3. maj 1915. Straffet for at være venlig mod krigsfanger

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen

Syd for grænsen under krigen:

Hvad der kundgøres at skulle være modbydeligt!

Den 29. marts førtes nogle krigsfangetransporter gennem Haderslev, og ved denne lejlighed var der en del mennesker, både fra dansk og tysk side, som af medlidenhed med fangerne gav eller tilkastede dem forskellige ting. De tyske blade kom i harnisk herover og straffemyndighederne blev sat i bevægelse overfor de pågældende, hvis medfølelse havde givet sig udslag overfor fangerne, og nu kundgøres i de dertil indrettede blade følgende, der vidner så kønt om det høje stade, den tyske kultur indtager:

”Den 29. marts kom det lejlighedsvis ved krigsfange-transporter gennem Haderslev til modbydelige optrin, idet der af publikum blev vist fangerne allehånde opmærksomheder, der ikke svarede til vort folks værdighed overfor vore fjender. De pågældende er blevet straffede. Deres navne bliver efter anordning af den stedfortrædende generalkommando offentliggjorte som følger:

1). Cand.theol. Holger Andersen

2). Købmand Lausen Holm

3). Købmand H.P. Aarø

4). Bagermester Andersen

5). Frøken Mary Lausen

6). Forretningsfører J. Oggesen

7). Vinhandler H.D. Bang

alle af Haderslev”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *