Persondata
Født: 08/10-1896, Toftlund, Toftlund Sogn
Død: 17/03-2001
Uddannelse: –
Erhverv: Landmand
Bopæl: Allerup, Toftlund Sogn
Hustru: Marie Kathrine Schmidt
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: –

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: –
Udtrådt: –
Enhed: –
Rang:  –
Andet: –

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 15/10-1915
Udtrådt: –
Enhed(er):  Infanterie-Regiment „von Manstein“ (Schleswigsches) Nr. 84, Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 222
Rang: Gefreiter
Såret: –
Udmærkelser: –
Andet:

Laurids Madsen var søn af gårdejer Martin Madsen og hustru Anne Marie (f. Bennedsen). De boede på Benediktegården i Toftlund.

Laurids Madsen gik i skole, hvor Falckbygningen i Toftlund nu ligger.  Efter skoletiden tjente han ved landbruget. Allerede som 15-årig blev han bestyrer på sin søsters gård i Nustrup. Søsterens mand, Adolf Siebrecht, var blevet indkaldt.

Laurids Madsen blev selv indkaldt den 15.oktober 1915 og kom til Gottorp slot i Slesvig. Soldaterne sov i en hestestald. Om natten løb rotterne hen over de sovende soldater.

Efter endt uddannelse blev han tildelt et reserveregiment og kom til Østfronten i Galicien i Polen. Her kom han i skyttegravskrig. Laurids Madsen og hans kammerater levede på feltfod i skyttegravene og sov i ”teltbaner”. Laurids Madsen fortalte efter krigen, at der gik 3 år, hvor han ikke sov i en seng.

Ofte kneb det at skaffe føde til soldaterne. Der kunne gå flere dage, hvor der ikke var noget at spise. Der var feltkøkkener, men det kunne være svært at nå ud til skyttegravene med forsyninger.

Laurids Madsen fortalte om en aften, hvor han og en kammerat skulle hente mad i feltkøkkenet. De to soldater trak lod om, hvem der skulle hente maden, og Laurids Madsen trak frinummer. Kammeraten gik. Men han kom ikke tilbage. Laurids Madsen gik ud for at lede efter ham og fandt ham liggende ramt i hovedet.

Ofte måtte soldaterne hjælpe sig selv. Det skete, at de skar en luns kød ud af en død hest. Det skete også, at de kom til en forladt landsby, hvor hønsene og dyrene var efterladt. Så slagtede de hønsene og spiste både dem og æggene.

Maden var et problem, der blev større jo længere krigen varede. Brødet blev drøjet med savsmuld og de dåser, der skulle have indeholdt sardiner viste sig at indeholde frøer.

Efter at have været ved Østfronten en tid kom Laurids Madsen til Vestfronten. Han var tæt på at dø af tyfus. Han deltog blandt andet i kampe nær Verdun i 1917.

Laurids Madsen blev udnævnt til Gefreiter. En tid var han oppasser for en ung løjtnant. I næsten 3 år havde han ikke haft orlov. Løjtnanten sagde til ham:

”Madsen du har jo ikke haft orlov i lang tid!”

Løjtnanten skrev resolut en orlovsseddel. Laurids Madsen fik orlov to gange lige efter hinanden. Den sidste gang havde han fået orlov en hel måned og kom hjem til Allerup. Laurids Madsen kunne ikke tænke sig at skulle tilbage til fronten, så han bestemte sig til at desertere. Det var kun en måned før krigens slutning.

Hans svigerinde var fra en gård i Spandet tæt på grænsen, så hun kendte til forholdene der og hjalp ham over grænsen.

Han tog afsked med familien. Det var en mørk og regnfuld aften, da han med hjælp fra sin svigerinde gik over grænsen til Danmark. Han kunne høre grænsevagterne snakke, men det lykkedes ham at komme over uden at blive opdaget.

I Seem i Danmark gik han ind på en gård. Han var våd og kold efter turen. Ejeren på gården var lige stået op, og da han så den forkomne unge mand, gav han ham lov til at lægge sig i karlens seng, mens tøjet tørrede ved ovnen. Derpå gik han til Ribe, hvor han havde bekendte. Fra Ribe rejste han med tog til Viborg. Her var hans nevø Martin Lautrup, der også havde begået faneflugt, blevet ansat i en manufakturforretning. Her kunne Laurids Madsen bo, indtil han fandt sig en plads. Det varede ikke længe, før han havde plads på en gård i nærheden.

I 1923 købte Laurids Madsen Allerupvej 10 i Allerup. Han giftede sig i 1938 med Marie Kathrine Schmidt. Parret fik børnene Martin, Carl Christian, Jens Erik og Anne Marie.

Sønnen Carl Christian overtog sidst i 1960’erne gården, og Laurids Madsen og hans kone flyttede til Elmevej 11 i Toftlund.

I 1999 var Laurids Madsen 102 år. Da fortalte han i en TV-udsendelse i DR nogle oplevelser fra sin krigsdeltagelse.

Efter krigen
–

Kilder
–

Publikationer
Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918.
Hjemmeside: www.toftlund-lha.dk

Fotos
–