Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.
Syd for grænsen under krigen
Falske enmarkstykker
har ifølge ”Hejmdal” i flere dage atter været i omløb i Slesvig og Holsten. De er forsynede med mønttegnet A og aarstallet 1908. I udseende adskiller de falske mønter sig ikke fra de ægte; kun af klangen kan man straks erkende, at det drejer sig om falske mønter.
Hvor er boghveden og hirsen?
”Vorwärts” skriver:
For nogle dage siden blev befolkningen opfordret til efter evne at erstatte den dyrere ris med boghvede eller hirse. Med en henvisning til denne slags bælgfrugters næringsværdi blev der også offentliggjort kogeforskrifter.
Disse kogekunstnere har let ved at give gode råd fra det grønne bord. For det første er prisen for boghvede og hirse ganske overordentlig høj; boghvede koster jo 90 og hirse 80 pfennig pundet. Men dernæst er der slet igen boghvede og hirse at få! Boghvede fås principielt ikke, og af hirse er der efter central-indkøbsselskabets skøn i hele Berlin ikke to centner?
Derfor er det spørgsmål berettiget, hvor boghvede og hirse egentlig er henne.
Fire hjulmagere fra Sundeved faldne.
Fra Sundeved skrives til ”Hejmdal”:
Atter er en af vore unge, dygtige hjulmagere bleven et offer for krigen, det er nu den tredje siden 1. maj, nemlig Klaus Nissen fra Dybbøl, som for kort tid siden faldt i Rusland.
I august faldt Lorens Jakobsen fra Stenderup også i Rusland, den 2. maj blev Chr. P. Hansen fra Smøl hårdt såret i Galizien og døde to dage efter; samtidig døde Chr. Christensen fra Broager.
Alle fire var unge dygtige hjulmagere, som for få år siden havde købt deres ejendomme og nu var godt i gang. Nissen og Jacobsen havde bygget nye værksteder og indlagt motor og maskiner, og nu har de måttet [her mangler et ord, GBN] fra det hele, nu sidder de sørgende enker med deres små børn uden mand og forsørger.
Feltpostpakkerne bliver undersøgt.
Gang efter gang har postvæsenet bedt befolkningen om ikke at sende brandfarlige genstande i felten; men alt forgæves. I talrige tilfælde har der fundet selvantændelse sted, som tit havde ødelæggelse af hele jernbanevogne til følge.
Nu vil er endelig officielt blive skredet ind derimod og pakkerne vil af og til blive efterset. Hvis det er brandfarlige genstande i skal sendingen standes og den pågældende feltstation underrettes herom, denne vil så i ethvert tilfælde på grundlag af paragraf 867.5 a i straffelovbogen foranledige yderligere skridt, der kan blive til 150 mark i bøde.