Pinsehilsen 1917

Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot har en stor samling af breve og postkort sendt til og fra krigsdeltagere under 1. verdenskrig. Herunder også mange kort, der sendes i forbindelse med en højtid. I anledning af pinsen bringes eksempler på pinsehilsner.

Det er pt. ikke forsøgt at identificere afsendere og modtagere nærmere.  Kortet er ikke blevet transskriberet, men skulle der være nogen, der kan bidrage med oplysninger om personerne eller har tid og lyst til at transskribere kortet, kan dette ske i kommentarfeltet under indlægget.

Dette kort er fra Thomas Peter Thomsen (1882-1960) og sendt til hustruen Helene Thomsen i maj 1917.

Postkort med pinsehilsen sendt maj 1917 til Helene Thomsen, Tønder. Original på Sønderborg Slot, 2025.
Postkort med pinsehilsen sendt maj 1917 til Helene Thomsen, Tønder. Original på Sønderborg Slot, 2025.

2 tanker om “Pinsehilsen 1917”

  1. Reser. Lands. Thomsen
    7/166

    Frau Helene Thomsen
    Norder Str. 79
    Tondern
    Schleswig-Holstein

    Stempel t.v.
    Infanterie-Regiment No. 166
    7. Kompanie
    Brief Stempel

    Stempel t.h.
    D. Feldpost
    20.6.17 9-10V

    Feldpost
    Im Felde 17.5.17

    Meine liebe Helene
    Wünsche dir viele
    herzliche Grüβe zu
    Pfingsten, bin gesund
    u. wohl, hoffe das-
    selbe auch von dir
    zu hören, hier ist es
    wieder sehr kalt
    es will gar kein
    Sommer werden.
    Es grüβt dich dein
    treuen Thomas

    Kommentar: Jeg er usikker på “Wünsche”, det passer dårligt i sammenhængen, men da Transkribus også mener “Wünsche” må det blive ved det.

  2. Til Hanne C. Christensen og Preben T. Clausen

    Kortet er skrevet på Østfronten af Thomas Peter Thomsen, født den 30. Maj 1882 i Westrefeld i Ladelund Sogn i Sydslesvig.

    Lige før krigsudbruddet blev han viet i Møgeltønder Kirke den 9. Juli 1914 med Helene Petersen:
    https://api.rigsarkivet.dk/ao/v1/images/38310626.

    I deres ægteskab blev der født tre børn. Thomas var maskinist, senere maskinmester på Tønder Kommunale Værker. Gennem mange år boede familien på Slots- og Frigrunden i Tønder, en tidligere enklave i Tønder Kommune, se Folketællingerne i 1921, 1925, 1930 og 1940.

    Thomas døde i Tønder den 16. Februar 1960:
    https://api.rigsarkivet.dk/ao/v1/images/38442978.

    Vedr. Transskriptionen: I stemplet til højre læser jeg “20.5.17.”, ikke “20.6.17”. Kortet er stemplet tre dage efter, at det blev skrevet.

    Med venlig hilsen
    Andreas Jacobsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *