Senest ændret den 4. december 2020 8:41
H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han var landposts på Nordals før krigen – og har genoptaget sit hverv efter hjemkomsten i april 1919.
Det er fem Aar siden, jeg med min Posttaske bragte Nyheden om Krigens Udbrud.
Atter løber jeg med Tasken og bringer Nyt om Kamp og Strid. Afstemningsbestemmelserne har delt Folk i to Lejre, men Kampen føres uden Kanoner, og Begejstringen er denne Gang stor og inderlig.
Det gælder Kampen om Sønderjyllands fremtidige Tilhørelsesforhold, og alle er med til at forberede den Dag, da Kong Christian X kan tage et genvundet Land i Besiddelse.