Persondata
Født: 12/11-1895, Hyrup, Bevtoft Sogn
Død: 23/08-1969
Uddannelse: Skrædder
Erhverv: Landmand
Bopæl: Lebæk, Toftlund Sogn
Hustru: Anna Marie Schack
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: Søn af parcelist Hans Jensen og hustru Marie Cathrine Jørgine f. Lassen. Svoger til Hans Peter Hansen Schau (1876-1945), Martin Andersen (1884-1968), Heinrich Knudsen (1882-), Nicolaus Hansen Bryhl (1882-1976), Knud Friedrich Hansen (1879-1958), Lorenz Christian Johansen (1887-1960), Lorenz Christian Johansen (1887-1960) og Ebbe Sommerlund (1883-1944)

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: –
Udtrådt: –
Enhed: –
Rang:  –
Andet: –

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: Sommer 1915
Udtrådt: 31/12-1917
Enhed(er): Reserve Infanterie Regiment Nr. 86, 11. Kompagnie
Rang: –
Såret: –
Udmærkelser: Jernkorset II Klasse
Andet:

Jens Jensen blev født på Hyrup Vestermarksvej 10. Han var den eneste søn i en børneflok på 13. Da han blev indkaldt, var han i skrædderlære hos Frei i Agerskov, men han nåede ikke at gøre læretiden færdig.

Jens Jensens tvilling var søsteren Thilde, der blev forlovet med hans bedste ven Marcus Johannsen fra Agerskov. De to venner blev indkaldt sammen i sommeren 1915, og Jens Jensen lovede søsteren som det sidste, at han ville passe godt på Markus Johannsen.

De to blev uddannet i Hamborg og Bremen og derefter hen på efteråret 1915 sendt til Vestfronten. På den allerførste dag ved fronten – i slaget ved Lorettohøjen – faldt Markus Johannsen. Hans lig blev ikke fundet. Det blev en livslang sorg for Jens Jensen, at han ikke vidste, hvor vennen var begravet.

For tvillingesøsteren Tilde var tabet ubærligt. Hun døde kort tid efter. Af sorg, sagde man i familien.

Den 23.05.1916 var Jens Jensen med i slaget ved Givenchy. Her blev han såret af en shrapnelkugle. Han var meget tæt på døden, men overlevede mirakuløst. Han havde mistet det højre øje og havde fået mange granatsplinter i underkæben. Jens Jensen var på 6 forskellige lazaretter. Det sidste var et reservelazaret i Altona, hvor han var færdigbehandlet den 08.06. 1917.

Man skulle synes, at hans skader var så alvorlige, at han nu ville blive hjemsendt, men det blev han ikke. Det næste halve år havde han etappe- eller garnisonstjeneste. Han blev hjemsendt den 31.12.1917.

Mens han lå på lazaret tildeltes han den 14.06.1916 Jernkorset II Klasse.

Jens Jensen blev efterfølgende erklæret for 40% invalid. I 1932 blev invaliditetsgraden forhøjet til 50%. På Rigsarkivet i Aabenraa er hans invaliditetssag den største af sagerne fra Toftlund. Der er 750 bilag i sagen.

En omtale af Markus Johannsens og Jens Jensens krigsdeltagelse kan læses i  H. P. Jensens bog ”På vandring i en svunden tid”, i afsnittet ”Ufrivillig valfart til Notre Dame de Lorette”.

Da Jens Jensen kom hjem fik han glasøje. Adskillige medicinske eksperter besøgte af og til Toftlund, så de krigsinvalide kunne få nye proteser, glasøjne eller forbindinger. Eksperterne kom til Frosch Hotel, hvor krigsinvaliderne kunne få deres sag behandlet. Jens Jensen fik nyt øje, når øjenlægen kom til byen.

Han blev gift med Anna Marie Schack, og i 1928 overtog parret hendes fødehjem Kjærgårdvej 6 på Lebæk. De fik sønnerne Hans Peter, Johannes, Marius, Anker og Nis.

Jens Jensens Jernkors blev kun båret en eneste gang. Det var i 1944 under 2. Verdenskrig. Da var den ældste søn Hans Peter blevet arresteret for sabotage, og han var blevet anbragt på Staldgården i Kolding. Man vidste nok, hvordan modstandsmændene blev behandlet af tyskerne, så Jens Jensen tog en tung beslutning. Han iførte sig sit bedste tøj og tog sin dekoration fra 1. Verdenskrig på. Således udstyret rejste han med toget til København og søgte foretræde for doktor Werner Best. Jens Jensen henvendte sig til dr. Best og fortalte, hvad han havde ofret for Tyskland i 1. Verdenskrig. Nu bad han så mindeligt om at få sin søn fri.

Henvendelsen gjorde ikke indtryk på doktor Best. Det blev den eneste gang, Jens Jensen bar sit Jernkors.

Jens Jensens 11 søstre var alle gift med mænd, der havde været med i krigen. Når de samledes, var der et samtaleemne: 1. Verdenskrig

 ”Joo, det var dengang law vi lå i—” sådan begyndte snakken og sådan fortsatte den.

Et glasøje er et fremmedlegeme, som det kan være generende at skulle bære altid. Jens Jensen havde forskellige glasøjne, så han kunne skifte øjet ud. Ofte lagde han sine øjne fra sig, og de lå forskellige steder på Lebæk. Barnebarnet Henrik kunne ikke holde ud at se på de løse øjne. ”Bedstefar vil du ikke nok tage dit øje på!” sagde han til ham. ”Jeg kan ikke tåle at se, når det ligger der!”

Jens Jensen glemte ikke sit gamle fag, så sønnerne kunne af og til træffe ham i færd med at lægge bukser op eller lignende. De fem sønner fik lov til at hjælpe til på Lebæk. Faderen havde mange gøremål. Jens Jensen var i skolenævn, skolekommission, sogneråd og menighedsråd.

I-akt lb.nr.1822

Efter krigen
Medlem af DSK Toftlund afdeling.

Kilder
–

Publikationer
Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918
Hjemmeside: www.toftlund-lha.dk

Indsendt af Ingrid Noer: Sommeren 1921 i Hyrup – familien Jensen

Fotos