hans frigivelse eller hvad der skulle ske med ham? Under denne uvished, var det en svær tid for Margrethe og børnene, der skulle mad på bordet hver dag, indtægter var der ingen af, så familien måtte holde sammen, og nøjes med det venner og familie kunne hjælpe til med. Familien havde nær forbindelse med Margrethes far, Otto Heinrich Petz, som boede i Nr. Ønlev, og da familien senere flyttede til Aabenraa, flyttede han med, og boede hos dem til sin død.
    Der stod stor respekt for Asmus, på grund af hans retlinethed og dybe religiøsitet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918