Senest opdateret 18. februar 2025

Persondata
Født: 14/05-1883, Jejsing, Hostrup sogn.
Død: 15/05-1960, Tønder.
Begravet 19/05-1960 på Hostrup sogns kirkegård.
Uddannelse: Ved landbruget. Skibelund Efterskole.
Erhverv: Landmand. Gårdejer.
Overtog 1908 slægtsgården ”Søndergaard”, Højgård 1, Jejsing, Hostrup sogn, med 64 Tdr. land, efter sin fars død.
Bopæl: –
Hustru: Gift 09/05-1914 i Bylderup med Merry Matthiesen (1886-1947).
Børn: 2 børn (født 1915-1920 ifølge folketælling 1921.

Andet: Bror til bl.a. Hans Jensen Jepsen (1885-1933) og Peter Jepsen (1892-1929).

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 1903
Udtrådt: 1905
Enhed(er): –
Rang: –
Andet: Mathias Jepsen ”havde været soldat i 1903-1905 i Itzehoe hvor han til slut havde ansvar for tilridning af hestene.”

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 03/08-1914.
Udtrådt: Orlov fra foråret 1917.
Enhed(er): –
Rang: Unteroffizier.
Uddannet som: –
Særlig tjeneste: –
Såret: –
Udmærkelser: Jernkorset 27/01-1917.
Andet: –

Indsender oplyser, september 2023:
”I august 1914 blev han indkaldt og måtte afsted i løbet af 3 dage for at melde sig i Flensborg. Herfra blev han sendt til Itzehoe.
Fra Itzehoe kom han til Lockstedter Lager hvor der blev samlet et nyt Reserveregiment 46 med mange nordslesvigere.
13. oktober gik turen til Brussel i Belgien og mod i Nødkvarter i Landskarte.
19. oktober var første træfning. Bedstefar havde ansvar for hestene og transporter. Hvor vejene var opblødte, måtte de have 10 heste foran en kanon når den skulle flyttes.
Var underofficer og officer.

I foråret 1918 blev ansøgningen om at komme hjem bevilliget den løb på et kvart års orlov hvor han måtte til Flensborg med smør et par gange. Herefter blev han hjemme resten af krigen”.

Indsender har også indsendt dette resume af Mathias Jepsens krigsoplevelser:

”1914
19. oktober første træfning og kommer i nødkvarter i ”Hockleder”. Derefter træfning ved skoven i Houtholst. Videre mod Merken – Langemark – Mangelare – Merkem – Bultehoeg, her holdt de jul og nytår.

1915 
24. februar Yper – Draaibank
22. april Stillingsveksel med storm og fuldtræffer mod ammunitionslager med 3 kanoner gik ned uden at eksplodere. Kommer i stilling ved Pilkem og graver skyttegrave. Har voldsomme træfninger med store tab på begge sider                   

1915  
Over sommeren var der flere artilleribeskydninger fra kanoner, geværer og maskingeværreder. Flyangreb med bomber. Skyttegrave blev besat og vundet tilbage.
24. august på fornøjelsestur til badestedet Ostende.
4. – 23 september på orlov.
26. september – sidst i oktober bygges beton–understande. Det regner og der er oversvømmelser og pløre, så vandet må ledes bort.
Julen var temmelig rolig med kun enkelte skud.

1916 
7 – 21. januar borte fra fronten i ro.
25. januar blev de ordentlig beskudt. De sad i beton-understanden og var ved at blive søsyge, sådan gyngede den. Ammunitions-understanden ved kanonen fik en fuldtræffer så hele lageret med 100 granater røg i luften.
27. januar kommer en minør og sprænger de omkringliggende granater, så terrænet kan kamufleres igen og fjenden ikke finder noget påfaldende.
30. januar – 8. februar er der instruktionskursus i at kaste håndgranater.
17. – 26. februar sygeorlov med betændt sår i hånden.

Tilbage fra sygeorlov. 26. februar – 6. marts daglig skydning omkring Ypern (flamsk) / Leper (belgisk) / Ypres (fransk).
7. marts i ro i Zedelgem syd for Brygge. Sendes herefter med tog mod den franske grænse.

Ankommer til Wervik ved grænsen. Skal kæmpe mod englænderne i en temmelig fremskudt stilling over en kanal. Bliver fodermester hos Protzerne og heste i en fabrik ca. 15 km tilbage i fransk Wervik. Må køre sten og grus til unterstander hver aften til ud på morgenen. Englænderne beskød med 38 cm kanoner.
6. – 9. april heftige artellerikampe med betydelige tab.
11. maj Flytter tættere på fronten og der er travlhed med at bygge barakker til hestene.
21. maj luftkamp og en fjendtlig flyver bliver tvunget til at gå ned i nærheden.
1. juni kommer en fjendtlig lænkeballon, som bliver beskudt og de 2 mænd i ballonen sprang ud med faldskærm.
2. juni kampe og 500 englændere tages til fange.
5. juni kanonader til højre og venstre for stillingen. Der stormes mod en høj og skydes mod lænkeballoner med fly og ”lyskugle-pistoler”, så de sættes i brand i en højde af 400 m. Folkene sprang ud i faldskærm.
29.-30. juni angreb englænderne med gas. Kornmarker beskydes med brandbomber for at antænde dem, – ”de havde ikke meget held med sig”.

10. august – 3. september fire ugers orlov i ro.
3. september bliver regimentet telegrafisk tilbagekaldt. Meningen var at det skulle indsættes ved Somme. Det blev imidlertid udsat på ubestemt tid.

1916  
Ankommer til Bapaume – tilbagetog til Barastre og bliver fortsat beskudt. Civilbefolkningen er blevet evakueret dagen før. ”Det går temmelig hårdt til her, om natten tordner kanonerne uafbrudt”. ”Vi har haft lykken, Batteriet har i denne stilling kun haft 3 mands tab”.

22.-26. september Englænderne angriber og tilbagetrækning begynder.
8. oktober anmodes om stillingsveksel, men får meldingen ”Batteri sollen stehen bleiben” Der er store tab.

15. oktober bliver de afløst ”det er også på tide”. Kommer i kvarter i Estrees 15 km vest for St. Quentin.
22. oktober forestilling for Korpskommandøren.
23. oktober afrejse til Witry-les Reims. En meget rolig stilling. Vi skulle stille heste til landbrugsarbejde. Bliver her og har en rolig jul.

1917
4. januar rejse til Sarrebourg i reserve i et godt kvarter. Man forventede at franskmændene ville angribe her.
21. januar fik bestilling som Gasunderofficer i Batteriet.
Fik Jernkorset her på Kejserens fødselsdag 27. januar.

29. januar pludselig afsted til Chauny. Bliver beskudt og trækker tilbage
    ”alt bliver ødelagt, husene bliver brændt af eller sprængt”.27. februar modtager besked om bevilliget orlov til at tage hjem ¼ år. Fik anbefaling om at avle masser af grønsager for at kunne forblive hjemme, hvilket lykkedes. Blev modtaget af sin 2 år gamle datter der hentede sin mor og sagde at ”der står en fremmed mand i køkkenet”. ”

Efter krigen
Landmand og gårdejer. I 1944 var der 70 tdr. land til ”Søndergaard”, Jejsing, Hostrup sogn.

Medlem af DSK – Hostrup afdeling.

Indsender oplyser, september 2023:
”Der var nok at tage fat på hjemme på gården efter krigen og 11. juli 1917 var der møde i Haderslev med forberedelser til afstemningen 10. februar 1920.

Var med i kommissionen der blev nedsat til opstilling af valglister. Der var også travlt med opstilling af flagstænger og i blæst og regn blev flagene godt indviede. Der var en festdag med spænding.

1921 valgt som næstformand i Sønderjysk Skoleforening. Formand i Skolekommissionen indtil 1932.
1922 i Sognerådet i 28 år, heraf 24 år som næstformand og 3 år som formand.
1925 medlem af udvalget for Tønder Amts Driftslånerforening til bevilling af lån for større landbrug.
1940-44 med i byggeudvalget for Løgumkloster valgkreds.
I 1940 blev Danmark besat af tyskerne og fra gården kunne bedstefar se stor trafik af militær kanoner og køretøjer. Hjemmetyskerne var kommet op til vejen for at hilse Heil Hitler.
I 1947 dør hans hustru og gården forpagtes ud til en slægtning Theodor Jepsen og han har fri bolig på gården og kost.
1960 1. april sælges gården til Theodor Jepsen for 150.000 kr med fri bolig og kost til bedstefar så længe han lever”.

Kilder
Fødselsbiregister, Hostrup, RAA. Navngivet ”Matthias Hansen Jepsen”.

Vielsesbiregister, Bylderup, RAA.

Folketælling 01/02-1921, Hostrup sogn, Jejsing. Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1925, Hostrup sogn, Jejsing. Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1930, Hostrup sogn, Jejsing Stationsby. Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1940, Hostrup sogn, Jejsing. Rigsarkivet.

Kirkebog, Hostrup sogn, RAA.

Oplysninger indsendt til Sønderborg Slot i september 2023 på baggrund af bl.a. Matthias Jepsens nedskrevne erindringer, herunder: Original dagbog ”Mine Oplevelser under Krigen i Frankrig 1914-18” (29 sider), ”Mine oplevelser under krigen i Frankrig 1914-18” (28 sider) og ”Mathias Jepsens Levnedsbeskrivelse” (20 sider). Disse er 2023 i privateje.

Publikationer
Mindeværket Danske Landmænd og deres Indsats, Bind 4, Tønder Amt, Nationalt Forlag, 1944.

DSK Årbøger, 1961. Nævnt på liste over årets afdøde medlemmer som ”Mathias Jepsen”.

””Der var engang”. Gamle Billeder fra Jejsing”, Privattryk 2001. (Eksternt link til pdf-fil, februar 2025).

Fotos
Portræt af Matthias Hansen Jepsen (1883-1960) under 1. verdenskrig. Original i privateje 2023.