Ernst Christiansen var 39 år, da han blev indkaldt som armeringssoldat i 1916. I det civile var han chefredaktør på Flensborg Avis.

EN LILLE HALV TIME.

29. November.

Afmarche i Taage Kl. 10. Ud til Landevejen og øst paa over Simmerath, Strauch og Schmidt.

Vejret klarer op. Ad en Serpentinevej klatrer vi ned til Landsbyen Hasenfeld, paa hvis Skole der står: “Die kleine Welt von Hasenfeld”.
Der er smykket med Granslyngninger. Længere ned til den større By Heimbach. Ogsaa her er pyntet, og paa et Transparent,d er hænger over Vejen, staar: “Den unbesiegten Kregern”.

De trætte Mennesker løfter øjnene derop og smiler et Øjeblik. Vi skulde have været i Kvarter her; men Rømningsfristen for de forskellige Afsnit er stadig ved at udløbe, og vi skal længere.

Trætte slæber vi os videre i en tæt Taage, mens mørket falder paa.

Til sidst flere Timers hurtig Marche uden Hvil. Igennem den ene
oplyste Landsby, som vi haaber er Dagens Maal, efter den anden og ud i Mørket igen, til nye Lys vinker og skuffer. I næste Landsby spørger vi om, hvor langt der er til Juntersdorf. “Ein halbes Stündche!” svarer en frisk ung Pige, hvis Smil bærer en træt Soldat over et langt stykke Vej.

Vi marcherer en ny halv Time og kommer igennem en By. Vi spørger igen.

“Eine halbe Stunde!” siger en kedelig ung, Dame.

Min Sidemand mumler en Ed, og Karavanen fortsætter i sløvt Galgenhumør. Endelig ad en ind til en Landsby, op ad Bakke, kvartererne rummer langtfra alle. Beboerne svarer Nej naar vi spørger, om de ikke har Plads til et Par husvilde.

Der er oprørsk Stemning iblandt vore Folk. Omsider slaar jeg mig sammen med et Par andre ned i en Beværtning, saa faar vi at se, hvad der bliver af os. Men vi har været heldige! Værtens Søn har selv været i Krig, er lige kommen hjem og lover at tage sig af os. Ved Nitiden ryddes Gæstestuen, og der hentes Halm.

Jeg lægger mig paa en Bænk og sover et Stykke Tid ad Gangen.

Ernst Christiansen: Du kan, du maa og skal! To Aar i Krig, Slesvigsk Forlag, Flensborg 1923