Senest ændret den 17. september 2021 20:19
I.J.I Bergholt tilbragte krigen fra juni 1916 til maj 1917 på Østfronten, hvor han blev uddannet som maskingeværskytte. Herefter kom han til Vestfronten. I august 1918 var han hjemme på orlov, men nu gik det retur til regimentet. Bergholt havde drukket eddike for at forværre nogle bylder, der kunne holde ham borte fra fronten.
Vi var nu nået ind i september måned. Tilbagetoget var så små begyndt, og hele fronten var i bevægelse. Det var ikke så ligetil at finde frem til regimentet igen.
På orlovstogets endestation var der et oplysningskontor, hvor vi skulle henvende os for at få konstateret, hvor regimentet befandt sig. Papirerne blev afstemplet, og den nye station, hvortil jeg skulle rejse, blev påført. Ved ankomsten dertil, viste det sig, at regimentet atter havde skiftet opholdssted. Papirerne blev igen afstemplet og en ny station påført.
Sådan gik der et par dage, og jeg blev efterhånden ked af dette rejseri fra det ene sted til et andet. Jeg rejste sammen med to artillerister, de havde været undervejs i fjorten dage og havde ikke i sinde at »finde« deres afdeling foreløbig.
Da vi holdt på en station, så jeg pludselig et par mand fra mit regiment. Jeg snuppede min bagage og sprang af toget i det øjeblik, da det var ved at køre. Det var godt nok ikke den station, der var påført mine papirer; men jeg tænkte som så, at når nogen fra regimentet var der, så kunne min bataljon vel ikke være ret langt borte. Det slog til. Jeg spurgte mig frem, og i løbet af en times tid fandt jeg mit kompagni indkvarteret i en stor sal.
Under besværet med at finde frem til regimentet, var jeg uden egen skyld blevet to dage forsinket. Da jeg meldte mig tilbage hos Hannoveraneren udbrød han: »Gud ske lov, at du er der igen. Jeg var ved at blive bange for, at v i ikke så dig mere.«
Under tilbagerejsen var jeg så småt begyndt at drikke eddike igen, og bylderne begyndte atter at indfinde sig. I løbet af et par dage blev det helt galt. Jeg blev ved Revieret, og behandlingen begyndte forfra.