Askov, Hans Christensen Sørensen (1882-1914)

Senest ændret den 26. februar 2019 19:50

Persondata
Født: 24/10-1882, Ørderup, Toftlund Sogn
Død: 24/09-1914, Noyon, Frankrig
Uddannelse:
Erhverv: Landmand
Bopæl: Ørderup, Toftlund
Hustru:  Gift 1909 med Anna Christina Jensen, som 1922 var bosat i Toftlund Sogn, senere i Hellebæk
Børn (før krigsafslutningen):   Efterlod sig 3 børn, født 1909-1915

Militære løbebane før krigen

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: ?
Udtrådt:  Faldet. Døde af kvæstelser pådrager 21/09-1914 ved Tracy-le-Val
Enhed(er):  Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 86, 1. Kompagnie
Rang:  Wehrmann
Såret:
Udmærkelser: –

Andet:   Hans Christian Askov blev født i Ørderup. Hans forældre, Hansine og Christian Sørensen Askov, ejede fra 1883 gården Bevtoftvej 7. Hans Christian Askov overtog forældrenes ejendom i 1909. Samme år giftede han sig med Anne Kirstine (f. Jensen). Forældrene købte i stedet den mindre ejendom nogle hundrede meter sydligere på Bevtoftvej 14.

Hans Christian Askovs mor Hansine  døde, og faderen giftede sig igen med Ingeborg Thomsen Gaarde (f. Kjær). Hun var enke efter dødegarver og forpagter Jeppe Lund Gaarde i Højrup. Med sig i ægteskabet havde hun to sønner Jens Skjoldager Gaarde (se denne) og Thomas Jepsen Gaarde (se denne). Endvidere var der 3 døtre.

Hans Christian Askov måtte med i krigen. Han kom til Vestfronten og blev såret ved Noyon i Frankrig. Han døde på lazaret.
Den 10.oktober 1914 blev der afholdt en sørgegudstjeneste i Toftlund kirke.

Modersmaalet bringer den 3. september 1915 en notits med denne ordlyd:
”Længe efter. I gaar modtog Enken Askov i Ørderup sin Mands Ejendele tilbage; han faldt i September forrige Aar i Frankrig.”

Hans Christian Askov efterlod sig sin enke og to små børn. Anne Kirstine Askov solgte gården i 1918 og flyttede til Toftlund.

Kilder
Dødsbiregisteret, Toftlund LAA
Kirkebog, døde, Toftlund
Efterladtesager, Invalidenævnet, LAA. Sag E-00511
Mindesten, Toftlund Kirke
Marselisborg Monumentet, Aarhus

Publikationer
Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918
Hjemmeside: www.toftlund-lha.dk

Fotos
Foto af mindesten, Sønderborg Slot

Mindetavle, Toftlund Kirke
Mindetavle, Toftlund Kirke

Indlæg 15. april 1916 i Ribe Stiftstidende:
Jørgen Godt fra Dyndved og Hans Askov fra Ørderup Mark er faldet.

En tanke om “Askov, Hans Christensen Sørensen (1882-1914)”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918