Mathias Damm var landmand i Gøttrup, og var blevet indkaldt i foråret 1915. I sensommeren 1915 deltog han i kampene på østfronten, hvor han blev såret. Efter knap et års lazaretophold kom han til IR129, der efteråret 1917 lå ved Düna-floden overfor Jacobstadt (i dag Jakabpils, Letland).

4 Nov. 17.

Kære Moder og Sødskende!
Jeg vil skrive eder et par Ord, skønt jeg ikke ved hvordan jeg faar det afsendt. Ialfald faar i ogsaa dette, er jeg langt borte. Det er saa det sidste i faar her fra denne Unterstand. Men sørg kun ikke for mig, det er tidlig nok, naar jeg virkelig kommer i tyk Luft. Her har jeg jo havt det godt. Og naar jeg engang kommer hjem, vil jeg dog mindes Kurland, hvor man har døiet Ondt og godt, Frost og Kulde og ikke mindst den 21.9. Da 129erne hentede deres gamle Ry og jeg Jærnkorset. Kanske man faar mere af den Slags Dage, men Hovedsagen, at man kommer derfra med hele Lemmer og sund og rask. Og det er altid saadan bedre end i Galizien, da det gik tilbage.

Du maa ikke tro, kære Moder, at jeg blev fornærmet. Jeg vilde blot fortælle Dig lidt, saa Du bedre kan forstaa det hele, og om jeg ogsaa fortæller Dig nok saa meget, har Du kun liden Anelse om det hele og saa kan man heller ikke tage Dig nogle Formaninger ilde op, om de ogsaa ikke hører rigtig hjemme der.

Det er ikke saa let for Klipperts nu, skønt han ikke kunde hjælpe dem, for hans Skyld og deres forresten ogsaa er det jo bedre saadan, da han dog ikke kunde komme sig. Men det er ikke let for Kvindfolkene nu alene, med de mange fremmede Soldater i Huset, saa de ikke selv er Herre engang i deres eget Hus. Maatte det dog snart give Fred, saa vare alle hjulpen. Saa gik alting nok et ½ Aar, til Folkene kunde begynde at komme hjem, og saa kunde alting snart blive godt.

Jeg har faaet Pakken med Jærnkorset tilbage igjen, da der ingen indskrevne Pakker gaar foreløbig. Dog har jeg sendt nogle Kasser, deriblandt (N.22) saa kanske i faar dem førend Brevet og Kortet. Saa ved i da at jeg har faaet den. Jeg kan blot ikke forstaa at Rasmus ikke gaar til Feldweblen og besværer sig, naar han slet ingen Postsager faar, thi det har han da ikke behov at tage stiltiende imod, nu da de ligger rolig i et fjærding Aar. Han er da ellers aldrig været falden ned fra Maanen og tabt Mælet. Jeg skulde nok sætte lidt Fart i Gemytterne, enten jeg faldt i Unaade eller ei, gik jeg til Comp. Føreren naar det andet intet nyttede. Nu nok derom, jeg vil nu se om jeg en af Dagene kan faa det afsted.

Mange Hilsner til eder alle og lev vel eders Søn og Broder
Mathias.

Jeg har jo ogsaa faaet 23 med Smør og □ Kager. Jeg skrev et Kort. Skriv til Fader og R naar i faar dette.

(Renskrift af Alan Damm, Museum Sønderjylland – Museet på Sønderborg Slot, N.12.11)