Peter Poulsen var 43 år, da han blev indkaldt i november 1916. Hans unge kammerater gav ham kælenavnet “Kompagni-bedstefar”. I  februar 1917 gik det til Vestfronten, hvor han blev tildelt IR357. I juni 1918 deltog han i den sidste store tyske offensiv.

Endelig den 22. December rejste jeg, efter at være blevet afmønstret, først til Fulda og derfra med Togene op igennem Tyskland til Hamborg og naaede mit Hjem Juleaftensdag ved Middagstid med Hjertet fuldt af Glæde og Tak til Gud, som undte mig at gense mit Hjem, og saa med den store Tanke ikke at skulle af Sted igen i Krigen.

Men syg og forkommen var jeg. 70 Pund havde jeg tabt i Vægt, saa der var næsten ikke andet end Kasket og Bukser tilbage; men under Guds gode Haand og min Hustrus kærlige Pleje varede det ikke ret længe, før jeg begyndte at komme til Hægterne, saa de 70 Pund er halet ind igen, godt og vel.

Alt i alt maa jeg sige, at det, der var min Lykke under Krigen og det, der bar mig, var barnlig, enfoldig Tro paa den levende Gud og det, at han aldrig tog den Vished fra mit Hjerte, at dér hvor jeg var, var jeg efter hans Vilje.

Det har aldrig kostet mig noget nævneværdigt at bekende mig som en dansk Mand og som en troende Mand, og Herren lagde alt saa vel til rette, at han gav mig en god Plads blandt Kammeraterne.

Det er det trangeste Liv, jeg har levet i mit Kød, men for Sandhedens Skyld maa jeg sige, at det er den skønneste Tid, jeg har levet som Guds Barn.

Til Slut maa jeg saa bede mine Læsere huske, at Bogen er gengivet frit efter Hukommelsen, uden andre Midler end mit Militærpas, som fortæller Dag og Dato, hvor jeg har været.

Desuden maa enhver ogsaa huske, at en Soldat ser kun det lille, begrænsede Omraade, hvor han selv færdes.

Jeg kunde ogsaa godt nævne mange flere Navne paa unge og ældre Kammerater, som jeg er nøje knyttet til i Taknemmelighed og Venskab, ligesom der ogsaa er mange enkelte Træk, som ikke er kommet med, fordi de ikke i Øjeblikket er kommet op i min Erindring.

Peter Poulsen: “Til kamp, til kamp! En sønderjysk Soldats Oplevelser under Verdenskrigen” (1924).