30. oktober 1915. Regiment 84 retur til Moulin

Thormeyer var komp.-fører for Regiment 84, 7. kompagni. Den 10. oktober 1915 afløste Regiment 84 søsterregimentet 86, der havde ligget ved Moulin-sous-Touvent.

Meget havde ændret sig ved stillingen, da vi igen betrådte den. Udbygning af stillingen, som vi i 1914 havde anset for midlertidig og derfor vel havde forsømt, var der virkelig taget fat på, man så, at den tyske soldat måtte forberede sig på en årelang spadekrig, og også lære det, så usympatisk det end var at skjule sig i jordhulerne.

Hvor vi i foråret 1915 havde forladt stillingen som én (forreste) grav med nogle opkastede patruljehuller foran samt nogle masker snubletråd, så bestod den nu af en labyrint af grave, i hvilken man slet ikke kunne finde vej uden kort.

IMG_9128 Moulin_april_1915

Der var pigtrådsspærringer i 20-50 meters dybde foran forreste linje og nedgravede dækningsrum, der havde op til 6 meter jord over sig.

Nu begyndte man allerede med echelonnering, der ellers først i de senere krigsår voksede sig ind i kampzonesystemet. Kompagnierne i forreste linje havde nu en vagtpost-grav – det var den forreste grav i stillingen – med lytte- og alarmposter foran hver deling, der med en grav var forbundet med vagtpost-graven.

Ca. 100 meter bag vagtpost-graven var der beboelsesgraven, hvor hovedparten af kompagniet opholdt sig. Denne beboelsesgrav var ikke indrettet til forsvar, den tjente udelukkende som beboelse og var derfor indrettet med talrige forbindelsesgrave til vagtpost-graven – mindst én for hver gruppe. For vagtpostgraven som stillingens forreste linje måtte ved et angreb under alle omstændigheder holdes, det var Alfa og Omega ved enhver skyttegravsinstruktion.

Yderligere 50-100 meter bag beboelsesgraven befandt der sig endnu en grav, hvor fra hver deling en gruppe var placeret som kompagniførerens reserve. Bag dette system af grave løb der i en gennemsnitlig afstand af ca. 800 meter en anden linje, hvor der var anbragt en deling fra beredskabskompagniet i hvert bataljonsafsnit, der dels skulle være rygstød for de forreste kompagnier, dels energisk skulle fortsætte udbygningen af denne linje.

Bag ved denne kom der kort før Slesvig-dalens skråning, hvor bataljonernes kommandostationer med beredskabskompagnierne lå, en tredje linje.

Alle disse linjer var forbundet med den forreste stilling med adskillige fremføringsgrave. Hvert af de forreste kompagniafsnit kunne nås fra bataljonskommandostationen ved mindst to fremføringsgrave. Pigtrådsspærringerne var foran de fleste af disse linjer i arbejde, de trængte i høj grad til færdiggørelse og forstærkning. Da det ved overtagelse af stillingen gik mod vinter, skulle de ude foran indsatte kompagnier ikke alene kæmpe mod franskændene, men også i høj grad mod regn og sne, ret så ubehagelige modstandere i skyttegravskrig.

Af regimentshistorien. Under udgivelse i dansk oversættelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *