Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov gjorde krigstjeneste på vestfronten i Fuβ-Artillerie-Bataillon Nr. 407. Midt i oktober blev batteriet indsat ved Rosebecke i Flandern.
Da vi lå tilbage i ro, hentede Witzleben og jeg en kakkelovn i Roselaere (Rolers). Vi fik tilladelse til at forlade batteriet lige over middag og så gik vi til Rolers, der var ca. 5-8 km. Byen var meget beskudt, og de fleste huse var blevet ramt. Der var civilfolk hist og her, og der var også en beværtning.
Her kunne man købe brød og kaffe. Brødet var ualmindeligt tørt rugbrød, og kaffen var rugkaffe – men den var god varm. Jeg købte brød og kaffe – Witzleben købte brød og Sna-a-ps.
Da vi var færdig gik vi rundt og søgte efter en kakkelovn, og vi fandt også en af passende størrelse. Witzleben tilbød at bære den, han havde lånt lidt penge af mig, og ved hjælp af en snor fik jeg den anbragt på ryggen af ham, medens jeg selv bar et stump rør, og således gik vi tilbage til kvarteret igen.
Medens jeg gik rundt i gaderne i Rolers, traf jeg på en hel del nordslesvigere; de var lige kommet fra regiment 149 i Guesen. De skulle sættes ind ved Paschendaele. Blandt dem var min fætter Peter Riis fra Kjærgård og Hans Gram fra Gammelskov (nu bosiddende på Ny Sindet) og Peter Paulsen fra Brændstrup (forfatteren til ”Til kamp, til kamp”).
Jeg kunne ikke finde dem, og bad derfor de andre om at hilse dem (jeg har senere fået at vide, at den første nat, de tilbragte i stillingen ved Paschendaele, lå P. Riis og Hans Gram med hinanden i hånden og græd hele natten (efter Hans Gram)).
August Kristensen fra Toftlund (nu tømrermester i Toftlund) var også med der. August kom i kampens hede bort fra kompagniet sammen med en anden. De lå flere dage i granathuller og forladte skyttegrave. Omsider drev sulten dem tilbage. På tilbagevejen fandt de et maskingevær, det skulle med tilbage og sælges. De fandt imidlertid kompagniet, der lå i en landsby, de ville igennem. De var allerede opgivet som “savnet”. Kompagniføreren kaldte dem hen til sig, og spurgte dem nøjere ud.
August forklarede, at de i mulm og mørke var kommet bort fra de andre, og de havde så kæmpet selvstændigt og forsvaret dem til det sidste med maskingeværet. Kompagnichefen troede dem.
Jernkorset til hver af dem var belønningen (August fortalte mig dette træk, da vi var sammen i Børkop 1919).
Kakkelovnen kom med ud i stillingen, den kom med en vogn. Vi stillede den op, og det kan nok være, vi fyrede. Træet brækkede vi ud af husene, slog det i stykker og brændte det.
Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.