Hankammer, Hermann Adolf (1883-1918)

Senest ændret den 28. juli 2022 17:56

Persondata
Født:  22/09-1883, Ohren, Kreis Limburg.
Død:  27/09-1918, Reserve-Lazaret, Haderslev.
Uddannelse: 
Erhverv:   Anstreicher
Bopæl:   Ohren, Kreis Limburg.
Hustru:   Gift 15/01-1911 i Kirberg, Kreis Limburg, med Minna Lisette Walter (født 1889).
Børn (før krigsafslutningen):   –

Militære løbebane før krigen

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:   ?
Udtrådt:   Faldet. Døde af sygdom på Reserve-Lazaret, Haderslev
Enhed(er):   Landwehr-Infanterie-Regiment Nr. 84, Ersatz-bataillon, Garnisons-Kompagnie
Rang:   Wehrmann
Såret:  
Udmærkelser:   –
Andet:
Er muligvis identisk med den Hermann Hankammer, der er opført i “Verlustlisten” (dateret 22/09-1914) som let såret. De er  født samme sted, men da “Verlustlisten” i 1914 kun oplyser fødested, militærenhed og rang kan det ikke udelukkes, at der kan være tale om en slægtning af samme navn.

Kilder
Vielsesbiregister, Hessen-Nassau. (Eksternt link til oplysninger i søgbar database, juli 2022).

Verlustlisten (dateret 06/11-1918)

Dødsbiregister, Haderslev, RAA (Eksternt link, juli 2022).

Publikationer

Fotos

Links til indlæg ang. indlagte og døde på lazaret:
Indlæg 26. september 1918 – Enkefru Røgind: 200 Rekrutter på Lazaret.

Indlæg 30. september 1918 – Fra Efterretningssektionens Journal: “…. 3-4 dødsfald daglig”.

7 tanker om “Hankammer, Hermann Adolf (1883-1918)”

  1. Til Hanne C. Christensen

    Hermed nogle reviderede og nye oplysninger om Hermann Adolf Hankammer:

    Han arbejder som maler (Anstreicher) i fødebyen Ohren, Gemeinde Hünfelden, Kreis Limburg. Denne lille by ligger 15 km sydøst for Limburg eller 25 km nord for Wiesbaden.

    Den 15. januar 1911 bliver han gift med Maria (Minna) Lisette Walther:
    https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:QPT8-2JHJ.

    I begyndelsen af krigen, hvor han er Landwehrmann og tilhører Reserve Infanterie Regiment 87, bliver han lettere såret, se Verlustlisten af 1914-09-22.

    Han dør på Reserve-lazarettet i Haderslev den 27. september 1918 og ligger begravet på kirkegården i Ohren:
    https://www.volksbund.de/erinnern-gedenken/graebersuche-online/detail/14acc437643b275f79a225fd9e8f267f

    I Ohren findes et mindesmærke for byens faldne i de to verdenskrige. Hermann Hankammer er indskrevet på mindesmærket, dog med en fødselsmåned og en dødsdato, der ikke stemmer overens med angivelserne i de foranstående dokumenter:
    http://www.denkmalprojekt.org/2015/ohren_gem-huenfelden_lk-limburg-weilburg_wk1_wk2_hessen.html

    Med venlig hilsen
    Andreas Jacobsen

    1. Til Andreas Jacobsen.

      Jeg har nu redigeret personsiden med nogle af dine supplerende oplysninger og links. De øvrige oplysninger vil fortsat kunne ses i din kommentar.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

  2. Jeg synes ikke, at Hermann A.H. kan tælle med her på ‘StoreKrig’, som handler om Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918.

    Hermanns eneste tilknytning til Sønderjylland er tilsyneladende, at han og hans enhed var kommanderet til at gøre tjeneste i landsdelen, og at han døde i Haderslev (nok af hungertyfus = plettyfus, hvor dødeligheden kan være 15-20 %), og at han dermed blev noteret i personregistreringen.

    Tyske soldater der fx var grænsevagter ved Kongeågrænsen får heller ikke en personside.

    Det var vist sådan under krigen, at sønderjyder ikke fik lov til at gøre soldatertjeneste i hjemstavnen. De blev sendt sydpå, flest til fronterne, men også til marinen eller i ‘baglandet’ som oppassere mv.
    Sydfra kom i stedet ‘rigtige’ tyskere som soldater. Dem stolede man mere på.

  3. Til Erik Sommer

    Museum Sønderjylland har valgt at lade “Dødslisten” omfatte alle faldne og savnede i og efter 1. Verdenskrig, frem til 31. december 1921, der havde tilknytning til Nordschleswig / Sønderjylland (=området mellem 1864- og 1920-grænserne).

    I den tilhørende læsevejledning til databasen står der ordret:
    ” Databasen indeholder alle fundne, navngivne soldater, der havde tilknytning til Sønderjylland – uanset herkomst, fødested, sindelag, religion eller politisk standpunkt”.

    Med den beskrevne definition er det helt berettiget, at Hermann Adolf Hankammer optræder på “Dødslisten”.

    Med venlig hilsen
    Andreas Jacobsen

  4. Hej Andreas Jacobsen !

    Tak for din kommentar. Det der kan ‘gradbøjes’ er fænomenet ’tilknytning’.

    Jeg ser tilknytning som noget der handler om frivilligt at bo et sted og der knytte sig til et eller flere af de lokale mennesker. Fx via forlovelse eller ægteskab. Det kan også være en embedsmand, som søger et arbejde, eller som blive udstationeret, og som gennem sit arbejde fatter interesse for de lokale mennesker, der omgiver ham. Fx en præst. Tilsvarende kunne det være en arbejdstager, som finder et arbejde, og gennem det bliver bekendt med de lokale forhold og mennesker.

    Med ‘lokale mennesker’ mener jeg alle bosat mere eller mindre permanent. Jeg skelner ikke mellem sprog eller sindelag mv. Det kan være fint nok at komme udefra, fx som tysktalende sydfra,og så havne i et tyskorienteret miljø.
    Hovedsagen er, at opholdet har en vis varighed, og at man befinder sig så rimeligt godt, at man selv ville kalde det en tilknytning til sted og mennesker.

    Modsat vil man kunne finde mange personer som under 1. verdenskrig opholdt sig midlertidigt i Sønderjylland / Nordschleswig uden at opnå en tilknytning, som ‘kvalificerer’ til at blive medregnet i ‘StoreKrig’s personsider.
    Jeg nævnte tyske soldater, der fx var grænsevagter.
    Et andet eksempel er krigsfanger. Der var russiske og franske fanger. De kunne knytte sig til beboerne på gården, hvor de arbejdede. Nogle døde. Men generelt tæller død og begravelse i den sammenhæng ikke med som en egentlig tilknytning.
    Enkelte russiske krigsfanger blev her / blev i Sønderjylland efter krigen. Det mener jeg, er en ægte tilknytning, men der er vist ingen af dem, som har fået en personside. Trods at de var krigsdeltagere.

    Jeg vil gerne overlade det til René Rasmussen og Hanne Cordes Christensen at give en nærmere definition af tilknytning.

    Jeg mener stadig, at den her aktuelle person, Hermann A.H., ikke bør regnes med.
    Jeg har ikke noget imod, at han har en personside, men når man tæller op, hvor mange personsider der findes, og hvor mange med sønderjysk tilknytning der døde, så skal han og eventuelle andre tilsvarende stå for sig.

    I øvrigt kan jeg kun glæde mig over den del af definitionen som hedder “uanset herkomst, fødested, sindelag, religion eller politisk standpunkt”.
    (I dag ville der nok være nogen, som ville tilføje seksuel orientering. (Er der mon skrevet noget om homoseksuelle soldater ?)).

    Der er stridigheder nok i verden. Tænk bare på Nordirland og dele af Balkan. Det er godt at samspillet mellem 2 kulturer i grænseegnen i nutiden er fredeligt.

    Når jeg vælger personer / krigsdeltagere til nærmere undersøgelse og til at poste kommentarer på, så tænker jeg ikke over de pågældendes sindelag. Og det er jo sådan, at man ikke i dag kan sætte datidens mennesker i bås, hvis ikke de selv ‘har bedt om det’.

    Når jeg ovenfor skrev “Sydfra kom i stedet ‘rigtige’ tyskere som soldater. Dem stolede man mere på.” Så er det ud fra datidens situation. Som jeg forstår det (historiens virkelighed), var de tyske myndigheder betænkelige ved de danske sønderjyders loyalitet. De kunne flygte nordpå, og hvis de gjorde tjeneste i hjemstavnen ville de måske være for flinke. Hvis de skulle bemande og forsvare Sicherungsstellung Nord, ville de måske ikke være effektive nok.

    (I den sammenhæng, Sicherungsstellung Nord, så så sønderjyder ved fronterne, hvordan civilbefolkningen led, og man var med rette bange for noget tilsvarende hjemme, hvis krigen også kom der. Den side af sagen er der vist ikke skrevet så meget om).

    Med venlig hilsen
    Erik Sommer

  5. Til Erik Sommer

    Jeg kan godt følge dine indledende betragtninger over udtrykket “tilknytning til Sønderjylland”. Men samtidigt mener jeg ikke, at begrebet i den aktuelle sammenhæng kan gradbøjes.

    Dine betragtninger passer efter min opfattelse ikke rigtigt med de rammer og kriterier, som Museum Sønderjylland gennem 10 år har opstillet for person-optagelse på “Dødslisten”.
    Ved at nærlæse “Læsevejledning til database over faldne i 1. verdenskrig” af april 2018 vil du bl. a. kunne se, at man udtrykkeligt har undtaget afdøde krigsfanger fra optagelse.
    Det er forståeligt, krigsfangerne repræsenterede jo Tysklands “Feind”:
    https://denstorekrig1914-1918.dk/wp-content/uploads/2018/04/L%C3%A6sevejledning-og-forkortelser-1-april-2018.pdf.

    Du vil også kunne se, at Museum Sønderjylland ikke har stillet krav til varigheden af den pågældende persons ophold i Sønderjylland (antal dage, uger, måneder eller år), man har alene defineret længden af den samlede registreringsperiode, fra år 1914 til og med år 1921.

    Jeg overlader også gerne til Hanne C. Christensen og René Rasmussen at bekræfte – eller afkræfte – at en person som Hermann Adolf Hankammer hører hjemme på “Dødslisten”.

    Med venlig hilsen
    Andreas Jacobsen

    1. Til Erik Sommer og Andreas Jacobsen.

      Tak for jeres kommentarer de seneste dage.

      Debatten om, hvem der skal på museets liste og faldne og savnede samt på websitet er ikke ny. Emnet har flere gange været oppe at vende på websitet og i mails.
      Jeg holder mig med hensyn til optagelse af personer på listen over faldne & savnede til de kriterier og afgrænsninger, der blev aftalt da den første gruppe frivillige i 2012 gennemgik kirkebøger og dødsbiregistre på Landsarkivets læsesal i Aabenraa, samt oplysninger fra mindesten/mindetavler.
      Disse kriterier er nævnt i læsevejledningen til listen.

      Så længe jeg bestyrer listen over faldne, vil der ikke blive ændret på denne afgrænsning.
      Enhver debat om, hvorvidt en person “bør” opføres på listen kan tages med mig via mail.

      Ang. krigsfanger:
      Afdøde krigsfanger (der ikke tidligere har en tilknytning til det sønderjyske område) optages ikke i listen, da det er et andet projekt.
      Derimod vil overlevende krigsfanger, der efter krigen bosætter sig i det sønderjyske område få en personside – hvis de frivillige modtager eller finder oplysninger om dette.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918