28. juli 1919. Diskussion i det britiske underhus om rømningen af 3. zone

I det britiske Underhus fandt 28. Juli 1919 følgende Forhandling Sted:

Oberstløjtnant Guinnes: Jeg tillader mig at spørge Statssekretæren for udenrigske Anliggender, hvorfor tyske Tropper og Embedsmænds Rømning af Slesvig til Slien og Ejderen ikke er bestemt i den endelige Fredstraktat med Tyskland, skøndt denne Grænse udtrykkelig blev nævnt i Afsnit XII af de Allieredes Svar paa de tyske Modforslag til Fredsbetingelserne af 7. Maj?

Cecil Harmsworth, Understatssekretær for udenrigske Anliggender:
Tysk Rømning indtil Linjen Slien-Ejderen kan ikke kræves, fordi Artikel 109 i Fredstraktaten intet indeholder derom. Afstemnings-Zonens Omfang er ændret i sidste Øjeblik i Overensstemmelse med den danske Regerings Ønsker.

Svaret paa de tyske Bemærkninger var allerede skrevet, da denne Bestemmelse blev taget.

Oberstløjtnant Guinnes: Gik den danske Regerings Ønsker ud paa, at der skulde foretages Ændringer i den oprindelige Traktat ikke alene med Hensyn til Afstemningen, men ogsaa til Rømningen? Forholder det sig ikke saaledes, at der er stærk Stemning for, åt Rømningen bør ske til en sydligere Linje end Afstemnings-Grænsen for at hindre utilbørlig tysk Indflydelse i disse Egne?

Cecil Harmsworth: Ændringerne har, som det ærede Medlem vil forstaa, fundet Sted fuldstændig i Overensstemmelse med den danske Regerings Ønsker.

I Anledning af dette Ordskifte forespurgte Gesandten i London, om Udenrigsmin. ønskede, at han skulde gøre Bemærkninger i Foreign Office m. H. t. det af Harmsworth i Underhuset fremførte, og da hvilke?

inisteriet svarede herpaa i et Telegram 30. Juli, at den danske Regering kun havde fremsat Ønsket om 3. Zones Bortfald som Afstemningszone, men forudsat 3. Zones Bibeholdelse som Rømningszone. Heri var den danske Regering blevet bestyrket ved Konferencens Note af 16. Juni til den tyske Delegation.

Hvis Harmsworth’s Udtalelser opfattedes saaledes, at det skulde være paa den danske Regerings Begæring eller Ønske, at 3. Zone var faldet bort ogsaa som Rømningszone, anmodedes Gesandten
om at gøre opmærksom paa den meddelte Fremstilling.

Efter at have modtaget denne Instruks telegraferede Gesandten 1. Aug., at da Harmsworth’s Ord absolut kunde opfattes, som om den kgl. Regering havde udtalt Ønske om 3.Zones Bortfald som Rømningszone, havde han tilskrevet Harmsworth, at dette ikke var Tilfældet, men at den ønskedes rømmet, og anmodede ham om at meddele dette til dem, der havde med Sagen at gøre.

Udenrigsmin. telegraferede derefter til Gesandten, at Formen for hans Henvendelse til Harmsworth maatte skyldes en Misforstaaelse af Ministeriets Telegram af 30. Juli. Regeringens Standpunkt i Sagen havde været, at man ikke ønskede 3. Zones Bortfald som Rømningszone, men da det var sket, havde Regeringen taget den Stilling ikke at ville foretage Skridt, der maatte synes frugtesløse, og som kunde virke skadelige, hvis de opfattedes som Udtryk for Mistillid til den internationale Kommissions Evne til at sikre Afstemningens Frihed.

Dette Standpunkt tiltraadtes ved den af Folketinget 30. Juli vedtagne Udtalelse.

Gesandten anmodedes derfor om at fortsætte sin Meddelelse til Harmsworth i Overensstemmelse med det ovenfor anførte.

Gesandten svarede i Telegram af 2. Aug., at han skulde meddele Harmsworth den af Folketinget vedtagne Udtalelse som repræsenterende Regeringens Standpunkt og fremhæve, at Regeringen nu efter Fredstraktaten betragtede Rømning som udelukket.

Af Gesandtens Telegram fremgik iøvrigt, at i Ministeriets Telegram af 30. Juli var af Ordene »forudsat 3. Zones Bibeholdelse« Ordet »forudsat« bortfaldet ved en Telegraferingsfejl, hvorved den skete Misforstaaelse var opstaaet.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *