HMS Hood i Aabenraa den 15. juni 1920 – og andre historier fra Sønderjylland

I det nyeste nummer af Sønderjysk Månedsskrift (nr. 2021/5) kan man bl.a. læse en artikel om den britiske slagkrydser HMS Hoods besøg i Aabenraa den 14.-15. juni 1920.

Skibet var på en turné i Østersøen og anløb bl.a. Stockholm, Aabenraa, København og Oslo.

Om de øvrige artikler:

Man skal ikke true landets statsminister på livet – det måtte bondeføreren Cornelius Petersen fra Vester Anflod sande i 1927. Målet for dødstruslerne var Thorvald Stauning, og de kom til at koste Cornelius Petersen en tur i retsmaskineriet. Det er Hans Schultz Hansen, der fremlægger den både dramatiske og underholdende historie.

Erik Housted fortæller om konge Frederik den 7.’s sidste besøg i Sønderborg i 1861. Kongen og grevinde Danner tilbragte mange dage i Sønderborg, foretog besøgsrejser på Als og Sundeved – og modtog fremmede gesandter i byen, der stod på den anden ende for at være Frederik 7. og hans hustru tilpas. Artiklen er bl.a. illustreret med hidtil helt ukendte malerier af besøget.

Uld eller Ulv? Wolle eller Wolf? Navnet på den smukke, gamle Uldgade i Tønder har vakt debat i mere end hundrede år. ”Der har såmænd aldrig været ulve i den gade”, slog redaktør Skovrøy fast for mere end 100 år siden, men havde han nu også helt ret i det? Birgit Christensen har været i dokumenter fra 15- og 1600-tallet – og har fundet svaret.

Forfatteren Pernille Juhl modtog i 2019 Sprogforeningens kultur- og sprogpris for sit forfatterskab, der navnlig tæller historiske romaner, der foregår i Sønderjylland. Men hvad er det ved Sønderjyllands historie, der er så godt romanstof? Redaktionen har spurgt forfatteren, der også giver tips til, hvordan man selv kan komme i gang med at skrive.

På genforeningsdagen den 15. juni 1920 fik Aabenraa besøg af verdens største krigsskib, den britiske slagkrydser HMS Hood. Nysgerrige aabenraaborgere blev i små chalupper sejlet på besøg på den svømmende kæmpe, der var ankret op på byens red, og de britiske søfolk marcherede gennem byens gader. René Rasmussen fortæller historien om det fornemme besøg.

Endelig skriver Lennart Madsen om et hjortehoved af blik fra Hertug Hans den Ældres jagtslot Grøngård ved Tønder.

Ud over de seks artikler er der nyt fra Museum Sønderjylland, der navnlig handler om de to store udstillinger om hhv. Hertug Hans den Ældre i Haderslev og Christian den 2. i Sønderborg.

Sønderjysk Månedsskrift Udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland i samarbejde med Museum Sønderjylland og Sønderjysk Kulturfællesskab otte gange om året.

Bliv medlem af Historisk Samfund for Sønderjylland og modtag Sønderjysk Månedsskrift otte gange om året – foruden Sønderjyske Årbøger og rabat på foreningens mange andre bøger og arrangementer.

Meld dig ind på foreningens hjemmeside

eller skriv til hssdj@hssdj.dk

 

Begravelsesoptog eller ej?

Da der har været nogen debat om, om der er tale om et begravelsesoptog eller ej, indsætter jeg her nogle fotos, der zoomer ind på Dannebrogsflagene, der er på halv mast.

Jeg afviser ikke de fremførte indvendinger: At der ikke er tale om et begravelsesoptog. Alle billeder er som bekendt genstand for fortolkning, og de kan følgelig fejlfortolkes. (Det omtalte billede var således oprindeligt registreret i vores samlinger som tyske marinere før 1920, hvilket jo er helt åbenlyst forkert). Så det kan udmærket være, at optoget ikke har noget med begravelsen at gøre.

Men Dannebrog på halv mast synes dog at indikere, at optoget har med begravelsen at gøre. Det er almindelig dansk praksis at flage på halv mast i forbindelse med en begravelse – og at hejse flaget til tops, når jordpåkastelsen har fundet sted.

René Rasmussen

9 tanker om “HMS Hood i Aabenraa den 15. juni 1920 – og andre historier fra Sønderjylland”

  1. Som oplyst i René Rasmussens artikel om flådebesøget deltog også slagkrydseren HMS Tiger og 7 destroyere.
    HMS Hood var opkaldt efter Samuel Hood, en admiral fra det 18. århundrede.
    Skibet er beskrevet på
    https://en.wikipedia.org/wiki/HMS_Hood

    På arkiv.dk findes billeder:
    https://arkiv.dk/soeg?searchstring=HMS+Hood

    Et billede i Renés artikel fortæller om begravelse af en sømand fra skibene. ‘Hejmdal’ skriver 15. juni 1920:
    “En Begravelse.
    I morgen vil en af Mandskabet fra den engelske Flaade, der er omkommen ved et Ulykkestilfælde, blive begravet her i byen.”
    Link: http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:8ab5d89e-cc9f-4d0d-b927-00b9c2250c6e

    (I øvrigt var flådebesøget ikke engelsk, men britisk, som René rigtigt skriver).

    På arkiv.dk angives “2 kister fra “Hood” og “Tiger” gennem Storegade.”
    Og til et andet billede skrives: “Dobbeltbegravelses-optog fra flådefartøjerne “Hood” og “Tiger” gennem Storegade.”

    I kirkebogen for Aabenraa Sogn angives 2 begravelser 16. juni 1920:
    Link: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17217494#203000,38497266
    Matros Sidney Hingston, født 26.9.1885, død 13. juni 1920.
    Maskinist Sidney Adolphus Soper, født 4.6.96, død 14. juni 1920.

    Disse 2 er nævnt i Commonwealth War Graves Commission cemetery record:
    https://www.cwgc.org/visit-us/find-cemeteries-memorials/cemetery-details/54201/
    “Aabenraa Cemetery contains a Commonwealth war graves plot of 147 burials of the Second World War, most of them airmen. Two Commonwealth sailors of the First World War are buried elsewhere in the cemetery, in a joint grave marked by a private memorial. The Commonwealth plot also contains seven Polish war graves.”

    https://www.cwgc.org/find-records/find-war-dead/casualty-details/472214/SYDNEY%20HINGSTON/
    Chief stoker Sidney Hingston. Royal Navy H.M.S. “Hood.”. Died 15 June 1920. Age 31 years old. New (North) ground, Row 13, Grave 1064. Husband of Keturah Hingston, of Bigbury, Kingsbridge, Devon.
    https://www.cwgc.org/find-records/find-war-dead/casualty-details/472215/SYDNEY%20ADOLPHUS%20SOPER/
    Stoker 1st class Sidney Adolphus Soper. Royal Navy H.M.S. “Tiger.” Died 13 June 1920. Age 24 years old. New (North) ground, Row 13, Grave 1064. Son of Edward and Ellen Soper, of Plymouth.

    Der er ikke god overensstemmelse om datoer og alder mellem kirkebogen og ‘Commonwealth War Graves’.

    Et supplement til historien, både om personen Soper, og om ‘storpolitik’ i relation til Bolshevik’erne:
    http://freepages.rootsweb.com/~soperstuff/genealogy/soperstuff/military/war_deaths/SoperCasualriesOtherConflicts.htm
    “Sydney Adolphus Soper born abt June-Sept 1897, a Stoker 1st Class on the battlecruiser HMS Tiger, parents Edward & Allen : home, Plymouth, Devon, died aged 24, 13 June 1920. Buried Aabenraa Cemetery, Aabenraa, Denmark, 16 June. (Navnet på moderen, Allen, må være forkert. Hun hed Ellen. Allen er et drenge- / mandsnavn).

    A squadron of 3 cruisers & 8 destroyers were sent to the Baltic on a goodwill visit to Scandinavian countries and to dissuade the Bolsheviks from expanding into the Baltic States & perhaps Europe. They left Nynäshamn, Sweden on 13 June, arriving Aabenraa, Denmark 15 June, conducting an exercise while en-route. They were recalled while in Swedish waters”

    Oplysninger om Sydney Adolphus Soper findes på MyHeritage:
    Royal Navy og Royal Marine Tilskadekomne, 1914-1919: Fødsel 4. juni 1896. Killed or died by means other than disease, accident or enemy action. Pårørende underrettet: Mother. Ellen M. 4a,Arnolds Point, Embankment Rd, Laira, Plymouth.

    Også Sidney Hingston har en særlig omtale på internettet, endda med et billede af gravstenen:
    http://www.hmshood.com/crew/memorial/roh_others.htm
    H.M.S. Hood crew information
    Sidney Hingston: Died of an illness. Click here to view a photo of his grave:
    http://www.hmshood.com/crew/memorial/Hingstongrave.jpg
    “This Monument was erected by the British battle cruiser squadron in memory of their late comrades”.

    Sidney Hingston kan også findes på MyHeritage. Formodentlig er det ham, som er registreret ved en folketælling i 1901:
    Fødsel cirka 1885, Bigbury, Devonshire. Alder 16. Beskæftigelse Apprentice Saddler.
    Hans kone Keturah er formodentlig: Keturah Hingston (født Taylor). Fødsel 1888 april, Kingsbridge, Devon.

    Ja, det stemmer:
    https://cjb.emma.cam.ac.uk/hingston/ha.htm#ha19
    Children of John Hingston and Caroline are:

    SIDNEY HINGSTON (1547 in WEH) born at Aveton Gifford 26 Sept 1888 (GRO) and confirmed 27 Oct 1903 at Bigbury. He married KETURAH TAYLOR Sep Qtr 1916 in Kingsbridge District but died on HMS Hood 15 Jun 1920 and is buried at Aabenraa Cemetery in Denmark. Keturah died in 1954 aged 66 in Plymouth.

    – –
    Mangt og meget kan findes på internettet. Fx the Battle of Jutland:
    https://www.jutland1916.com
    Med henvisning til Søkrigsmuseet / Sea War Museum Jutland i Thyborøn. Med tilhørende Mindepark: http://jutlandbattlememorial.com

  2. Jeg har fået kontakt med en engelsk (britisk) slægtsforsker, Chris B.
    Ud fra en bemærkning fra ham er jeg blevet mere overbevist om, at der for billedteksterne for billederne af optoget gennem Aabenraa er sket sammenblanding og misforståelser.

    Billederne på arkiv.dk og i artiklen i Sønderjysk Månedsskrift viser ikke et begravelsesoptog. De britiske skibe kom til en fremmed havn, Aabenraa, med 2 døde besætningsmedlemmer i hver sin kiste. Disse 2 kister er givetvis bragt fra havnen til kirke og kirkegård på en mere beskeden måde. Med et følge af passende størrelse, med de nærmeste venner til de afdøde, som jo kom fra hver sit skib, Hood og Tiger.

    I øvrigt har Flensborg Avis den 2. juli også kommenteret udgivelsen af det seneste Sønderjysk Månedsskrift. Med et billede med teksten: “Begravelse til lands. Mens HMS Hood i 1920 lå i Aabenraa, blev en sømand fra krigsskibet begravet i byen. Det foregik med et stort ligtog med musik. HMS Hood var dengang verdens største krigsskib. Foto: (Museum Sønderjylland)”

    Flådebesøget var en del af et et goodwill besøg i de skandinaviske lande. Naturligvis viste man flaget ved et stort optog gennem byen, med fuld musik. Det har bare ikke noget med begravelsen at gøre.

    Argumenterne er: Almindelig logik om god opførsel. Billederne viser ikke kisterne. Manglende oplysninger i avisernes omtale af besøget.

    Chris B. formulerer det på denne måde: “Despite what the newspaper [Flensborg Avis] says I doubt that the procession marks the funeral. I think it would have been normal, when a major warship visits a friendly country, especially at a time of celebration, for the ships band and some of the crew to march through the town and I suspect that is what this is. Undoubtedly, if the two men were buried there would have been some sort of ceremony, but I suspect it would have been a bit more low key.”

    At der på billederne ses mange flag, dannebrogsflag, behøver ikke at hænge sammen med flådebesøget og optoget. Flagene har sikkert været fremme i dagevis i forbindelse med genforeningen, det at Nordslesvig / Sønderjylland var på vej til at blive dansk.

    Juni 1920, og især midt i juni, var en begivenhedsrig periode, og aviserne havde meget andet at skrive om. Flådebesøget fik påfaldende lidt omtale. Hejmdal skrev om besøget. Flensborg Avis havde blot en notits.

    Hvis man vil fastholde, at billederne viser et begravelsesoptog, mener jeg, at det skal underbygges med mere dokumentation.

    I øvrigt skrev Nationaltidende, 17. juni 1920, side 3, om flådebesøget i morgen fredag den 18. i København: “Fra engelsk Side er vi blevet anmodet om at meddele, at dette Flaadebesøg ingen Forbindelse har med det sønderjyske spørgsmaal eller med Besættelsestroppernes Besøg her i København. Kæmpeskibene og deres Ledsagerbaade er sendt hertil for at aflægge Danmark Visit, og for at vise os, hvilke tekniske Resultater Skibsbygningskunsten er naaet til i England.”

    Og avisen København skrev 17. juni 1920 om besøget i morgen: “Flaadebesøget staar ikke i Forbindelse med Sherwood Jægernes Besøg i København, men vil jo desuagtet kaste forøget Glans over Albions Sønners Fest-Visit.”
    (Albion er det ældste kendte navn for øen der udgør Storbritannien. ‘Albions Sønner’ står for briterne / englænderne. Udtrykket synes at have været almindeligt brugt for 100 år siden. I dag er det helt ukendt).

    1. Hej Erik
      Tak for din kommentar og altid grundige research. Det omtalte billede var registreret i vores samlinger som “tyske marinesoldater på optog i Aabenraa”, og det var jo helt åbenlyst forkert. Når jeg bedømte det til at være et begravelsesoptog, skyldes det bl.a., at Dannebrog er sat på halv mast. Jeg kan ikke indsætte billeder i denne kommentar, men jeg vil indsætte billederne nederst i det opslag, der er tale om.
      Det er bestemt muligt, at det ikke er et begravelsesoptog – men der omtales ikke andre optog i Aabenraa i de dage – i hvert fald ikke i Hejmdal.
      mvh
      René

      1. Hej Erik Sommer og René Rasmussen

        For mig virker det ikke overbevisende, når Erik Sommer hævder, at de 3 fotos fra websitet arkiv.dk ikke viser et begravelsesoptog. Det vil jeg prøve at underbygge i det følgende – og er dermed på “René´s hold”.

        Storegade i Aabenraa ligger stort set lige i nord-syd retningen.
        Et nærmere studie af de 3 fotos ud fra de foreliggende tidsmæssige og bymæssige omstændigheder fortæller, at optoget foregår sidst på formiddagen, onsdag den 16. juni 1920 (solen står i syd-sydøst, skyggerne er korte).

        Optoget med de to kister forrest bevæger sig i sydlig retning og fortsætter mod vest ud til Aabenraa Kirkegård, hvor mindehøjtideligheden og begravelsen foregår. I Åbenrå Kirkebog over de to afdøde bemærkes: ” Begraben vom engl. Marinegeistlichen”. Kirkegården ligger ca. 800 m vest for Sct. Nicolai Kirken.

        Senere samme dag, mellem kl. 4 og 7, og næste dag, torsdag den 17. juni 1920, har publikum adgang til de britiske flådefartøjer, jfr. artiklen i Hejmdal tirsdag 15. juni 1920.

        En “befriet” genvunden by med begejstrede indbyggere modtager ikke marinesoldater på goodwill-besøg fra en venligsindet stormagt med “flaget på halv”.
        Eller sagt modsat: Aabenraa og dens befolkning udtrykker sorg over og respekt for de to afdøde og deres kammerater og overordnede ved at flage med Dannebrog på halv stang, ind til begravelsen er overstået.

        Jeg tror, at Royal Navy har ønsket at give Albion´s to sønner en hædersfuld militær begravelse i fuld offentlighed.

        Fra websitet dieselduck.info > historical > Pomp´s and Circumstance, Tradition in Her Majesty´s Navy citeres således følgende: “At the funeral of all officers and men three volleys of musketry are fired over the grave (or over the body when committed to the sea) and the “Last Post” is sounded”.
        Min “tro” understøttes af, at den forreste gruppe marinesoldater er bevæbnet med geværer og ammunition.

        Med venlig hilsen
        Andreas Jacobsen

        1. Hej igen

          Afslutningsvis vil jeg gerne tilføje følgende:

          Havde fotografen (Peter Clausen) vendt 180 grader, havde han med stor sandsynlighed “fanget” den forreste del af optoget med de to kister.
          Hvorfor gjorde han så ikke det?
          Fordi der kunne have været forhindringer i vejen (udragende bygningsdele, flag) eller fordi en god fotograf ikke fotograferer mod solen.
          Måske er han blot kommet et vist antal sekunder for sent med sit udstyr til det valgte optagelsessted.

          Med venlig hilsen
          Andreas Jacobsen

          1. Hej igen

            Erik Sommer anfører i sit indlæg af 12. juli, at billedet fra Storegade i Aabenraa i René Rasmussen´s artikel og tre lignende billeder fra websitet arkiv.dk ikke viser et begravelsesoptog, men et parade-optog i anledning af det britiske flådebesøg. Han fremfører bl. a., at de mange Dannebrogsflag sikkert har været fremme i dagevis i anledning af Genforeningen og at de ikke har noget at gøre med begravelsen af to afdøde britiske matroser.
            Sandt nok, men han overser tilsyneladende helt, at alle flagene med en enkelt undtagelse er på halv stang. Det er et afgørende faktum.

            Endvidere argumenterer han, at begravelsen ville have foregået under mere beskedne forhold ud fra almindelig logik om god opførsel.
            Men dette argument kan betvivles og anfægtes:
            Når man har trukket sig sejrrigt ud af Den Store Krig og er blevet verdens stærkeste sømagt, behøver man ikke at sætte sit lys under en skæppe. (“Rule Britannia! Britannia rules the waves: Britons never, never, never shall be slaves”).
            The Royal Navy har næppe ønsket at afvige fra den hævdvundne traditionsrige begravelsesceremoni for de to afdøde matroser, det ville have været respektløst og æreskrænkende (“disgraceful”).

            Hvis de fire billeder viste et parade-optog, ville mange blandt det menige mandskab have gået med en dårlig smag i munden, når de tænkte på deres to afdøde kammerater. Alle i the Royal Navy kendte deres plads og vidste, hvad man forventede af dem og hvad, der tilkom dem, også når døden indhentede dem.

            Afslutningsvist fremfører Erik Sommer, at flådebesøget fik påfaldende lidt omtale i de danske aviser. Det er vist ikke helt rigtigt: En søgning i historiske aviser på websitet mediestream.dk viser, at flådebesøget blev omtalt i omkring 15 aviser. Besøget i København 18.-20. juni fik dog mere omtale end besøget i Aabenraa 14.-17. juni 1920.

            Tilbage står, at de fire billeder fra Storegade i Aabenraa viser et begravelsesoptog for to afdøde britiske matroser, med mindre der fremskaffes beviser eller overbevisende indicier for, at dette ikke er tilfældet.

            Med venlig hilsen
            Andreas Jacobsen

  3. Hej René Rasmussen og Andreas Jacobsen !

    Mange tak for Jeres gode analyse af billederne.
    Jeg er sådan set blevet overbevist om, at I har ret. Jeg kan dog stadig undre mig lidt, og jeg kan ærgre mig over, at Hejmdal og andre aviser ikke skrev mere om dagens forløb.

    Der må have været en koordinering mellem Royal Navy, byens myndigheder og byens borgere. Måske har den britiske ambassade i København, eller andre britiske repræsentanter, også været involveret. Der kommer jo ikke bare lige et flådebesøg, og man arrangerer ikke bare lige en begravelse. Der er mange ting, der skal forberedes og informeres om. Byens flag kommer ikke på halv helt af sig selv.

    Man kan også forestille sig, at skibsorkestret har holdt koncert i byen. Og mange af besætningsmedlemmerne har vel været i land på orlov. Britiske / engelske aviser har måske skrevet om begivenhederne. Royal Navy var nationens stolthed, og skibet Hood har måske stadig haft nyhedens interesse. Det var i avisernes guldalder.

    I øvrigt er vi i 1920, hvor fotografiapparaternes udvikling var nået så vidt, at det var muligt for private at tage billeder. (I 1914 medbragte nogle af de britiske soldater et kamera for at ‘filme’ den ‘dejlige’ krig).

    Det ville være godt, om de 4 fotos på arkiv.dk kunne komme til rådighed som filer med høj opløsning.

    Jeg har flere bemærkninger og oplysninger, og jeg regner med at kunne følge op med endnu en kommentar. Måske vil der gå 2 – 3 uger, før jeg melde mig igen.

    1. Hej Erik Sommer og René Rasmussen

      Tak, Erik, for dit seneste indlæg. Din betragtninger om koordineringen mellem de involverede myndigheder og de mange forberedelser i forbindelse med flådebesøget og begravelsen er jeg helt enig i. Jeg har haft de samme tanker og søgt på websitet sa.dk og websitet arkiv.dk efter arkivalier fra amtmand Kresten Refslund Thomsen, borgmester Holger Fink og præsten ved Skt. Nicolai kirken, men uden held.

      I mellemtiden har jeg foretaget en fornyet og grundig søgning på websitet mediestream.dk i 35,5 millioner indskannede avissider. Resultat: Det britiske flådebesøg i Danmark blev omtalt i skønsmæssigt 30-40 aviser i løbet af juni 1920.
      Avisen Hejmdal i Aabenraa omtalte flådebesøget ialt 7 gange (1. juni, 14. juni, 15. juni, 16. juni, 17. juni, 22. juni og 26. juni).

      Artiklen i Hejmdal onsdag den 16. juni er særdeles interessant: “To engelske Soldater, der var døde paa Vejen til Aabenraa, jordfæstedes i Formiddags paa Kirkegaarden her. Den ene var Overfyrbøder, den anden Menig. Paa Vejen ud til Kirkegaarden spillede det engelske Orkester Händels Saul og Chopins Sørgemarch. Ved Kirkegaarden modtoges den store Ligskare af 2 engelske Præster, og disse to læste skiftevis hele det lange engelske Begravelsesritual og et af Pauli Breve. Derefter blev en i Anledning af Jordfæstelsen her skrevet Sang afsungen. To engelske Soldater foretog Jordpaakastelsen, og Fadervor fremsagdes i Fællesskab af hele Følget. Efter at Præsterne havde lyst Velsignelsen over Følget og de omkring staaende afgaves der tre Salver over Graven, og Militæret marcherede bort. I Følget saas Byraadets Formand Dr. M. Michelsen, 1. Raadmand H. Callesen og Kaptajn Larsen. Paa Kirkegaarden var opstillet en Afdeling danske Soldater.
      Paa Kirkegaarden havde der samlet sig en ret anselig Menneskemængde.
      I Gaderne, Ligtoget drog igennem, flagedes der paa halv Stang.
      De engelske Krigsskibe bliver liggende paa Fjorden til Fredag. Saa sejler de København og derfra til Kristiania. I København giver Admiral Keyes en Eftermiddagsfest om Bord paa “Hood””.

      Herefter kan det endeligt konstateres, at de 4 fotos fra Storegade i Aabenraa fra websitet arkiv.dk viser et begravelsesoptog, ikke et parade-optog.

      Læren af det ovenstående er altså, at man ved søgning på websitet mediestream.dk nogle gange skal søge bredt og usorteret og gennemse en mængde søgeresultater, mens man andre gange skal søge smalt og raffineret inden for en bestemt tidsperiode og med angivelse af udgivelsessted (Aabenraa).

      I en meningsudveksling som den aktuelle gælder det ikke om at have ret eller at få ret, men om at finde det historisk rette svar på, hvad der er sket, hvad billeder viser osv.

      Den enestående historie om begravelsen af de to engelske matroser i Aabenraa onsdag den 16. juni 1920 kan passende afsluttes med aflytning af “Rule Britannia! Britannia rules the waves—“, og “Trauer March” (Funeral March) fra Händel’s oratorium Saul. Det kan f. eks. ske på websitet youtube.com.

      Med venlig hilsen
      Andreas Jacobsen

  4. Hej Andreas Jacobsen !

    Tusind tak for din kommentar og de meget værdifulde oplysninger. Og tak for din ihærdighed, forstået på en positiv måde.
    Vi har vist begge set en interessant opgave i sagen. Jeg havde fundet tekst i Hejmdal den 15. og 17. juni, og jeg havde tænkt på at se den 16. igennem.
    Hejmdal udkom om eftermiddagen (såvidt mig bekendt), og havde nyheder fra samme dag.

    Min situation er, at jeg er noget handikappet af sygdom, og i torsdags blev jeg opereret ambulant for hudkræft i hovedbunden. Min interesse for ‘StoreKrig’ og mine bidrag med kommentarer er med til at holde mig aktiv. Men mine kræfter er begrænsede.

    Om muligt ville jeg gerne i direkte mailkontakt med dig. Også med henblik på, at du måske kunne kontakte Chris i England om dine oplysninger. Jeg bryder mig ikke om at skrive min mailadresse her på ‘StoreKrig’. Jeg samarbejder med Arne May, og hvis du skriver til ham, vil han kunne oplyse min adresse.

    I øvrigt havde jeg om begravelsen troet, at der havde været en ceremoni i kirken. Men som Hejmdal skriver det, ser det ud til, at man er gået fra havnen gennem byen til kirkegården.

    Der vil stadig kunne følges op på historien. Se således
    https://www.aabenraasogn.dk/page/22181/historiske-gravsteder
    Her hører ‘vores’ historie hjemme, men den mangler.

    Jeg har før søgt og fundet oplysninger i britiske / engelske aviser.
    Adressen er britishnewspaperarchive.co.uk
    (“Proudly presented by Findmypast in partnership with the British Library”).
    British Library = the national library of the United Kingdom.
    https://www.bl.uk/collection-guides/british-newspaper-archive står:
    “The site will continue to grow as thousands of newly-scanned pages are uploaded daily.”

    (Jeg brugte webstedet i forbindelse med
    https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-paa-soldaterkirkegaarde/#comment-26364
    Hvor videre research førte til
    https://wrecksite.eu/wreck.aspx?170027
    med min kommentar af 19/10/2019).

    Western Morning News – Friday 18 June 1920:
    https://britishnewspaperarchive.co.uk/viewer/bl/0000329/19200618/091/0005
    STOKER’S DEATH.
    The death occurred last (? = utydelig) Sunday, as the result of an accident on board H.M.S. Tiger, of 1st Class Sto. Sidney A. Soper. He was a son of Mrs. E. Soper, of Arnold’s Point, Laira (? = ikke tydelig) and was only 24 years of age. He was recently transferred from the Gloucester to the Tiger. It was whilst cruising off Denmark that the fatal accident occurred, and the funeral took place at Apenrade.
    (Stoker = fyrbøder).
    (HMS Gloucester was a Town-class light cruiser. The ship was placed in reserve in 1919).

    Western Evening Herald – Friday 18 June 1920:
    https://britishnewspaperarchive.co.uk/viewer/bl/0002825/19200618/043/0002
    SOPER — June 13, 1920, killed by accident on H.M.S. Tiger, Sydney A. aged 24. dearly-beloved son of Mrs. E. Soper, 4a. Arnold’s. Point. Laira. Interred at Apenrade, Denmark.
    Sadly missed by all.
    (Interred = begravet).
    (Der er nogen forvirring om fornavnet Sidney. Det kan også skrives Sydney med y i stedet for i).

    Portsmouth Evening News – Wednesday 16 June 1920:

    Admiralty Daily List
    The movements of ships include the following:
    Apenrade, June 14th. – Hood, Tiger, Spenser, Valentine, Vectis, Windsor, Vega, Violent, Walpole, Westminster and Winchelsea arrived.
    (Altså 9 destroyere. Disse kan nok alle findes i den engelsksprogede Wikipedia, således:
    https://en.wikipedia.org/wiki/HMS_Winchelsea_(D46) ).

    Squadron at Copenhagen
    The battle-cruisers Hood and Tiger, together with a flotilla of destroyers, are due to arrive to-morrow off Copenhagen. Their stay there will be of about a week’s duration. The squadron may visit Christiania before returning to Scapa early in July.
    (“Scapa / Scapa Flow er et beskyttet farvand næsten totalt omsluttet af øer i Orkney-øgruppen nord for Skotland”: First World War: Base for the British Grand Fleet).

    Tekstgenkendelsen på The British Newspaper Archive på britishnewspaperarchive.co.uk er desværre meget dårlig, og derfor er søgning usikker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *