H.P. Hanssen var de danske sønderjyders førende mand. Han repræsenterede Den nordslesvigske Vælgerforening i den tyske rigsdag i Berlin . Gennem hele krigen førte han dagbog, som blev udgivet efter krigen.
Aabenraa den 3. September 1918
Jeg fik i Dag tilsendt første Nummer af et nyt Blad „Schleswig-
holsteinische Wohlfahrtspflege”, som er Organ for alle Velgørenhedsforeninger og Afdelinger af Røde-Kors i Hertugdømmerne.
Det meddeltes i dette Blad, at Centralforeningen for de tyske Røde-Kors Foreninger efter Ansøgning af Krigsministeriet har anvist alle deres Afdelinger til ikke at modtage Kærlighedsgaver til tyske Fanger, som opholder sig i „Forræderlejre”.
For Danskernes Vedkommende henvises der særligt til Lejren i Aurillac!