Beck, August Sophus Lauritzen (1887-1968)

Senest opdateret 9. marts 2019

Persondata
Født: 14/04-1887 i Agerskov, Agerskov Sogn
Død: 23/06-1968, Haderslev Amtssygehus.
Begravet på Gram sogns kirkegård.
Uddannelse:
Erhverv: Landmand, gårdejer.
Bopæl: Allerup, Toftlund Sogn
Hustru: Gift 1912 med Marie Dusine Carstensen
Børn: 2

Militære løbebane før krigen

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt: 07/01-1919
Enhed(er): Infanterie-Regiment Graf Bose (1. Thüringishes) Nr. 31, Ersatz Train-Bataillon Nr. 9, 4.Ersatz-Eskadron
Rang: Landstormsmand
Såret:
Udmærkelser: –
Andet:

Sophus Beck blev født i Agerskov. Forældrene overtog i 1904 Allerupvej 10. I 1911 overtog sønnen boelsstedet, og i 1912 giftede han sig med Marie Dusine Carstensen. Parret fik to døtre.

I julen 1914 brændte ejendommen i Allerup ned til grunden. Kreaturerne blev reddet, men alt indbo gik op i luer.

August Beck var landstormsmand og blev indkaldt den 6. august 1915. Han blev først indkaldt til rekrutdepot i Altona. Det viste sig, at han havde en hjertefejl, så han blev overført til en anden enhed.

I Modersmaalet den 13.10.1915 kan man læse, at August Beck er blevet såret. Han var da ved fronten i Rusland. Han blev derefter tilknyttet Feldlazarett Nr. 10 som kusk. Ifølge hans egne oplysninger blev enheden i december 1918 interneret i Ungarn. Her mistede kolonnens fører under flugt de nødvendige papirer. August Becks sygdom kunne derfor ikke senere dokumenteres.

August Beck blev hjemsendt den 07.01.1919.

Ejendommen i Allerup blev solgt i 1919 til Hans Møller, og familien flyttede til Hjartbro.

Efter krigen søgte August Beck om invalideydelse, men den blev ikke imødekommet. En hjertefejl kunne nu ikke konstateres.

Medlem af DSK – Gram afdeling.

Kilder
Andet: I-akt lb. nr. 5588

Kirkebog, Gram sogn. RAA.

Publikationer
DSK Årbøger, 1969. Nævnt på liste over årets afdøde medlemmer under navnet “Sofus Beck”.

Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918
Hjemmeside: www.toftlund-lha.dk

Fotos

August Beck, ved krydset, sender hilsen hjem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918