Dybbøl-Posten: Freden er traadt i Kraft!

Ekstrablad til “Dybbøl-Posten”.
Telegrammer til “Dybbøl-Posten).
Sønderborg, Søndag den 11. januar 1920.

Freden er traadt i Kraft!

Berlin, Lørdag Aften. I Eftermiddags Klokken 4 har Ministerialdirektør von Simson og Friherre von Lersner i det franske Udenrigsministerium under Overværelse af det øverste Raad underskrevet Protokollen af 1. November. Derefter overrakte Clemenceau den skriftlige Stadfæstelse om Nedsættelsen af Skadeserstatningen for Ødelæggelserne i Scarpa Flow.
Freden er dermed traadt i Kraft.
Clemenceau erklærede, at befalingen til at hjemsende de tyske Krigsfanger vil blive underskrevet inden Aften.

Paris, Søndag. “Agence Havas” meddeler: Undertegnelsen af Protokollen foregik i Udenrigsminister Pichons Kabinet. Efter at Clemenceau havde erklæret at den Protokol, der blev forelagt dem til Underskrift, var overensstemmende med den, der blev overrakt dem Kl. 2,15, opfordrende han de tyske Repræsentanter til at under-
skrive. Derefter underskrev Simson og Lersner.
Derpaa overrakte Clemenceau dem det Brev, i hvilket de Allierede forpligter sig til at nedsætte deres Krav paa Havnemateriel, dersom dette virkelig skader Tysklands vitale og økonomiske Interesser.
De tyske Befuldmægtigede førtes nu ind i Ursalen. Kl. 4,05 tog Clemenceau Plads i Præsidentstolen, hvorefter Underskrivelsen af Ratifikationerne fandt Sted. Efter at Tyskerne havde undertegnet, underskrev Lloyd George, Clemenceau, Nitti, Matsui (Japan) og de andre Landes Befuldmægtigede i alfabetisk Orden. Clemenceau erklærede derefter, at Freden var undertegnet og fra dette Øjeblik traadt i Kraft, og at den skulde udføres i alle sine Enkeltheder. Da Mødet hævedes, var Klokken nøjagtig 4,15.
Tyskerne tog først bort, derefter Repræsentanterne for de Allierede med Undtagelse af Clemenceau, Lloyd George og Nitti, der afholdt et Møde for lukkede Døre.

Under Ceremonien havde nogle hundrede Nysgerrige samlet sig uden for Bygningen. Da Clemenceau passerede forbi de tyske Delegerede ved Undertegnelsen af Dokumentet sagde han til den, at der endnu samme Aften ville blive givet Ordre til at paabegynde Hjemsendelsen af de tyske Krigsfanger.
Samtidigt med at dette Dokument undertegnedes, underskrev Repræsentanterne for de store allierede Magter og for Polen Dokumentet om Udveksling af Traktaten vedrørende Behandlingen af de nationale Mindretal.

København, Søndag. Den engelske Flaade ventes i Dag til København.

Ekstrablad til Dybbøl-Posten den 11. januar 1920: Freden er traadt i kraft.
Original findes på Sønderborg Slot.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *