6. januar 1915. Krigsenker fra Kongeriget

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede rigsdanske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Hustruerne fra denne Side Grænsen
De to nordslesvigske Soldater, P. Østergaard fra Astrup og Chr. Skov fra Fjersted, der ifølge det i Gaar bragte Brev fra Vestfronten enten ere faldne eller taget tilfange, havde begge deres Hustruer her fra Høm, idet Chr. Skov var gift med en Datter af Hus­ejer Niels Gram og P. Østergaard med en Datter af Enkefru Voss.

Den tyske Grænsevogtnings-styrke
Som bekendt  blev  den tyske Be­vogtnings-Styrke langs Grænsen forøget forholdsvis  stærkt   i   Begyndelsen   af November for at hindre for megen og uvedkommende Passage over Grænsen. Om Militærmyndighederne nu har fun­det det  unødvendigt at  have  et saa stærkt Grænseopsyn  eller om de har fundet   det   mere nødvendigt at samle Tropper andetsteds, skal vi ikke nær­mere granske, men blot konstatere, at Styrken  i  disse Dage  paa forskellige Steder formindskes.

Grænsen ved Vr. Vedsted fotograferet fra den danske side
Grænsen ved Vr. Vedsted fotograferet fra den danske side

2 tanker om “6. januar 1915. Krigsenker fra Kongeriget”

  1. Jeg har en krigsenke, Sophie Marie Rasmussen f. Schmidt død 25-2-1941 og begravet i Tyrstrup. Tjah, so’ledes står det, men ikke noget om HVEM hun var gift med, men han må jo have heddet Rasmussen.
    Hun er f. 1884 og datter af min oldefar Peter Petersen Schmidt i Oksenvad sogn.

    i 1904 fik hun et barn uden faderens navn er nævnt og barnet blev døbt Schmidt. Ved barbets konfirmation i 1918 nævnes moderens navn i Kastvrå. Det er alt og på den måde kommer man INGEN vejne, med mindre der findes et REGISTER for krigsenker.

    Mvh.

    Peter Petersen Schmidt

    1. Til Peter Petersen Schmidt.

      Der er pt. en arbejdsgruppe, der er ved at gennemgå ansøgningerne om efterladterente til enke, børn og forældre til faldne i 1. verdenskrig – de oplysninger indarbejdes løbende i listen og her på siden. Det er et meget stort arbejde og det er pt. kun ca. halvvejs gennem sagerne.

      Sophie var gift med Peter Christian Rasmussen – det ses i dødsindførsel i Haderslev døds-biregister (se link) – der står bare ikke mere om ham.

      Ved hjælp af museets liste over faldne (sidst opdateret juni 2016) kan jeg se, at det må være denne Peter Christian Rasmussen.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *