Ny oversat regimentshistorie på hjemmesiden: Marine-Infanterie-Regiment Nr. 2

Den myreflittige Jørgen Flintholm har efterhånden oversat rigtig mange tyske regimentshistorier til dansk.

Det gør det meget lettere at komme tæt på begivenhederne under Første Verdenskrig, hvis man f.eks. vil følge en enkelt soldat.

Regimentshistorierne han findes på siden her: Regimentshistorier – oversat til dansk | Den Store Krig 1914-1918

Vi prioriterer de regimenter, hvor mange sønderjyder gjorde krigstjeneste.

Denne gang er det Marine-Infanterie-Regiment nr. 2. Det er den første regimentshistorie fra et marine-regiment, som Jørgen Flintholm har oversat.

Regimenterne står i “nummerorden”, uanset om det er infanteri-, artilleri-, pionér- eller kavaleri-regimenter.

Størstedelen af den tyske hærs arkiver gik tabt under luftbombardementer under 2. verdenskrig. Men i årene mellem 1919 og 1939 udkom en lang række regimentshistorier, der som regel byggede på regimentets egne krigsdagbøger fra det tyske rigsarkiv. Disse regimentshistorier er derfor ofte de bedste kilder til at komme tæt på begivenhederne.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *