8. juni 1915 – Flensborg Avis: “… beklagelige Udskejelser”

En Anholdelse.
I „Tondernsche Zeitung” skrives Lørdag: „En dansksindet ung Mand Fr. fra Haderslev har her (i Tønder) gjort sig skyldig i beklagelige Udskejelser. Han besad det sørgelige Mod i et offentligt Lokale at øve Kritik over den tyske Krigsførelse paa en højst dadelværdig Maade og at give sin Begejstring
for Danmark og England til Kende paa en udfordrende Maade. Følgen af denne Adfærd var først, at hans Uforskammethed bragtes ham grundigt til Bevidsthed af tyske Marinehænder. I Gaar Formiddags er han saa bleven anholdt; vi tager næppe fejl, naar vi formoder, at der endnu venter ham en streng Dom. Fr., der er Kommis i en herværende Forretning, er kun 19 Aar gammel.”

De yngste Landstormsmænd.
For Flensborgs Vedkommende skulde Aargangen 1896 melde sig i Dag, Aargangen 1897 flal mede iMorgen og Aargangen 1898 (af denne Aargang kun de unge, som er fødte før den 1. Juni) i Overmorgen. Anmeldelsen maa ske personlig i Tiden fra Klokken 9 til 12 Formiddag og Klokken 3 til 5 Eftermiddag i Raadhuset, Værelse Nr. 102 nede i Gaarden til højre). I Kundgørelsen mindes der om, at alle Personer fra 17 til 39 Aar hører til Landstormens første Opbud, for faa vidt der ikke er taget anden Bestemmelse om deres Militærforhold. Ogsaa de unge Mennesker, der har meldt sig som frivillige, men endnu ikke er indstillede, skal melde sig til Landstormsrullen.

Lemlæstelse.
En Rekrut A. Storm har i Gaar Morges, for at slippe for Krigstjenesten, hugget to Fingre af sin højre Haand.

Efterlyste.
4. Landstorms – Infanteribataillon i Flensborg efterlyser Byggeentreprenør Hans I. Enemark, født den 5. Juli 1873 i Vinum, sidst i Neustadt i Holsten, for utilladelig Bortfjernelse fra Troppeafdelingen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *