Carl Theodor Thode gjorde krigstjeneste på både øst og vestfront. Efter et kort ophold ved Somme i august 1916 blev han sendt til østfronten.

Jeg var blevet tildelt 4. Schlesiske Infanteriregiment 157, 7. komp. Nu gik turen tilbage og videre til Skovkarpaterne.

Vi rejste med tog i flere dage. Der var mange af de kammerater, der havde været længe ved vestfronten, som var glade for at komme bort. De havde sikkert også prøvet meget der.

De mente alle, at det var bedre at være ved østfronten. I almindelighed var det også sandt.

På vejen ned til Karpaterne holdt vores tog lige ved siden at et andet tog med flygtninge, som bad os om mad. Da vi fik forplejning på stationerne, havde vi ikke noget. Jeg havde dog en pose kiks og en dåse kød. Dette måtte vi kun benytte i særtilfælde, og det var strafbart at bruge deraf i utide. Jeg gav dem dog kiksene.

Da vi nåede endestationen i Karpaterne, skulle vi med det samme
møde til appel og efterses, om alt var iorden. Jeg manglede da min pose med kiks, og fik derfor tilkendt en halv times  eftereksercits. Det var min første straf.

Det blev dog ikke til noget med eksercitsen, da vi fik besked om, at vi med det samme skulle til fronten.

Vores foresatte ville trøste os med, at det var et roligt frontafsnit, men desværre viste det sig at være det modsatte.

Thode, Carl Theodor: krigserindringer, nedskrevet 1974 (pdf)

Thodes erindringer danner grundlag for Jakob Brodersens roman “Thode”, der udkom i 2016.