Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i nytåret 1916 befandt sig ved Loretto.

Lens den 8. januar 1916

Kære forældre!
Jeg har lavet mig en flugtstol af mit feltsejl, og i den har jeg siddet og læst Sønderjyske soldaterbreve, som jeg fik i aftes. Den glæder mig meget, mange tak for den. De brune kager, jeg fik til hellig tre konger, lige så en pakke med pølse og kiks, som I har afsendt den attende december, de har været noget længe undervejs. Det var dejlige julekort, I har lagt deri, men skovsøen ser rigtignok ikke sådan ud, mor; derimod var de våde vilde veje mere vellykkede.

– Her går alt sin stille gang. Jeg er i snedkerlære hos Lejberg fra Ris-Hjarup; han er en meget sindig og solid mand, så jeg kunde aldrig få mig bedre mester. Sidste aften skød franskmændene stærkt herind. Det varede heller ikke længe, inden de røde luer slog op mod den blå nattehimmel. Der bliver ikke rørt mange fingre for at slukke, og der blæser ingen brandhorn og klemter ingen klokker. Ilden har fri fart. Endnu næste morgen, da vi rykkede ud, lyste det op i vejret. Ellers er det sjældent at se ildebrande hernede; de fleste granater tænder ikke; så skal de da være fyldt med svovl eller andre brændbare stoffer.

– Nu er Niels fra Kloster bleven afløst; ja, det er jo nu snart længe siden. Jeg sender jer et brev med fra ham og beder jer opbevare det i mit skrivebord, da det er af interesse. I stedet for bor jeg nu sammen med Thomas Jørgensen, sønnen af kromanden fra Bodum ved Åbenrå, og så en polak, som er meget flink. Vi har elektrisk lys, kan I tænke jer, vi har nemlig i al stilhed hængt et par tråde til ledningerne, som går over på den anden side af gaden. Og en pære har jeg købt mig for en mark.

Har I fået det billede, jeg sendte jer af Niels og mig? Det var jo helt vellykket. Det er forbudt os at fotografere hernede på det strengeste; det har det for resten været længe, så jeg har ikke haft nogen fornøjelse af mit apparat. Jeg har endnu et par plader siddende deri fra Ugny. Ugny le Gay – det lystige Ugny – ja, hvor havde vi det ikke godt dernede i sommer i denne romantiske egn med store skove og klippehuler og bakker-dale – her er alt fladt som en pandekage – lige meget hvordan man ender og vender den. Her er der ingen rigtige træer, og alt er præget af kul-kul-kul og granater. Nu er også den store katedral bleven ramt af en granat midt på facaden.

Med mange kærlige hilsner fra jeres hengivne
Kresten

NB!
Lige nu, som jeg vilde lukke brevet, fik jeg det lange nytårsbrev. Mange tak for det. Ja, I har haft en rolig jul i år. Men I har da kunnet holde den uden store bekymringer, da alt jo står på det bedst mulige. Jeg kan med min bedste vilje ikke finde nogen mulighed for fred mere – ikke med våbenmagt. Her ligger stilling bag stilling i et bælte på mange mil, med så megen pigtråd, at man aldrig har set det før. Nej, med våbenmagt kommer der sikkert ingen afgørelse; så skulde der da ske en ganske uventet og uforudset manøvre. Her er jo et af de steder, hvor franskmændene idelig har brudt på; men jeg tror nu, at de har tabt lysten dertil; så skal der komme et nyt våben, som er herre over kanoner. Hvis vi bliver liggende her i dette departement, kan jeg muligvis opnå at komme hjem sidst i februar eller først i marts ved lidt geometri – men alt er jo tilladt her i krigen.
Jeres
Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen