Rigsdagspartiernes sønderjydske Udvalg.
Forhandlinger
Udvalgets Møde 12. Maj 1920 lededes af Landstingsmand Herman Trier, der meddelte, at Klaus Bemtsen, J. C. Christensen, Rasmus Hansen-Staunsbjerg, N. Neergaard og Gunnar Fog-Petersen var udtraadt af Udvalget. I Stedet var Folketingsmændene Jensen-Sønderup, Kirk, Søgaard, Vanggard og Niels Petersen indtraadt.
Statsminister Neergaard omtalte, at der allerede inden det nuværende Ministeriums Tiltræden var truffet Beslutning om Kronemøntens Indførelse i 1. Zone, inden Suverænetetens Overgang og inden Toldgrænsens Flytning.
Regeringen havde fortsat dette Arbejde, og Ministeren gjorde Udvalget bekendt med følgende fra den internationale Kommissions Generalsekretær Mr. Bruce til Udenrigsministeren sendte Skrivelse, dat. 9. Maj:
Skrivelsen, der forelaa paa,Engelsk, blev af Ministeren gengivet i dansk Oversættelse:
Hr. Minister.
Jeg har den Ære at underrette Deres Excellence om, at den internat. Komm. i Slesvig har anmodet mig om at henvende mig til Dem i Spørgsmaalet om Indførelse af dansk Kronemønt i 1. Zone.
Som det uden Tvivl er Deres Excellence bekendt, er den finansielle Situation i 1. Zone i den lange Periode, der ligger mellem Underskrivelsen af Versailles-Traktaten og Plebiscitets Foretagelse, blevet mere og mere alvorlig.
Da Afslutningen af den internat. Komm.s Virksomhed nærmer sig, er dette Spørgsmaal blevet stadig mere brændende, og Priserne er allerede steget til Kroneniveau over hele 1. Zone.
Dette har foranlediget betydelig Forvirring i Lønspørgsmaalet, idet Lønningerne ikke er steget i samme Forhold som Priserne, og det er endvidere vanskeligt at opretholde det nuværende System med Maksimalpriser, som stadig er fastsat i tysk Mønt. En Generalstrejke har allerede fundet Sted i Sønderborg, og Kommissionen frygter yderligere Strejker i de andre Byer i Nordslesvig.
Den internat. Komm. mener derfor, at dansk Mønt bør indføres saa snart som muligt, og jeg har den Ære at forespørge, hvorvidt den kongelige danske Regering er rede til at bistaa den internat. Komm. og forelægge den en Plan til Gennemførelse af denne Forandring.
Møntforandringen vil efter den internat. Komm.s Mening paa ingen Maade gribe forstyrrende ind i den Overenskomst, der er indgaaet mellem den danske Regering og den internat. Komm. under 29. April.
Ministeren udtalte, at Regeringen her havde faaet den officielle Opfordring, og han forelagde for Udvalget nogle kongelige Anordninger til Gennemførelse af Sagen.
Den socialdemokratiske Rigsdagsgruppe ønskede derefter følgende Forespørgsler besvarede:
1. Hvorledes lyder den internat. Komm.s Indstilling?
2. Er Ministeren bekendt med, at private Personer agter at rejse til Paris for at søge at faa Ændringer i Fredstraktaten indført, og hvorledes stiller Ministeren sig til saadanne Forsøg?
Udenrigsminister H. Scavenius gav først en Redegørelse for Regeringens Bestræbelser for at faa Afgørelsen udsat, til Regeringens Synspunkter kunde blive fremstillet og Muligheden givet en Delegation fra Befolkningen i 2. Zone for at blive hørt. Ganske vist fremgik det af de Oplysninger, man havde modtaget fra Gesandten i Paris, at der ikke var stor Sandsynlighed for, at dette vilde kunne opnaaes.
[I Telegr. af 8. Maj havde Gesandten i Paris meddelt, at Formanden for Ambassadør-Konferencen forgæves havde søgt at faa udsat Mødet. Kommissionens Grænse var af Konferencen vedtaget uden Ændring. Formanden havde forelagt Adresser fra Flensborg og Mellemslesvig samt henstillet at høre den mellemslesvigske Delegation. Men det blev afslaaet at høre saavel Danske som Tyske, idet det ikke tilkom Konferencen at foretage nye Undersøgelser i en Sag, som det var overdraget C. I. S. at udrede. Det erklæredes, at den franske Gesandt i København vilde komme for sent og ligeledes den slesvigske Delegation, og at den sidste ikke vilde blive hørt, samt at Tanken om Internationalisering ikke var gennemførlig.
I et andet Telegr. af s. D. henstillede Gesandten, om ikke den slesv. Deleg, burde søge at faa Foretræde i London. Efter at Gesandten i London var bleven underrettet om Delegationens forestaaende Ankomst, henvendte han sig i Foreign Office, hvor det imidlertid meddeltes ham, at Delegationen ikke vilde kunne hlive modtaget, men hurtigst muligt burde rejse til Paris].
Regeringen havde under 6. Maj givet Gesandten i Paris de fornødne Instruktioner om sin Stilling til Spørgsmaalet. [Se under 6. maj 1920]
Udenrigsmin. meddelte Udvalget, at Prof. Vinding Kruse som Regeringens Delegerede var afrejst til Paris for at bistaa den mellemslesvigske Delegation.
Statsministeren overlod Udvalget et Eksemplar af CIS.’s Indstilling til Ambassadør-Konferencen og udtalte derefter paa et Spørgsmaal fra socialdemokratisk Side:
Statsministeren: Ved en Internationalisering forstaar jeg en Ordning, hvorved 2. Zone, antagelig midlertidig, for et vist Antal Aar, bliver stillet under Styrelse af Folkenes Forbund, og at der efter Udløbet af dette Aaremaal foretages en ny Afstemning.
Note:
Inden Prof. Vinding Kruses Afrejse meddeltes der ham mundtlig Instruktion af Udenrigsministeren.
Ved Skrivelse af 8. Maj underrettedes Gesandterne i Paris og London om Instruktionens Indhold: Vinding Kruse udsendtes som Delegeret for den danske Regering. Hans Opgave bestod i at støtte Delegationen fra 2. Zone i dens Bestræbelser for Opnaaelse af Internationalisering og danne Bindeled imellem Delegationen og Gesandtskabet i Paris. Dette maatte forstaas saaledes, at der lagdes Vægt paa et intimt Samarbejde mellem ham og Gesandten, der som Landets Repræsentant maatte have Ledelsen i sin Haand.
Vinding Kruse var ikke i Lighed med de allerede i Paris værende Sagkyndige attacheret Gesandtskabet i Paris, og han var i Konsekvens deraf bemyndiget til at rejse til London, dersom han maatte anse det for fornødent.
I Anl. af den ovenf. omtalte Henstilling fra Gesandten i Paris, anmodede Udenrigsmin. 10. Maj telegrafisk den danske Gesandt i London om at søge opnaaet en Samtale med Udenrigsministeren for at forklare ham den Betydning, Sagen havde for Danmark. Det maatte anses for ønskeligt, at Delegationen fra 2. Zone paa Gennemrejsen gennem London blev modtaget i Foreign Office, og Gesandten anmodedes om at søge opnaaet, at der blev givet Delegationen Foretræde for rette Vedkommende.
Efter at Prof. Vinding Kruse 12. Maj var ankommet til Paris, havde han sammen med den danske Gesandt en Konference med en af Direktørerne i det franske Udenrigsministerium (Jules Laroche), der havde haft det slesvigske Spørgsmaal til Behandling. Direktøren meddelte dem, at Sagen i Realiteten var afgjort, idet Ambassadør-Konferencen ikke havde kunnet gøre andet end følge den internat. Komm.s Flertal, bestaaende af Sir Charles Marling — der som Formand havde den afgørende Stemme — og Sydow, og ligesom dette Flertal vedtage den Clausen’ske Linie.
Denne Grænseafgørelse laa saaledes fast, og der forefandtes allerede et fuldt udarbejdet Udkast til Traktat til nærmere Ordning af hele og tilføjede, at det sikkert vilde blive vedtaget i næste Møde i Ambassadørraadet, 14. s. M.
M. H. t. Muligheden for en Internationalisering af 2. Zone udtalte han, at denne Tanke, saavidt han vidste, ikke vilde finde stærk Støtte i Frankrig.
Internationalisering faldt udenfor Fredstraktaten, hvis Art. 109 og 110 var klare. Som Forholdene laa, var der intet mere at gøre.
Alligevel gjorde Prof. Vinding Kruse Forsøg paa i alt Fald at faa den endelige Afgørelse udsat noget, og da England vilde faa det afgørende Ord, søgte han Foretræde hos den britiske Repræsentant ved Ambassadør-Konf., Lord Derby, med hvem det ogsaa lykkedes ham 13. Maj (Kristi Himmelfartsdag) at opnaa en Samtale.
Om Hovedindholdet af denne Samtale indberettede den danske Gesandt telegrafisk s. D. og ved Depeche af 17. Maj: Lord Derby erklærede straks overfor Professor Vinding Kruse, at selve Grænsen kunde der ikke rokkes ved; den var allerede fastlagt i Overensstemmelse med Kommissionens Flertalsindstilling, og han h avde allerede modtaget sin Regerings Godkendelse af Kommissionens Grænse, saaledes at dette Spørgsmaal var afgjort.
Derimod syntes Professoren at have vakt Lordens Interesse ved at fremstille, at man kun kunde skaffe det danske Mindretal i 2. Zone en virkelig Beskyttelse ved at unddrage det den tyske Statsstyrelse gennem Oprettelsen af en mellemslesvigsk Fristat. Efter at have gennemlæst den skriftlige Fremstilling af dette Forslag erklærede Lord Derby, at han vilde sende dette Aktstykke til Foreign Office med Kurér og samtidig direkte introducere Professoren hos Lord Curzon.
Straks efter sin Samtale med Lord Derby rejste Vinding Kruse Fredag 14. Maj til London for ogsaa dér at virke for Sagen.
Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, II, 1937.