Kommandanten på U38, Max Valentiner der voksede op på Als, sænker de to norske skibe Eva og Oscar i Nordsøen. Begge skibe var på vej med træ til brug i de engelske miner. Det var de første skibe Valentiner sænkede, eller rettere stak i brand, for som han beskriver i sin erindringsbog “Schrecken der Meere”: Vi kunne ikke sænke dem. Fordi træ, nota bene, ikke lader sig sænke. Derfor hældte mine folk petroleum ud over bjælkerne og antændte dem. I den lyse nat heroppe så man røgsøjlerne stige lodret ind i himmelen.”
Læs mere om Max Valentiner www.max-valentiner.dk