Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen
Et dansk Hjem lagt øde.
„Flensborg Avis” fortæller om et dansk Hjem i Nordslesvig, som Krigen helt har lagt øde. Det er hos Gaardejer A. Waldemar i Løjtkirkeby.
Manden selv var sygelig, og der var tre Sønner, der alle maatte i Krigen. Den ældste kom som Marinesoldat til Kiel. Og her blev han dræbt ved en Kedeleksplosion. Den anden kom til Belgien, blev haardt saaret, kom paa Lazarettet, blev kureret og sendt til Fronten igen, denne Gang mod Øst. Juleaften gik han paa Vagt, fik to Kugler gennem Hjælmen og en lige i Tindingen.
Faderen døde af Sygdom og Sorg lille Juleaften.
Den tredie Søn er Landeværnsmand og gør Tjeneste i Belgien.
Hjemme sidder en ensom, forladt og sørgende Moder.
Murermestrene i Haderslev melder sig fallit.
Siden Krigens Begyndelse har, meddeler “Dannevirke”, enkelte af Haderslev Bys Borgere enten haft Betalingsvanskeligheder eller maattet melde sig fallit; især er det svært for Bygge-haandvaerket. I Løbet af de sidste Maaneder har fire Murermestre maattet standse deres Betalinger eller melde sig fallit. I Onsdags bekendtgjorde Amtsretten der i Byen to Fallitsager.
Udvisning paa Als.
Malker Harald Elibius Andersen (dansk Undersaat), der er født den 16. August 1883 i Horsens, sidst i Skovby, er udvist fra det prøjsiske Statsomraade.
Faldne og aaarede.
Barbér Martin Junge, der havde Forretning paa Nytorv i Flensborg, er falden paa den vestlige Krigsskueplads. Han var 31 Aar gammel og efterlader Enke og to smaa Børn.
Endvidere er der indløbet Meddelelse om, at følgende er faldet: Jef H. Petersen af Skast. (9. Januar i Frankrig), Hans Thomsen af Gejlaa (6. September i Frankrig), Bagerm. Chr. Møller af Iller (ved Vestfronten).
Søren Jensen fra Øster Aabølling er blevet såret den 9. Januar ved M. i Frankrig, En Kammerat H. F. Hansen fra Ottersbøl, meddeler herom i et Brev til Forældrene og sender samtidig en Hilsen fra Kresten Schmidt og Bent Andersen fra Roager. Stationsforstanderen i Toftlund er bleven Saaret under Kampene i Frankrig.