Frehr, Andreas Petersen (1873-1958)

Persondata
Født: 30/12-1873, Skodborg, Skodborg sogn.
Død: 28/12-1958, Gram sygehus.
Begravet på Skodborg sogns kirkegård.
Uddannelse: I lære ved manufakturhandler i Toftlund.
Erhverv: Kommis. Købmand. Manufakturhandler.
Bopæl: Toftlund sogn (1888-1891).  Højer sogn (i 1891-1892). Sønderborg (1892-1893).  Haderslev (i 1893). Toftlund sogn (1893-1895).  Sønderborg (i 1897-1898). Toftlund sogn (1898-1900).
Fra 1900 i Skodborg sogn.
Hustru: Gift 12/08-1898 i Toftlund med Friederike Petree Jensen (1875-1957).
Børn: 4 sønner (født 1899-1907), herunder Peter Frehr (1899-1979).

Andet: Bror til Hans Andersen Fræhr (1880-1951) og Peter Christian Fræhr (1885-1940).

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: Oktober 1895
Udtrådt: 16/09-1897
Enhed(er): Regiment 31 i Altona.
Rang:
Andet:

Foto af Andreas Petersen Frehr (1873-1958), feltpostkort, privateje.

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 02/08-1914
Udtrådt: december 1918
Enhed(er): 3 Landsturm-Infanterie-Batallon, 1 Kompagnie, Flensborg (i august 1914).
Rang: Unteroffizier (i august 1914). Udnævnt til sergent 06/02-1918.
Såret:
Udmærkelser: Jernkorset (forår 1918).
Andet:
Var februar 1915 ved ”Wachkommando Spandet” ifølge feltpostkort stemplet 19/02-1915 (i privateje).

Var først ved Karpaterne, siden i Belgien og sidst i Krigen i Rusland.

Efter krigen
Manufakturhandler i Skodborg indtil ca. 1930, hvor 2 sønner overtog forretningen.

Bestred adskillige tillidshverv, herunder fra 1908-1933 som medlem af Skodborg sogneråd.

Indsendte oplysninger:
Gennem 25 Aar var han Medlem af Sogneraadet og har derved været med til at præge Byens Udvikling. Endvidere var han Medlem af Sparekassens Bestyrelse. I flere Aar var han kirkeældste i Skodborg Menighed. Han har ogsaa beklædt Formandsposten for Doms- og Nævningelisten.
Efter Krigen 1. Januar 1919 blev han Bestyrer for Haderslev Banks Filial, som han havde indtil sit 80 Aar, hvorefter Hvervet gik over til sønnen Svend Frehr
”.

Kilder
Kirkebog, Skodborg sogn, RAA. Døbt ”Andreas Petersen Frehr”.

Folketælling 01/02-1921, Skodborg sogn, Skodborg. Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1925, Skodborg sogn, Skodborg. Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1930, Skodborg sogn, Skodborg. Rigsarkivet.

Oplysninger indsendt af oldebarn til Sønderborg Slot, herunder en søns beretning med afskrifter af breve mm. i privateje og diverse avisudklip, august 2021.

Publikationer
A.P. Frehrs 70 Aarsdag”, Dannevirke, december 1943.

Dødsannonce og ”Dødsfald”, Dannevirke, 29/12-1958.
Han var med til at give sognet ansigt”, Dannevirke, 02/01-1959.
Jordefærd”, Jydske Tidende, 03/01-1959.

Fotos

Oplyst af Svend Frehr:
Min onkel skriver om min bedstefar Andreas Petersen Frehr født 30. december 1873 i Skodborg (Sønderjylland) deltagelse i 1. verdenskrig – efter at have været indkaldt som rekrut Wehrmacht Stamroll no 23.:

“Den 2. august 1914 måtte far møde på Haderslev kaserne. Som gammel aktiv blev han strakts underofficer og overført til III Inf.Battl.Flensborg, 1. komp. Jeg besøgte ham i de dage og fik overrakt en stor portion hvidkålssuppe på hans stue. Jeg så også vagtmandskabet trække op gennem gaderen til “Brødfabrikken”.

Snart blev kompagniet forflyttet til Gram, hvor mandskabet skulle bevogte grænsen langs Fole-Hareby-Spandet. Men snart mærkede tyskerne, at der var for meget maskepi nordpå, hvorfor hele mandskabet, som fortrinsvis bestod af sønderjyder, marts 1915 flyttet sydpå til en stor russisk fangelejr i Pachim ved Hamborg.

April 1915 var situationen kritisk. Hele garnisonen er “mobil”, der vaccineres mod tyfus og kolera. Far skriver om at oprette testamente…

Den 22. april 1915 henimod aften rykkede III Landstorm Infanteribataljon, Flensborg, der mest bestod af sønderjydske Landsstormmænd med Hamborg Islet fra AltonaBahrenfeld ud i felten. Hvorhen vidste mand ikke, men konstaterede at Elben fulgtes sydpå. På spørgsmål til konduktøren fik man som svar: “Es geht wohl nach “Karbonaden” (Karpaterne).

Rejseruten fra Hamborg gik over Wittenberg, Stendal, Magdeburg, Leipzig, Dresden og efter at have passeret den østrigske grænse ved Bodenbask over Anzig, Prag, Brün tæt forbi Wien og videre til Budapest. Hvor smukt tegnede ikke den ungarske hovedstad, da de passerede et højdedrag med blomstrende frugttræer på den ene side og Donaufloden på den anden. Videre gik det over den ungarske Pusta til de nåede byen Beregsas ved Karparternes fod – deres foreløbige opholdsted.

Far fik ikke ofte orlov, højst 1 gang årligt. Det må have været strengt for mor med 4 børns opværkst, forretning, som skulle passes, rationering m.m.

Under sidste del af krigen kom far til Rusland. Den 5. februar 1918 blev far forfremmet til sergent. Kort efter fik han overrrakt jernkorset – som han dog sikkert var ligeglad med.

Krigen gik mod sin afslutning, iflg hans soldbuch har han været sidste gang på orlov den 13. august-1. september 1918. våbenstilstanden indtraf d. 11. november – men far kom først hjem den 17. december – efter 4½ års krigstjeneste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918