Andresen, Rasmus (1884-1917)

Senest ændret den 16. september 2021 10:49

Persondata
Født: 13/12-1884, Mjels, Oksbøl sogn
Død:
02/12-1917, Berlin
Uddannelse:

Erhverv: Knecht
Bopæl: Lunden, Havnbjerg sogn (i 1904).
Hustru: –
Børn (før krigsafslutningen): –

Andet: –

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 11/10-1904
Udtrådt:
Enhed: Garde-Infanterie-Regiment.
Rang:  –
Andet: Mødte på session i 1904.

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt: Faldet, død af sygdom.
Enhed(er):  7 Garde-Infanterie-Regiment, 5 kompagnie (i 1915).
Rang: Gefreiter (i 1918).
Såret:  Hårdt såret i 1915.
Udmærkelser: –
Andet:
Opført i Verlustlisten 03/08-1915) som hårdt såret, og 26/06-1918 som  ”+ infolge Krankheit”
Ifølge denne liste blev han født 13/12 (intet fødselsår angivet) i ”Heels, Sonderburg”.
Ifølge Volksbund.de begravet på soldaterkirkegården Berlin-Rei.-Wittenau-Thiloweg.

Kilder
Fødselsbiregister, Oksbøl, LAA
Kirkebog, fødte, Oksbøl, RAA
Alfabetiske lister (= lægdsruller), Sønderborg Landråd, årgang 1884, Meels, Rigsarkivet. (Eksternt link, december 2018)
Verlustlisten (dateret 03/08-1915).
Verlustlisten (dateret 26/06-1918). Militærenhed er ikke angivet.
Volksbund.de

Publikationer

Fotos

8 tanker om “Andresen, Rasmus (1884-1917)”

  1. Jeg besøgte og fotograferede i august i år Rasmus Andresens gravsted på den lille Friedhof Wiittenau i Berlin-Reinickendorf.

    Gravstedet er muligvis en dobbeltgrav. Sammen med/foran Rasmus Andresens gravsten er der anbragt endnu én gravsten – en hvid gravsten, der helt adskiller sig fra de øvrige militære, med oplysninerne ”Clara Andresen, født Schmökel, født 10.(?) 2. 1885, død 21.12.1854.”

    Kan det være hans hustru, der 37 år efter hans død er blevet begravet sammen med ham?

    En hustru (eller børn) er ikke nævnt på nærværende personside. Er der nogen, der ved noget – eller har lyst og tid til at efterforske spørgsmålet?

  2. Til Hanne C. Christensen og Bente Ohlsen

    Jo, Clara Schmökel var ganske rigtigt Rasmus Andresen (RA)’s hustru. Det vil jeg redegøre for i det følgende.

    RA aftjener fra 1904 sin værnepligt ved et Garde-Infanterie-Regiment i Berlin. Efter aftjeningen bliver han i Berlin eller vender tilbage til denne pulserende storby, hvor han bliver sporvognskonduktør (Strassenbahnschaffner). Samtidigt lærer han en jævnaldrende telegrafmedhjælper (Telegraphengehilfin) at kende, hendes navn er Clara Martha Helene Schmökel. Den 30. Juli 1910 bliver de viet på Standesamt Berlin-Wittenaa.

    RA dør af sygdom den 2. December 1917 på der königlichen Charité i Berlin, Tysklands ældste og mest berømte hospital.

    Clara dør den 21. December 1954 på et hospital for den jødiske menighed i Berlin. Måske tilhører Clara også denne menighed? Måske har hun under den Anden Store Krig været udsat for Nazisternes forfølgelse? Måske har man skånet hende, fordi hendes mand faldt i den Første Store Krig for das Vaterland?

    Jeg vedhæfter links til de relevante dokumenter samt til et foto af deres gravsted fra websitet findagrave.com.

    https://www.ancestry.se/search/collections/2957/records/20012532?tid=&pid=&queryId=b078e3c4-7.
    https://www.ancestry.se/search/collections/2958/records/27303.
    https://www.ancestry.se/search/collections/2958/records/6748627.
    https://www.findagrave.com/memorial/277754320/rasmus-andresen.

    Bente, med vore respektive aktiviteter har vi løftet en flig af en grænseoverskridende krigs- og kærlighedshistorie.

    Med venlig hilsen
    Andreas Jacobsen

  3. Hej Bente
    Man kan finde et foto af gravstenene på hjemmesiden “Find a Grave” og sådan som stenene er anbragt, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det er et ægtepar som ligger her.
    Jeg har søgt efter dem, og er efterhånden overbevist om, at de ikke er blevet gift eller har boet på Als.
    Clara Andresen boede i 1919 i Räuschstrasse 47, Berlin-Wittenau. Hun angives at være Bürogehilfin
    På samme adresse bor i dag en Petra Schmökel, som beskæftiger sig med slægtsforskning, og som det måske var værd at kontakte, hvis du vil gå videre med sagen.
    Her er hendes kontaktdata, hvis de ikke går igennem kan du få dem fra mig på en almindelig e-mail.
    Petra Schmökel – Räuschstraße 47 – D-13509 Berlin
    Tel. +49 0160 1844249 – eMail: schmoekelin@posteo.de
    Jeg har også fundet et foto af Petra Schmökel og af huset. Hun er hvad man her i landet kalder valuar.
    Venlig hilsen
    Preben

    1. Tilføjelse: Clara Andresen blev tilsyneladende ikke gift igen. I hvert fald beholdt hun navnet Andresen til sin død. Hun fik imidlertid en datter, som blev født i 1927 og derfor ikke har noget med Rasmus Andresen at gøre. Datteren blev døbt Ingeborg – et dansk navn. Datteren blev gift Kirbis og levede endnu i 2017 i byen Görlitz.

  4. Kære Andreas og Preben.

    1000 tak. Der er imponerende, hvor meget I har fundet frem til.

    Jeg besøgte og fotograferede graven i forbindelse med et projekt, hvor jeg forsøger at fotografere flest mulige “sønderjyske 1. verdenskrigsgrave” i udlandet, og jeg har ingen specifik interesse i at gå videre i forhold til Rasmus og Clara.
    Nu er oplysningerne i jeres kommentarer på personsiden (og stamoplysningerne kan opdateres.) Dette kan blive til glæde for familie og andre, der måtte besøge personsiden.

    Andreas’ overvejelser om, hvorvidt Clara var jøde, og forklaringer på, at hun overlevede holocaust – der udelukkende er baseret på oplysningen om, at hun døde på det jødiske sygehus – er for mig for spekulative. Nazisterne ville helt udrydde den jødiske race og har næppe skånet nogen af de foreslåede årsager.

    Jeg tror desuden ikke, at Clara var jøde, fordi de fleste jødiske piger får jødiske/hebræiske navne. Navnet Clara er ikke jødisk, men latinsk, og betyder bl.a. klar/lys/strålende. Navnet er knyttet til den kristne kirke pga. helgenen Sankt Clara, der oprettede en nonneorden, Clarissaordenen, som et sidestykke til franciskaner munkeordenen, der blev oprettet af Sankt Frans af Assisi .

    Endelig ligger der et jødisk sygehus ikke langt fra den adresse, som Preben har fundet frem til. Clara kan være blevet indlagt der, fordi det var det nærmeste hospital, eller fordi der var plads, Måske tog hospitalet ikke-jødiske patienter ind, efter at den jødiske befolkning i Berlin var blevet væsentligt reduceret under jødeforfølgelserne ikke mange år tidligere. Dette er selvfølgelig (også) spekulativt,

    Venlig hilsen
    Bente

  5. Til Hanne C. Christensen, Bente Ohlsen og Preben T. Clausen

    Hjemmesiden denstorekrig1914-1918.dk er ingen slægtsforskningsportal, det er jeg godt klar over. Men ikke desto mindre er enhver krigsdeltagers liv og levned uløseligt forbundet med hans familie og slægt. Derfor ønsker jeg at afrunde kommentarerne til Rasmus Andresen’s Personside med nogle nye oplysninger.

    Preben’s meddelelse om datteren Ingeborg Andresen, født i 1927 og endnu i live i 2017, har jeg ikke kunnet genfinde på websitet ancestry.se eller i andre kilder.

    Derimod viser det sig, at datteren med det fulde navn Ingeborg Anna Katharina Elise Andresen bliver født den 8. December 1910, mindre end 5 måneder efter at Rasmus og Clara indgik i deres ægteskab den 30. Juli 1910. Fødselsanmeldelsen (Geburtsurkunde) i Standesamt Berlin-Tegel findes i to udgaver. I den ene udgave er der nederst tilføjet en note om, at Ingeborg bliver gift den 28. December 1940:
    https://www.ancestry.se/search/collections/5753/records/313586579?tid=&pid=&queryId=eb33b22c-6154-46ca-a25f-5320cba8318a&_phsrc=qjH488&_phstart=successSource.
    I den anden udgave er der nederst tilføjet en note om, at Ingeborg afgår ved døden den 24. August 1993 i Sulzbach / Saar:
    https://www.ancestry.se/search/collections/5753/records/313589454?tid=&pid=&queryId=3ed18f50-8d58-492e-8d7c-faec545aca04&_phsrc=qjH486&_phstart=successSource.

    Ingeborg Andresen, gift Kirbis, ligger begravet på kirkegården Sulzbach-Altenwald i delstaten Saarland, ca. 15 km nordøst for Saarbrücken: https://en.geneanet.org/cemetery/view/11499297.

    Med venlig hilsen
    Andreas Jacobsen

    1. Til Andreas Jacobsen.

      Jeg er enig med dig i, at denne hjemmeside ikke er en slægtsforskningsportal, men jeg synes, at jeg også er nødt til at runde af med oplysninger om, hvor jeg har det fra med den 90-årige Ingeborg Kirbis. Du er god til at dokumentere dine oplysninger, det bør jeg tage ved lære af.
      Jeg fandt navnet Ingeborg Kirbis i “Amtsblatt der Grossen Kreisstadt Görlitz” fra den 18. juli 2017, side 28, hvor byen Görlitz og byens Seniorenbeirat lykønsker bysbørn med runde fødselsdage. Her findes Ingeborg Kirbis som den næstsidste under90-års fødselsdagene.
      Når jeg tillod mig at mene, at det måtte være den rigtige Ingeborg Kirbis, skyldes det dels at Ingeborg er stavet med “o” som det staves på dansk og ikke med “u” som man normalt gør på tysk, dels at efternavnet Kirbis er ret sjældent i Tyskland. Desuden mente jeg, at vi med navnet Kirbis havde den jødiske forbindelse, men det er ikke rigtigt. Navnet hører hjemme i det baltiske område.
      Hvad bliver konklusionen? At der har været to personer med navnet Ingeborg Kirbis?
      https://www.goerlitz.de/uploads/04-Aktuelles-Dokumente/Amtsblatt/Amtsblatt2017/Amtsblatt_07-2017.pdf

      Venlig hilsen
      Preben

      1. Til Hanne C. Christensen, Bente Ohlsen
        og Preben T. Clausen

        Til Bente: Den eventuelle jødiske forbindelse, som jeg markerede med spørgsmålstegn, falder ind under, hvad jeg flere gange har sagt og skrevet: Der er ingen grænser for, hvad man kan forestille sig, når blot kildematerialet er tilstrækkeligt spinkelt og sparsomt.

        Til Preben: Tak for dine afsluttende forklarende bemærkninger. Jo, vi kan konkludere, at der i Tyskland har levet mindst to kvinder med navnet Ingeborg Kirbis.
        Vi kan nu helt afslutte den Bente’ske Udfordring i god ro og orden.

        Med venlig hilsen
        Andreas Jacobsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918