Berlin Friedhof Pankow XII (Bucher Friedhof)

Senest opdateret 26. november 2025

Kirkegården blev oprettet i 1908 som en civil hospitalskirkegård for patienter fra en række store hospitaler i Buch, der dengang udgjorde et af Europas moderne hospitalsområder. Under 1. verdenskrig fungerede hospitalerne desuden som lazaretter, bl.a. fordi Berlin-Buch lå ved hovedbaneforbindelsen fra østfronten og havde gode faciliteter. Mange sårede fra østfronten blev sendt hertil. Under 1. verdenskrig blev 183 soldater, der var døde på lazaretterne begravet på denne kirkegård.

Kirkegårdens samlede areal udgør 14,3 hektar. Den fremstår som et park-/ skovkirkegårdsagtigt anlæg med en hovedakse og omkring denne rektangulære gravområder. For enden af hovedaksen er der et stort kors. Et oprindeligt kapel blev stærkt beskadiget under 2. verdenskrig og brændte i 1949. Et nyt kapel er fra 1954.

Gravene fra 1.verdenskrig ligger langs den vej, der fører op til det store trækors. På begge sider af denne er der enkeltgrave med gravsten nedlagt i en græsplæne. Gravene er ikke nummererede, men de var i august 2025 velholdte og letlæselige.

Fra 2. verdenskrig og den nationalsocialistiske periode er der nær indgangen til kirkegården oprettet et særligt ”Ehrenhain”/mindeområde, hvor 1.579 døde er begravet. Det drejer sig bl.a. om militærpersoner, tvangsarbejdere og ofre for bombardementer. Her hviler såvel tyskere som ofre af anden nationalitet.

Adresse: Schwanebecker Chaussee 50, 13125 Berlin-Pankow – ca. 20 km nordøst for Berlins centrum.

Læs mere om gravpladsen på Volksbund. (Eksternt link, november 2025).

På kirkegården ligger følgende 2 sønderjyder:

Gå tilbage til oversigten om fotograferede gravsteder.

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918