Senest opdateret 24. september 2021

Persondata
Født: 19/10-1892 i Skodborg
Død: 04/01-1963 i Gentofte
Uddannelse:
Erhverv:
Bopæl:
Hustru: Gift 11/05-1922 med Willy Margrethe Jochumsen.
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: Søn af Købmand Hans Peter Bertramsen og hustru Mette Johanne f. Dahl.
(Tog i 1937 navneforandring til ”Jens Christian Bertram”)

Militær løbebane før krigen
–

Militær løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er): Jäger-Bataillon 9, 1. Komp.
Rang:
Såret:
Udmærkelser:
Andet: Krigsfange i Frankrig. Link til krigsfangekort.

Tyske tabsliste: 31/10-1914 Bertramsen, Christian, Schottburg, Hadersleben, Jäger-Bataillon 9, verwundet und vermisst.
25/01-1916 Bertramsen, Christian, Schottburg, Jäger-Bataillon 9, 1. Komp., bisher verwundet und vermisst, in Gefangenschaft (A. N.)

Efter krigen
Bogholder, Engelsborgvej 25, Lyngby

Kilder
Personregister Sodborg, fødte 1892. Link.
Kirkebog Gentofte, døde 1963. Link.

Publikationer
Arkiv.dk: Bertramsen, Skodborg.
Link til slægtsside.

Fotos
–

Hejmdal 14. oktober 1914. I fangenskab. En søn af fru Bertramsen i Lindegade i Haderslev (tidligere Skodborg Østerkro), der har deltaget i krigen i Frankrig, er bleven taget til fange og sidder nu i fransk fangenskab i Byen Pau ved den spanske grænse. Han har skrevet, at han har det godt.

Ribe Stifts-Tidende 25. november 1914. Jærger Christian Bertramsen, Skodborg, saaret og savnet.

Fyens Stiftstidende 15. april 1919. Sønderjysk Tak.
Christian Bertramsen, Skodborg: Danmark, vor Moder, har ventet paa os i 55 Aar, og ofte har der heroppe fra været sendt et Blik til vor store Nabo mod Syd. Den Glade og Hjertelighed, hvormed vi er modtaget, kan vi ligne ved en Moders Glade ved sit Barn, og syd for Grænsen har Tankerne stadig søgt mod Danmark for at hente ny Kraft, nyt Haab, og naar de unge i Hobetal søgte til Danmark, var det for rigtigt at aande ud, rigtigt at kunne synge uden at skulle lukke Dørene.

Vi, der var i Fangenskab, greb med Begærlighed alle Meldinger om Sejre for de Allierede, Vejen hjem syntes os lang, og endnu længere syntes den til Danmark.

Det er derfor umuligt at beskrive vore Følelser, da Fredsklokkerne i Aurillac ringede den tyske Militarisme ned.

Hvad der har holdt os oppe, har været vor store Kærlighed til Danmark, og at disse Baand har holdt, kan bedst ses af den hjertelige Modtagelse, vi her har faaet, og som har været Løn for al vor Møje. Odense leve!