Johannsen, Nis Adolph (1897-1979)

Persondata
Født:
21/06-1897, Nybøl Vandmølle, Nybøl sogn.
Død:
25/08-1979.
Uddannelse:
Erhverv: Knecht (i 1915). Arbejdsmand (i 1921). Arbejder.
Bopæl: Sottrup sogn (i 1915). Flyttede 1920 fra Sottrup sogn til Ulkebøl sogn. Augustenborgvej, Ulkebøl sogn (i 1925 og 1930).
Augustenborgvej 61, Ulkebøl sogn (ifølge DSK-kort, 1942).
Hustru: Gift 02/12-1919 med Catharine Ottilie Jensen (født 1899).
Børn (før krigsafslutningen):  –

Andet: Søn af teglværksarbejder Jørgen Asmus Johannsen og hustru Anna Cathrine Margrethe f. Nielsen.
Bror til Hans Jørgen Johannsen (1890-1969).

Militære løbebane før krigen
Andet: Mødte 1915 på Landsturmmusterung, hvor værnepligten blev udsat. Mødte atter på session i august 1916.

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 16/10-1916.
Udtrådt: 01/01-1919.
Enhed(er):  2 Ersatz-Bataillon, Regiment 14 i Bromber (i oktober 1916).
Infanterie-Regiment 45, Insterburg.
Uddannet som: Infanterist.
Rang:
Såret:
Fangenskab:  –
Udmærkelser:
Jernkorset af 2. Klasse
Andet: Krigsskueplads Makedonien og Frankrig

Efter krigen
Flytttede 1920 fra Sottrup sogn til Ulkebøl sogn, hvor han 1921 var arbejdsmand og 1925 arbejder.

Medlem af DSK – Sønderborg afdeling: 1942.  Link til DSK. (Eksternt link, maj 2024).

Kilder
Fødselsbiregister, Nybøl, RAA. Navngivet “Nis Adolph Johannsen”. Ifølge denne kilde født 21/06-1897. (Eksternt link, maj 2024).

Kirkebog, Nybøl sogn, fødte (kontraministerialbogen): Nis Adolph Johannsen, søn teglværksarbejder Jørgen Asmus Johannsen og hustru Anna Cathrine Margrethe f. Nielsen. Ifølge denne kilde født 23/06-1897.  (Eksternt link, maj 2024).

Vielsesbiregister, Sottrup-Sandbjerg, RAA. (Eksternt link, maj 2024).

Alfabetiske lister (= lægdsruller), Sønderborg Landråd, årgang 1897, Nübel, Rigsarkivet. Fødselsdatoen angives som 21/06-1897. (Eksternt link, maj 2024).

Sønderjyske lægdsruller (1920-1920). Udskrivningskredsen for Sønderjylland. Rigsarkivet Aabenraa. Indført under bogstav S (= årgang 1920), fødselsår 1897, lægdsnummer 191 (= Ulkebøl).

Folketælling 01/02-1921, Ulkebøl sogn, Sundsmark. Rigsarkivet. Fødselsdatoen angives som 23/06-1897.
Folketælling 05/11-1925, Ulkebøl sogn, Sundsmark – Aug. Vej. Rigsarkivet. Fødselsdatoen angives som 23/06-1897.
Folketælling 05/11-1930, Ulkebøl sogn, Augustenborgvej. Rigsarkivet. Opført som “Nis Johannsen”. Fødselsdatoen angives som 23/06-1897.

Publikationer
Link til privat slægtsside på MyHeritage. Dødsdato ifølge denne kilde. (Eksternt link, 2019). 

Fotos

Andet:
Mindeblad (Eksternt link til scanning og transskription, maj 2024):
Nis Adolph overlevede krigen, det gjorde hans bror Hans Jørgen også, men alligevel skrev deres fader små mindeblade på dem begge (de har ikke noget at gøre med Friederich Wilhelm Johannsen, de små sedler er vel bare lagt ind mellem de rigtige mindeblade blandt andre, der hed Johannsen):

“Min anden Søn Nis Adolf Johannsen mødte ind den 16 Oktober 1916. og kom til Garnisonen i Bromberg for Infanteriet Regimentets No erindrer jeg ikke efter 6 Ugers forløb kom han til Warshau til videre udannelse bag fronten siden kom han til [kanikkelæse] i Serbien og saa til Makedonien der blev han saa udannet som Mineværfe og der er han endnu han ligger i første Linie oppe i de høie Bjerge dernede.
Med Agtelse
Jørgen Johannsen i Dyppel.”

9 tanker om “Johannsen, Nis Adolph (1897-1979)”

  1. Nis A Jacobsens kone Catharine Ottilie Jensen var søster til Thorwald Ingwer Jensen fra Vibøge I Lysabild sogn, vi her derfor skrevet lidt om ham på http://www.100helte.dk
    (http://www.100helte.dk/54-thorvald-i-jensen)

    Nis Adolph overlevede krigen, det gjorde hans bror Hans Jørgen også, men alligevel skrev deres fader små mindeblade på dem begge (de har ikke noget at gøre med Friederich Wilhelm Johannsen, de små sedler er vel bare lagt ind mellem de rigtige mindeblade blandt andre, der hed Johannsen)
    https://cs.sa.dk/picture/view-values/352312?picture_series_id=1342&selectedTab=49&page=234
    https://cs.sa.dk/picture/view-values/352312?picture_series_id=1342&selectedTab=49&page=235

    Hans Jørgen Johannsen var født 23.12.1890 i Broager
    (nr. 6 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17216142#201138,38095653)

    Han er her (nr. 3) i de alfabetiske lister https://cs.sa.dk/picture/view-values/496170?selectedTab=81&locale=da

    FT 1930 boede han med kone og datter i Dronningensgade 10i Fredericia
    https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=105633#105633,16636875

  2. Tilføjelse
    broderen Hans Jørgen Johannsen (Hans Johannsen hhv. Hans Jörgen Johannsen) fra Schottbüll er nævnt 2 gange i 1915, først som faldet og senere med en rettelse, ikke faldet, men hårdt såret. Reserve-Infanterie-Regiment 221

    1. Nis Adolph og Hans Jørgen Johannsen er fætre til min far, Ernst
      Fr. Rathje (1915-1987). Min farmor Anna Sophie Rathje (1869-1952) er født Johannsen, d.v.s. søster til Jørgen Asmus Johannsen.
      Da min farbror Jørgen Rathje faldt en 15. april 1918 sendte Jørgen Asmus Johannsen følgende brev til mine bedste-forældre.

      Dybbel d. 9.9 1918
      Kjære Søster og Svoger
      Eders Bref har jeg modtaget, det var
      Sørgelige Tidende deri, det er svært
      at faa dem store og saa at miste dem
      paa denne Maade, det er svært, nu de
      ere saa store, at de kan sørge for dem
      self og vi kunne tænke at faa Glæde
      af dem, det er jo vores eneste
      Rigdom, de store har deres Penge, vi
      vores Børn og dem tager de fra os,
      for at føres som faar til
      slægtebænken, hvornaar hører dette
      op, og hvornaar bliver vi formynder
      for vores Børn igjen, thi nu ere det
      kun Generalerne der raade, vi har
      intet at sige.

      I skref om hvorledes det gaar vores
      de to, jo Hans er jo ogsaa der vor
      der bliver saa nange Myrdet i denne
      Tid og Nis er i Makedonien endnu.
      Men de ere da begge raske endnu
      Endskjønt vi ved det jo næppe, thi
      de kan jo være saaret og død inden vi¨
      faa deres Kort, men vi haaber jo alle
      det bedste, men hvortit bliver ikke
      dette Haab gjort til skamme, vi ere
      alle Glade for vær gang at Postbuddet
      Kommer og næsten ogsaa bange Thi vi
      ved jo ikke hvilken efterretning der
      kommer. Hvad ere vi Mennesker vel nu ?
      vi ere sunkne ned i Rang med dyrene,
      naar de store Herre kalde maa vi
      Lystre, vornaar kan dette Ende

      og hvorlænge kan beholde denne
      Magt ? denne Krig hører nok heller
      ikke Op før de store Herre kommer
      ned i Skyttegraven og maa nøies med
      den Føde de stakler faar derude, men
      de har det jo godt, de faar deres
      Steeg og Viin og store Lønning, var
      det ikke Saaledes saa var Krigen
      længst forbi. Vor mangen fattigmands
      Hjem har ikke modtaget saadant
      Sorgens Budskab, gid i maa blive
      forskaanet for mere af den Slags,
      thi dette ene er alt haart nok. Vi
      ere alle raske her og Haabe og Ønske
      det samme for Eder.

      Med venlig Hilsen fra din
      Broder og Hustru

      Lef vel og fat Mod, Tiden Læger
      alle Saar.

  3. Hej Paul
    Fint brev, godt det er afskrevet og kommer med her på siden. Ja når man beskæftiger sig med soldaterne i 1. verdenskrig tænker man ofte på hvordan det var for familien at gå og vente på nyt om deres slægtninge. Jeg kan godt huske din far. Min farfar var jo også med, men kom heldigvis hjem igen.

    1. Til Inge Nissen.

      Tak for din kommentar.
      Jeg har nu rettet fødselsdatoen og tilføjet kilder og links.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

  4. Til Hanne C. Christensen og Inge Nissen

    Ifølge Nybøl Personregister er Nis Adolph Johannsen født den 21. Juni 1897 ved halvtolv-tiden om aftenen. Faderen kan af forståelige grunde ikke anmelde fødslen til Personregister-føreren denne dag, han venter til den 23. Juni:
    https://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=5323636.

    Ifølge Digitale Kilder i Leksikon på nærværende hjemmeside er Personregisteret i Sønderjylland den borgerlige og juridisk gældende registrering af fødsel, vielse og død.

    Herefter bør der ikke herske nogen tvivl om, at Nis Adolph Johannsen er født den 21. Juni 1897, ikke den 23. juni 1897.

    Med venlig hilsen
    Andreas Jacobsen

  5. Der har åbenbart stået 21. juni i fødselsattesten og 23. juni i dåbsattesten. Da han 14/12-1919 bliver gift i Sottrup står der 21. juni i personregistret https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=16520952#37952,5330831
    og 23. juni i kirkebogen https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=17217266#202471,38378126 – så hvad der er rigtigt er vel usikkert, men naturligvis er det datoen i personregistret, der er det juridisk gyldige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918