Den 21. juni 1916

Kære forældre!
Nu er der alligevel slået en dag over med mit skriveri; men det kommer af, at vi er kommet tilbage i ro igen en uges tid.

Mange tak for brevet af den 15. Det er jo kedeligt med vor søster Johanne, men hun har nu også selv en lille smule skyld, for hun burde jo ikke tage ud til folk, som hun slet ikke kendte. Nå, det er da godt, at hun er sluppet så lempeligt fra det. Hun kan jo nu ligge ret mageligt og læse ude i haven. Så skulde hun tage og give sig i lag med nyttige arbejder, som f.eks. at læse i min store illustrerede litteraturhistorie. Og forhåbentlig får jeg nu også ret ofte brev fra hende.

I dag har vi så den længste dag om året, og den bliver endda i år forkortet en hel time. Når I skriver herop, må I være meget forsigtige i jer udtryksmåde, for der er streng censur. I grunden må jeg jo ikke engang skrive dansk hjem, men hvad skal jeg gøre, når I ikke forstår tysk? Det er da forfærdeligt, som russerne går på nede i Bukowina; jeg læste i går om 150.000 fangne østrigere, mon det også passer?

Mange hilsner til jer alle
fra eders hengivne søn Kresten

NB. Johanne skal have mange tak for brevet; jeg skriver en af dagene.

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.