Konstmann, Christian Hansen (1888-1964)

Persondata
Født:
30/09-1888 i Borg, Brede sogn.
Død: 21/12-1964, Sønderby, Møgeltønder sogn.
Uddannelse: Smedelære, beslagskole
Erhverv: Smedesvend, smed. Efter 1919 landmand.
Bopæl: Før krigen bosat i Borg, siden i Møgeltønder. Fra 1933 bosat Kannikhus pr. Møgeltønder.
Hustru (før krigsafslutningen): Catharine Matzen, Fårhus
Børn (før krigsafslutningen): 1 datter og 1 søn (som begge døde under krigen) og fik efter krigsafslutningen endnu 3 børn.

Andet: Bror til Peter Hansen Konstmann (1879-1959), Hans Christian Konstmann (1886-1914), Boi Hansen Konstmann (1890-1974) og Jørgen Hansen Konstmann (1896-1975).

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 08/10-1908
Udtrådt: 12/09-1910
Enhed: I.R. 129, Graudenz (Grudziądz)
Rang:  –
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 04/08-1914
Udtrådt:  Ankom 19/11-1918 til Fårhus. Men officielt hjemsendt  01/06-1919.
Enhed(er):  Indkaldt til Infanterie-Regiment 86, 2. Kompagnie (IR86/2) og sendt med dette til fronten i 1914.
Fangeudveksling 09/11-1918 til Schweitz.
Fra 16/11-1918 ved Ersatz-Bataillon, Infanterie-Regiment 31, 5 Kompagnie.
Fra 17/12-1918 ved Infanterie-Regiment 86, Garnisonskompagnie.
Rang: Reservist.
Såret:  Såret i begge arme af shrapnel og skud den 06/09-1914 ved Esternay, Frankrig. Derefter i fransk fangeskab.
I behandling på fransk lazaret i Portiers 10/9-1914 til 15/11-1914.
Udmærkelser:
Andet:
Taget til fange 6. september 1914.
Til Aurillac-lejren i maj 1915.
Udvekslet 09/11-1918.

Efter krigen
Landbrugsforpagter

Kilder
Fødselsbiregister, Brede, LAA.
Verlustlisten (dateret 30/10-1914 og 10/06-1915) som henholdsvis hårdt såret og “bisher schwer verwundet, verwundet und i Gefangeschaft”.
Invalidenævnets Invalidesager, I-03491, LAA.
Dødsbiregister, Møgeltønder, LAA.

Beretning indsendt til Sønderborg Slot af efterkommer – se denne pdf-fil: Konstmann, Christian (1888-1964) – beretning

Publikationer
Aurillac-Bogen 1936

Fotos
Ja

Uddrag af AurillacBogen 1936:

Født d. 30 September 1888 i Borrig, Brede Sogn, hvor Faderen havde en mindre Landejendom.

Vi var 11 Søskende i mit Hjem. Da i 1897 en Søster blev gift i Øster Højst, kom jeg med derhen og hjalp til i Bedriften. I 1902 kom jeg hjem igen og blev konfirmeret i 1903. Fra 1903—06 var jeg i Smedelære, hvorefter jeg arbejdede som Svend et Par Aar, indtil jeg i 1908— 10 aftjente min Værnepligt ved I. R. 129 i Graudenz. Nordslesvigerne ved Regimentet blev engang fotograferet, og da Billederne var færdige, stod der at læse paa dem, at det var en Gruppe af ”Nordens Sønner”. Det var jo forfærdeligt. Sagen skulde opklares, men den blev det bare ikke, thi det viste sig, at der var absolut ingen, der havde sat Inskriptionen paa, og saa kunde der heller ingen dømmes. Jeg blev hjemsendt med: Führung befriedigend, men Kompagnichefen vilde alligevel ikke give mig Haanden til Afsked, og det synes Jeg egentlig godt, han kunde have gjort, siden jeg dog havde haft Führung.

Sommeren 1911 var jeg paa Beslagskole i Slesvig; i Foraaret 1912 købte jeg en Smedeforretning i Møgeltønder og blev gift med Catharine Matsen fra Faarhus. Vi fik en lille Pige, Bothilde, og en lille Dreng, Christian. De døde begge under Krigen, og da Drengen først blev født, efter at jeg var draget i Krig, fik jeg ham aldrig at se.

Den 4. August 1914 blev jeg indkaldt til I. R. 4/86 i Flensborg og rykkede den 7. August ud med Regimentet til Aachen, hvorfra vi drog ind i Belgien. I mit Militærpas staar, at jeg har været med i Kampene ved Lüttich 12.— 14. August, ved Mons 23.—25. August, ved Chateau Thierry den 3. September og i Marneslaget ved Esternay 6.-7. September 1914. I Marneslaget den 6. September blev jeg haardt saaret. Tyskerne gik tilbage og lod mig blive liggende; jeg blev da den 8. om Aftenen
af franske Sanitetssoldater bragt til Banegaarden i Sézanne og samme Aften med et fransk Lazarettog kørt til Orléans, hvor vi ankom næste Morgen. Her blev vi sorteret; jeg kom sammen med 8 andre til Poitiers. Toget var fuldt af saarede
Franskmænd, alle med knuste Arme eller Ben. Torsdag den 10. blev jeg i Poitiers lagt i en Seng. Jeg var helt nøgen; undervejs var Klæderne blevet skaaret af mig til Souvenirs. I Hopsitalet blev vi godt behandlet; Maden var ganske vist ikke for rigelig i den første Tid. Ved Juletid var jeg saa rask, saa jeg kunde komme hen i Lejren, hvor der var megen Nød og Elendighed. Dér fik jeg lært at spise Klipfisk. Jeg kom i Krøblingeafdelingen, der var fri for Arbejdstj eneste og Eksercits. I Februar kom 400 af de daarligste til Issoudun, hvorfra Poitiers senere fik dygtige Arbejdere. Blandt dem, der kom derhen, var Mathias Klemmensen fra Holbæk ved Frifelt.

Ledsaget af 2 Gendarmer ankom jeg i Maj 15 til Aurillac. Min første Uddannelse i fransk Landbrug fik jeg under Hans Madsens Ledelse hos Patronen paa Reyt de Viers. Da jeg var den daarligste paa Holdet, kom jeg en Tid til at lære Ejerens Søn, Loulou, Tysk. Det gik meget godt, og det er med Glæde, jeg har erfaret, at det senere hen er gaaet min Elev godt; han er nu en estimeret Sagfører i Aurillac. — Vi fik lært at slaa Græs, drikke Vin og køre med Stude. Det var en dejlig Sommer; det var jo ogsaa Lejrens bedste Folk, der var med dér, men senere fik den jo langt større Navne.

Engang i Foraaret 17 skulde Hans Møller, Sdr. Vilstrup, og jeg sammen med Patronen, vi da arbejdede hos, levere et Parti Havre i Neussargues. Det gik udmærket dertil og efter en bedre Frokost med et Glas Vin — eller maaske to — til Maden, begav vi os, let i Sindet, paa Hjemvejen. Men da kom det til at gaa mærkeligt til. Vi skulde igennem en Fangelejr for Tyskere, og da de saa os, raabte de Landsforrædere efter os. Dette var dog for galt, og saa kildrede jeg dem med Studestokkens Pik. Jeg havnede i Lejrens Prison, og hen paa Natten fandt jeg Hans Møller ved min Side, han laa med Hovedet nedad paa Briksen. Den Dyst indbragte Hans 15 lyse Dage og mig 23 mørke, foruden at jeg maatte betale 50 Francs i Bøde for Arrestkakkelovnen, der var gaaet i Stykker under hele dette Virvar. Vagtmanden fik 8 Dages Prison, fordi han var blevet hjemme hos sin Kone nævnte Dag.

Den 31. Oktober 1918 blev jeg sammen med 37 Aurillac’er hjemsendt over Svejts. Den 9. Oktober ankom vi til Constanz og blev paa Banegaarden modtaget med fuld Musik. Da vi stod opstillet ved Toget, spurgte en Løjtnant mig om mit Navn og om Lejren, jeg kom fra. Da jeg havde sagt ham det, ønskede han Oplysninger om flere Kammerater, som han nævnte ved Navn, hvoriblandt særlig Hans Madsen og I. Chr. Bertramsen — de havde 3 Kryds ved Navnet; jeg var ikke af de slemme, jeg havde kun ét. Jeg og flere blev taget i Forhør af en tysk Professor fra Berlin, der var meget interesseret i, hvorledes vi havde haft det i »Forræderlejren«. Søren Hattesen, Ellum, og M. Ratgen, Københoved, der var kommet hjem 8 Dage før, havde ogsaa maattet gaa denne Skærsild igennem, og Resultatet af Forhøret af dem blev læst op for os. Imidlertid var Revolutionen i fuld Gang i Byen, Fængslerne blev aabnet, og Kejserbillederne i Kasernegangene reves ned. Professoren var ellers en hel flink Mand; vi fortalte ham jo en Del Løgn, men da jeg tilsidst ankede over, at Tyskerne havde forbudt at sende Pakker og Penge til Aurillac, sluttede han Audiensen med meget høfligt at sige: Ich danke meine Herren!

Vi rejste saa videre gennem det urolige Tyskland. I Hamborg tildeltes vi 5. »Genesungs«-Kompagni og fik 4 Ugers »Genesungs«-Orlov med Forplejning. Den 19. November naaede vi Faarhus St., hvor jeg traf min Kone. Dagen efter rejste vi til Møgeltønder og fortsatte saa, hvor vi slap 1. August 1914. Vore to Børn var jo døde, men nu har vi faaet tre i Stedet for, en Pige, der nu er 17 Aar, en Dreng paa 15 og en lille Pige paa 12 Aar.

I 1925 lod jeg mig indlægge paa Statshospitalet i Sønderborg og fik fjernet en Shrapnelkugle, der sad i venstre Skulder. Jeg faar en mindre Invaliderente. I 1926 gik jeg over til Landbruget og har siden 1933 haft Gaarden Kannikhus ved Møgeltønder i Forpagtning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918