Persondata
Født: 01/05-1897 i Lindetskov, Arrild Sogn
Død:
Uddannelse: –
Erhverv: –
Bopæl:
Hustru: –
Børn (før krigsafslutningen):

Militære løbebane før krigen
–

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 1916
Udtrådt: 18/11-1918
Enhed(er): 2. Pommersches Fussartillerie-Regiment Nr. 15
Rang: artillerist
Såret: –
Udmærkelser: –
Andet: –

Kilder
Kirkebog Arrild, fødte 1897 Link
DSK Årbog 1962, side 44 – 50 “Minder fra krigen”.
DSK Årbog 1964, side 36 – 37 “Rekrutuddannelse – Kadaverdisciplin!”

Publikationer
Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918.
Hjemmeside: www.toftlund-lha.dk

Fotos

Øvrige oplysninger: Johann Beinings far var skovløber og blev i folkemunde kaldt “svenskeren”. Han var bror til Hans Beining (1900-) og Peter Johann Beining (1896-1916). Han deltog i krigen, og har omtalt en hændelse i forbindelse med en orlov hos moderen i 1918 (Se afsnit Straffefanger i bogen “Fra Vestergade til Vestfronten”).

Johann Beining var på efterskole i Danmark. I foråret 1916 kom han på session i Haderslev. Han blev indkaldt som 19-årig og blev udtaget som artillerist. Efter endt uddannelse kom han i oktober 1916 til Vestfronten i Frankrig. Her blev hans enhed indsat i kampene ved Somme. Efter en måned her blev enheden trukket tilbage fra fronten, og blev kørt med tog gennem Sydtyskland. Johann Beining betegner i DSK åebogen i 1962 turen som “vidunderlig”.

Enheden kommer i første omgang til Warszawa i Polen. Efter kort tid sendes den længere nordpå. Soldaterne indsættes i kampe i Letland.Der faldt mange under fremrykningen. Russerne måtte opgive hovedstaden Riga, og bataillonen forfulgte russerne frem til Østersåkysten. Herfra blev de sendt videre til den lille ø Klauden.

Det var midt i vinteren 1916. Sulten bredte sig, og soldaterne måtte hjælpe sig, som de kunne. De stjal håndgranater, som de lod eksplodere i vandet, så de kunne samle bedøvede fisk op. På den måde sørgede de selv for forsyningerne.

De er på Klauden til april 1917, hvor de kaldes tilbage til fastlandet.

En kort tid ligger de i stilling ved byen Vilna. I maj 1917 forlader de stillingen og bliver transporteret til Vestfronten. De forlader troppetoget i byen Roulers i Belgien. Her bliver de indkvarteret hos byens borgere. Soldaterne havde opstillet et 150 mm haubitsbatteri foran byen.

Johann Beining blev nu afkommanderet og fik til opgave at passe et par officersheste. Han blev indkvarteret på en lille gård hos et par flinke, gamle mennesker, der ikke havde børn, og blev så glade for den unge soldat, at de opfordrede ham: “Johann smid klunset og bliv hos os!” Det turde han dog ikke.

Johann Beining beholdt sin gode, rolige stilling til januar 1918. Da blev han igen beordret tilbage til artillerienheden. Det var sædvane, at soldaterne blev i stillingen i fire døgn, hvorefter der var afløsning. Derpå var soldaterne i hvile i fire døgn. I april 1918 kom der nyt afløsningsmandskab. Det var en flok  ganske unge 17-årige soldater. Johann Beining betegner dem som drenge.

Mens Johann Beining lå i stillingen, blev han sammen med to andre kommanderet ud i den forreste skyttegrav, hvor der var oprettet en observationspost. Ved hjælp af en stor kikkert gjorde soldaterne observationer og rapporterede tilbage til artilleriets ledelse.

Underofficeren var en venlig mand, der kom godt ud af et med soldaterne. Johann Beining nævnte for ham, at han ikke havde haft orlov i 18 måneder. Han forklarede underofficeren, at det skyldtes, at han kom fra Nordslesvig. Han forklarede også, at hvis han havde haft til hensigt at desertere, ville han have gjort det før indkaldelsen. Johann Beining fik 3 ugers orlov og kunne rejse hjem for at besøge sin mor i Allerup.

Johann Beining måtte tilbage til fronten. Hans enhed marcherede først tilLaon og derefter til Liege. Der går rygter om, at de snart vil råde over kanoner, der kan skyde tværs over Den engelske Kanal og ramme med stor præcision. Rygtet viser sig at være ren fantasi. Man har kun udslidt materiel.

Rygtet om de nye våben afløses snart af rygter om en snarlig fred. Da der kommer ordre til, at soldaterne skal marchere mod Køln, ved de fleste, hvad klokken er slået. Soldaterne får at vide, at de efter et par dages pause skal videre mod Königsberg.

Der er opløsning i hæren. Befalingsmændenes ordrer bliver overhørt, og officererne ved ikke, hvad de skal stille op. Johann Beining og en ven fra Haderslev beslutter sig til, at de ikke vil hjem over Königsberg. De forlader deres deling og begiver sig til jernbanestationen i Køln. Der er mange andre, der har fået samme ide, så togene er fuldstændig overfyldte. Det lykkes de to soldater at komme på toget, og efter 1½ døgns rejse gennem Tyskland står de af toget i Haderslev. De begiver sig til vennens hjem og får serveret en saftig bøf til aftensmad.

Først i vennens hjem i Haderslev hører de, at der er udbrudt revolution i Tyskland, og at “Arbejder og Soldaterrådet” har taget magten. De henvender sig til “Arbejder og Soldaterrådet” i Haderslev og får et bevis på, at de er hjemsendt.

Johann Beining nåede hjem til moderen i Allerup den 18. novenber 1918. Han flyttede efter krigen til Varminglund ved Ribe.

Johann Beining var medlem af DSK.