8. marts 1918 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

Poul Arthur Schmutzler fra Vedsted er falden den 8. februar, 31 aar gl.; han efterlader hustru og 2 smaa børn.

Søren H. Nielsen i Vester-Aabølling har modtaget budskab om, at hans eneste søn Christian er falden i Flandern den 21. februar, 26 aar gl.

Saarede

Løjtnant Peter Larsen, søn af parcellist Johan Larsen i Barsmark ved Løjtkirkeby, er ved Vestfronten for nogle dage siden bleven haardt saaret. I forfjor mistede Johan Larsen sin ældste søn i krigen.

Savnede

Ifølge tabslisten er Peter Hansen fra Øster-Løgum savnet.

Maskinistmaterne Robert Hansen fra Brunde og Jes Jørgensen fra Nørre-Ønlev er savnede.

I fangenskab

I tabslisten meddeles, at Marius Petersen fra Gaansager er bleven udvekslet og nu befinder sig i Altona, og at Hansen Brink fra Ustrup, Hans Burmeister fra Nordborg, Palmer Krog fra Brøns, Mathias Rasmussen fra Tirslund, Marius Ravn fra Bjerndrup og Peter Simonsen fra Flovt er i fangenskab. 

Laurids Hansen fra Kobberholm, som 1915 sejlede til Østafrika paa en blokadebryder, er nu i engelsk fangenskab i Ryassaland! hans hustru, der bor i Vester-Sottrup, har modtaget efterretningen fra Røde Kors i Kiel. Foruden Laurids Hansen var der to mere fra egnen dér, som hørte til skibets besætning; men fra dem foreligger der ingen efterretninger.

Niels Christiansen fra Aabenraa og matros Peter Jørgensen fra Skovby i Haderslev kreds er i engelsk fangenskab.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *