8. juli 1919 – Ribe Stiftstidende: genforeningsdagen i Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Det nedsatte udvalg, der skal ordne festlighederne paa genforeningsdagen, har affattet og vedtaget følgende program:

1)Genforeningsdagen er den dag da kongen af Danmark tager landet i besiddelse.

2)Flaget hejses kl. 8 om morgenen og tages ned ved solnedgang.

3) Der ringes med kirkeklokkerne kl. 9 – 10 formiddag.

4)Klokken 10 formiddag højmesse.

5)Børnefest om eftermiddagen.

6)Folkefest om aftenen

Indenfor disse rammer overlades det til de lokale komiteer, der ventes dannede overalt, at ordne enkelthederne. Hvor der findes krigergrave, smykkes disse dagen før.

 

Sønderjyderne,  der vil stemme sønden grænsen den store dag, bedes af deres landsmænd dernede om snarest at melde sig til beboerne i det sogn, hvor de er født, for at man kan faa deres navn paa valglisten.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *