4. oktober 1915. Georg Hansen simulerer dårligt hjerte

Georg Hansen, Broager, forsøgte på mange forskellige måder at undgå at komme til fronten. I efteråret 1915 meldte han sig syg med dårligt hjerte og forsøgte at komme hjem på orlov.

Imidlertid søgte jeg om Orlov, og jeg fik den ogsaa.

Nu var det ikke min Mening at komme tilbage til Frankrig, selv om Orloven lød paa, at jeg skulle komme tilbage til Fronten. »Dersom her kan laves en Fidus«, tænkte jeg, »tager vi den med!«

Jeg rejste og ankom til Flensborg ved Midnats tide. Her var der nogle fra Røde Kors, der spurgte, om der var nogen, der var syge. Jeg meldte mig. Jeg sagde: »Jeg har det ikke godt med Hjertet«. Saa blev jeg indlagt paa et Lazaret.

Lægen beordrede mig i Seng. Jeg skulde blive liggende nogle Dage.

Da jeg kom op igen, skulde vi en Aften deltage i en Underholdning i Zionskapellet. De fleste ville ikke blive her.

Vi blev saa enige om at gaa hen i en Beværtning. Der blev vi siddende til om Morgenen, og vi syntes, vi havde det morsomt; men det blev anderledes, da vi kom tilbage. Vi blev skældt ud efter alle Kunstens Regler, og endnu mere den næste Dag.

Jeg fik Ordre til at rejse tilbage til Fronten, saa snart Orloven var forbi. Det var jo ikke efter min Beregning . . .

(… fortsættes)

DSK-årbøger 1960

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *