A.P. Andersen gjorde krigstjeneste ved Ballonzug 33. Observationsballonerne blev brugt til at lede den tyske artilleribeskydning.
Godt to Ugers Tid efter Offensivens Begyndelse nåede længst frem i den Bule, som laa Vest for Avre-Floden og Hargicourt, ca. 4-5 km endnu længere mod Vest. Her standsede Offensiven. Ved overmenneskelige Anstrengelser havde Franskmændene og Englænderne faaet lukket Brechen og stablet en rigtig Front paa Benene. Tyskernes Kræfter var derimod ved at ebbe ud, da de ikke kunde faa Forsyningerne frem, og Dag for Dag blev Modstanden større og større. Infanteriet kunde mærke det paa de langt mere voldsomme Kampe, og vi lidt længere tilbage paa kraftigere Artilleriild og Flyverangreb.
Vi havde meget Besvær med at komme over Avre-Broen, der laa under konstant Beskydning. Den maatte forceres i Galop og Løb i smaa Afdelinger ad Gangen. Men vi kom da over. Da vi saa marcherede de 4-5 km længere frem, skal jeg love for, at vi fik Næsen i Klemme. Infanteriet blev kastet tilbage, og vi stod pludselig med hele vort store Apparat kun 400-500 m bag forreste Linie. Det var om Eftermiddagen ved 3-Tiden. Man begyndte at beskyde Ballonen med Shrapnels. Stumperne røg ned omkring os, og det varede ikke mere end et Kvarter, før Ballonen var saa gennemhullet, at den langsomt dalede ned mod Jorden. Observatøren sprang ud med Faldskærm og landede morsomt nok, men ikke særlig blidt, paa Kuske-sædet af en af vore Vogne.
Saa fik vi Ordre til Opbrud og Tilbagetog over Avre-floden. Vi gik igen i spredte Afdelinger over Broen, og denne Gang var det sværere, fordi et Par Heste, der trak en Kanon, som skulde vestpaa, blev ramt. De stakkels Heste skreg, indtil de fik Naadeskuddet. Saa blev de slæbt bort, for at Broen kunde blive ryddet.
Naa, — vi kom ind i Pierrepont sur Avre, som vi var kommet igennem om Formiddagen, kom igen op ad de stejle Skraaninger og endnu et Par Kilometer østpaa, hvor vi paa en Mark op til en Skov gjorde Holdt, og her samledes efterhaanden de splittede Afdelinger.
Vi fik straks en ny Ballon, og næste Morgen var vi klar til Opstigning igen.