Johs. Jessen, Korup, gjorde krigstjeneste ved 1. Batl. 262, der i foråret 1917 lå på Vestfronten.
Vi havde afløst hinanden kompagnierne imellem en 14 dages tid så rykkede vi endnu mere nord på og vi kom til at ligge ved en by, der hed Aubers, selve byen lå på et lavt højdedrag, hvorfra det gik ned i de lave enge.
Der var langt til fjenden her mindet 1 km, men midt ude i ingenmandsland lå en ensom bondegård og ud til den havde andre tropper før os gravet en løbegrav, her var kun ca. 1 m til grundvandet, så blev der lavet lange trækasser ca. ½ m høje uden bund og låg kun for at holde på den opgravede jord og nede på grundvandsspejlet blev der lagt riste på nedrammede pæle.
Gården var rømmet, og der lå stadig en “feltpost” det var mest efterretningsfolk “blinkere” som vi kaldte dem, de skulle formidle ordrer og befalinger, når telefonen var skudt i stykker, det var der ingen fare for her, men alligevel var der ingen af patruljeførerne, der ville have de skarpe lysglimt kastet ud i verdensrummet, de ville have ro og fred, de par dage de var herude, og det ville vi også nok.