6. juli 1919. Haderslev kaserne som cikoriefabrik? Stop af salg af tysk statsejendom i Nordslesvig

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bringer i dag og de følgende dage udtog af hans erindringer. Dette er trettende del.

Paa tysk Side arbejdedes maalbevidst og energisk for at bevare og redde for tyske Interesser, hvad der kunde frelses direkte eller ad Omveje. I Juni Maaned forlod det saaledes, at der var skabt tyske Institutioner, som gjorde sig Umage for at sikre sig Statsejendomme som Navigationsskolen i Aabenraa, Latinskolen i Haderslev og Marinestationen i Sønderborg.

Som daværende Medlem af Haderslev Byraad husker jeg, at der i denne Forbindelse var Tale om tysk Tilegnelse af Haderslev Kaserne. Der blev underhaanden sagt, at den passende kunde omdannes til – en Cikoriefabrik.

Da Det øverste Raad i Paris imidlertid i Slutningen af Juni oplyste, at ethvert Salg af offentlig Ejendom

efter den 11. November 1918 i det slesvigske Afstemningsomraade vilde blive betragtet som ugyldigt, sloges der i hvert Fald foreløbig Bom for yderligere Foretagsomhed i den Henseende.

(fortsættes …)

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *