Gaarde, Jens Skjoldager (1894-1915)

Persondata
Født: 15/08-1894, Højrup, Højrup Sogn
Død: 06/06-1915, Moulin-sous-Touvent, Frankrig
Uddannelse: –
Erhverv: Landmann
Bopæl: Hølleskov, Toftlund Sogn
Hustru: Ugift
Børn (før krigsafslutningen): –

Militære løbebane før krigen

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: ?
Udtrådt: Faldet. Død af kvæstelser
Enhed(er): Infanterie-Regiment Nr. 86, 10. Kompagnie
Rang: Füsilier
Såret: –
Udmærkelser: –
Andet:

Jens Gaarde kom til Hølleskov fra Højrup. Hans far var død, og moderen Ingeborg Thomsen Gaarde giftede sig igen med Christian Askov. Dennes søn Hans Christian Sørensen Askov boede på en naboejendom. Både Hans Chr. Askov, Jens Gaarde og broderen Thomas Gaarde blev indkaldt.

Jens Gaarde kom til Vestfronten. Han blev dødelig såret i kampene ved Moulin, og døde under den efterfølgende behandling i felten. Først i januar 1916 blev dødsfaldet officielt meddelt.

Kilder
Dødsbiregisteret, Toftlund, LAA
Mindetavle, Toftlund Kirke
Marselisborg Monumentet, Aarhus

Publikationer
Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918
Hjemmeside: www.toftlund-lha.dk

Fotos
Foto af mindetavle, Sønderborg Slot

Mindetavle, Toftlund Kirke
Mindetavle, Toftlund Kirke. Jens Gaarde står i venstre spalte

Indlæg 20. juli 1915 i Flensborg Avis:
Savnede
Jes Martin Jensen af Gotterup, Jens Skoldager Gaarde I af Højrup 2, Alvin Kleemann af Toftlund, Marius Lind II af Højrup 2, Johannes Togesen af Gaansager og Anders Bruun af Arrild er alle savnede. De stod ved 86. Regiment.

Indlæg 28. januar i Ribe Stiftstidende:
Jens Skjoldager Gaarde fra Hølleskov ved Toftlund er falden ved Moulin den 6. juni i fjor, 21 år gl. En broder til ham er allerede falden tidligere.

Indlæg 17. februar 1916 i Ribe Stiftstidende:
De faldne nordslesvigere
Siden sidste meddelelse den 21. januar (efter ”Nationaltidende”) har der kunnet optegnes 36 nordslesvigere, som enten er faldne eller døde i felten af sygdom. De sidstes tal er i denne vintertid forholdsvis stort, denne gang 6. De dødes navne er:  
Jens Skjoldager Gaarde fra Holleskov i Toftlund (faldt 6. juni ved Moulin, dødsannoncen fra 26. januar ender: Det er den anden søn, der er falden. Gid vi alle må samles med dem hisset),
(se de øvrige i indlægget)

Modersmålet 25/01-1916

En tanke om “Gaarde, Jens Skjoldager (1894-1915)”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918