Hans Schmidt fra Østerlindet har berettet om forholdene i landbruget i overgangstiden 1918-1920. Vi bringer hans beretning i uddrag. Dette er sjette del.

En Mand, der havde afhændet sin Gaard for Krigen og nu var Rentier, laante i Overgangstiden Kroner og omsatte dem til billige Mark, ikke fordi han havde nogen Marks forpligtelse at indfri, men fordi han troede, at Danmark vilde regne alle Mark om til pari uanset Oprindelsen – og da den paagaldende Rentier var en meget smart Forretningsmand, øjnede han her en Fidus. Det glippede imidlertid, eftersom Danmark kun omregnede de Mark, der var tilstede allerede i 1914.

Valutaordningen fik den Form, at ældre Folk kunde vælge imellem en kontant udbetalt Ersstatning een Gang for alle, eller en aarlig Rente saa lange de levede. Det var meget indviklede Regler, det gik efter, især naar de vedkommende ogsaa havde Grundejendom.

Resultatet af Udregningen for den her omtalte Mand fik jeg i Embeds Medfør tilsendt, og det var helt tovligt! Jeg skulde spørge Manden, hvad han helst vilde have: 960 Kr. een Gang for alle, eller 1023 Kr. hvert Aar saa længe han levede!

Jeg sendte øjeblikkelig Papirerne tilbage og skrev, at der maatte jo foreligge en Fejltagelse, men fik dem igen med det Svar, at omend det saa besynderligt ud, var det dog rigtigt.

Saa var Manden naturligvis ikke i Tvivl, men valgte Rentereguleringen.

Nu fik en Enkemand og Enke kun omregnet 2/3 i Forhold til gifte Folk; den Mand, jeg her beretter om, var Enkemand, og i den nævnte Bestemmelse saa han straks en Fidus: da han havde faaet sin Renteregulering, giftede han sig med en Enke, som havde faaet Kapitalregulering. To Gange 2/3 er 4/3 — og det gav saaledes en god Ordning for dem!

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935.