Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Foreningsfaner fra Foreningen af sønderjyske Krigsbeskadigede og Faldnes Efterladte

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af genstande, der relaterer sig til Første Verdenskrig. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

Denne gang er det krigens ofre, der står i centrum. Det er nemlig foreningsfanen fra Foreningen af sønderjyske Krigsbeskadigede og Faldnes Efterladte (FSKFE) – eller rettere: Foreningsfanerne, for vi har mange! Foreningen havde nemlig talrige afdelinger over hele Sønderjylland.

Allerede i 1917 havde sønderjyske ofre for krigen organiseret sig under den tyske organisation Reichsbund der Kriegsbeschädigten, Kriegsteilnehmer und Kriegshinterbliebene.

Efter Genforeningen i 1920 stiftede man en ny forening nord for de nye grænse: Foreningen af sønderjyske Krigsbeskadigede og Faldnes Efterladte.

Det stiftende møde fandt sted i Tinglev den 28. august 1920. I 1921 havde foreningen allerede 21 lokalafdelinger. Dette tal voksede til 37 afdelinger i 1930 og hele 44 i 1940.

Medlemstallet kender vi desværre først for året 1936. Da var der 1.922 medlemmer. I 1950 var medlemstallet 2.362, i 1970 704 og i 1981 ca. 200.

FSKFE’s fane for Sønderborg Amtsorganisation
FSKFE’s fane for Sønderborg Amtsorganisation – bagsiden

I vore registreringer er der desværre kun få af fanerne, der overhovedet er fotograferet – og de ganske få, der er fotograferet, er kun i sort/hvid.

FSKFE’s fane for Burkal og Bylderup. Vi har desværre ikke et nyere genstandsfoto. Det må vi sørge for at få taget, næste gang fanen rulles ud.
FSKFE’s fane for Burkal og Bylderup – bagsiden. Vi har desværre ikke et nyere genstandsfoto. Det må vi have taget, næste gang fanen rulles ud.

I Museum Sønderjyllands samlinger har vi ikke færre end 22 faner fra de forskellige afdelinger (for enkelte afdelinger flere faner), nemlig:

Bolderslev
Broager
Burkal og Bylderup
Egen
Egen
Egernsund
Gram
Gråsten
Kegnæs
Ketting
Lysabild
Rinkenæs
Rødding
Svendstrup
Sønderborg Amt
Sønderborg Amt (bordfane)
Sønderborg
Sønderborg
Tandslet
Ullerup
Vester Sottrup
Vojens

Foruden også:

Broderi med reversnåle
Reversnåle
Manchetknapper

Der er flest faner fra Als og Sundeved. Det skyldes, at det traditionelt navnlig har været museet på Sønderborg Slot, der har haft fokus på at indsamle genstande med tilknytning til Første Verdenskrig.

Foreningens hovedformål var “at varetage og fremskynde krigsbeskadigedes og faldnes efterladtes sociale og økonomiske forhold.”

Det betød konkret, at foreningen bl.a. søgte indflydelse på behandlingen af invalide- og efterladtesager og på lovgivningen på området. Desuden havde foreningen til formål at virke “for fredssagens fremme.”

Foreningens hovedorgan var tidsskriftet Krigs-Invaliden. Det kan downloades her: https://www.kb.dk/e-mat/ww1/130019387039.pdf , men vær opmærksom på, at det fylder en del og er meget tungt at downloade!

Foreningen var i øvrigt upolitisk og den forholdt sig nationalt neutral. Foreningens mangeårige formand Friedrich Andresen fra Tønder tilhørte det tyske mindretal.

I 1981 nedlagde foreningen sig selv. Samtidig blev udgivelsen af Krigs-Invaliden indstillet.

Her ligger et meget spændende forskningsemne – eller måske også et emne til et historiespeciale!

2 tanker om “Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Foreningsfaner fra Foreningen af sønderjyske Krigsbeskadigede og Faldnes Efterladte”

  1. René, jeg forstår din slutbemærkning sådan, at emnet krigsbeskadigede er underbelyst og trænger til mere forskning.
    Hvilket også er min vurdering.

    2. november 2020 skrev jeg en kommentar på siden
    https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-r/ruth-christian-reinhold-1883-1918
    Jeg skrev bl.a.:

    “Her på ‘StoreKrig’ findes ca. 11.000 personsider. Ca. halvdelen er om soldater dræbt i krigen. For den anden halvdel er det min fornemmelse, at krigsinvalider er underrepræsenterede.

    Der findes litteratur om behandlingen af / forholdene for krigsinvalider, bl.a. i forbindelse med Invalidenævnet i Sønderborg og Krigsinvalideskolen (hvorfra et elevbillede 1921 oplyser 90 navne).
    Og bladet Krigs-Invaliden er en kilde.

    Men jeg kender ikke til, om der også findes en større redegørelse om emnet. Fx med gennemgang af levnedsløb for et antal invalider. Og fx med oplysninger om, hvordan det tyske rige sørgede for behandling og efterbehandling af skadede soldater. Blinde soldater fik træning og uddannelse, så de kunne klare sig med det handikap, og soldater med mistede lemmer fik proteser. Fx på chirurgisch-orthopädisches Lazarett i Ettlingen i Baden.

    At blive krigsinvalid kunne være en krank skæbne. Det var ikke for ingenting, at bladet Krigs-Invaliden, udgivet af Foreningen for sønderjyske Krigsbeskadigede og faldnes Efterladte, på forsiden, i bladets hoved, angiver: Aldrig mere Krig.”

    – – –
    Gruppen af krigsbeskadigede kan måske opdeles i 3: Fysik beskadigede, psykisk beskadigede, sygdoms beskadigede. Der er en overlapning, en soldat kan have skader i 2 kategorier, eller i alle 3.
    Med sygdoms beskadigede tænker jeg fx på soldater, der fik smitsomme sygdomme. Men det kan også være soldater / krigsdeltagere som fik fysiske sygdomme udløst af den psykiske belastning. Jeg kan nævne lægen Ivard Mikkelsen Varby fra Bredebro. Han fik en mavesygdom og blev uarbejdsdygtig. Jeg synes ikke, at det er så mærkeligt, at flere års indsats på et feltlazaret kan give ondt i maven.

    Filen med bladet Krigs-Invaliden er meget stor og uhåndterlig. Den ‘sædvanlige’ pdf-læser Acrobat Reader er ikke god til store filer, synes jeg. Pdf-filer kan også læses i browseren. Jeg foreslår at bruge programmet Foxit.

    1. Hej Erik
      Du har ret. Der ligger i det hele taget en rig arbejdsmark for forskning i de sønderjyske materiale om Første Verdenskrig. Vi har et kæmpemæssigt materiale af upublicerede kilder i arkivet, og der er udgivet masser af krigsdagbøger og -erindringer, brevvekslinger osv.. De mange udgivelser er jo værdifulde kilder og indblik i en enkelt soldats, families eller egns skæbne, men egentlig faghistorisk forskning på materialet er det desværre tyndt med. Det skyldes, at forskning tager tid – og tid skal finansieres. Anton Marckmanns bog om krigsinvalider er et pionerarbejde, men ellers er der ikke mange, der har arbejdet med det emne. Det er jo ellers oplagt, når man tænker på, hvilken udfordring for den danske stat det var, at der pludselig var mange tusind krigsinvalider, den måtte forholde sig til.
      mvh
      René

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *